Dagens vits

Treadmill? Sideburns?

Roskilde sig nærmer

Jeg synes egentlig ikke at programmet på årets Roskilde er så overvældende i år*. Så lige nu glæder jeg mig næsten mest til at se Minoru Kawasakis nyeste film: Crab Goalkeeper*. Det bliver klasse!! Den er så ny at den ikke er tekstet endnu, så der vil være en simultantolk tilstede. Det kan jo kun gå galt. Klasse, blev der sagt!

* Med undtagelse af Björk.
** Tjek traileren ud, please!

Hello-oh! Think, McFly!

Tænk, at Marty McFlys forældre aldrig har studset over at deres søn ligner den Marty, der bragte dem sammen dengang i 1955.

Nye Øjne II

Nu har jeg så hørt The Queen is Dead albummet* et par gange og med undtagelse af There is a Light that Never Dies, så er det da røøøøvsygt.

Jeg tager mine ord i mig. Jeg er ikke omvendt alligevel. Vidste jeg skulle have holdt fast i min første indskyldelse, nemlig at det ville sutte numse, vidste det.



*OK, hvor gammel er man når man refererer til en CD som et album. Sorry.
**Hov, der var den igen.

Tabte skolepenge?

Jeg vil ikke udelukke, at det er mig, der tager fejl, men som jeg læser dette regnestykke over hvor drønsmart, det er at få låst sin mobil op, sparer man hele 31 kroner. Over et halvt år kan man, hvis man da lige smider et par kroner i kassen, købe sig en Filur om måneden for besparelsen. Fed Filur-fidus!

Med andre ord, jeg har stadig ikke fået låst mobilen op.

Update d. 23. juni: Det har jeg så nu, og så vil jeg ikke høre mere om det. Basta.

En slags frihed

Jeg har nu været mobilløs i godt og vel 1½ måned og det generer mig (ikke længere) det mindste. Synes faktisk det er lidt fedt. Har godt nok en mobil, der endda virker, men den skal låses op og jeg har ikke liiiiige fået taget mig sammen til at finde en biks, der kan ordne det i løbet af den uges tid, jeg har haft det nye sim-kort. Nok fordi jeg i bund og grund er ret ligeglad.

Nå, men den går jo ikke, folk brokker sig, og af og til er sådan en dims jo vældig handy. Fx på Roskilde. Det er særdeles træls at være på Roskilde uden mobil, skal jeg lige hilse og sige.

Ja ja, skal NOK få den låst op snart*... LOVER! Ama'r halshug!

*Snart = inden Roskilde.

Martha, åh Martha!

Jeg så filmhyldestkoncerten (I'm Your Man) for Leonard Cohen, krydret med interview med den gamle, grå, lille kæmpe her forleden.

Og så opdagede jeg Martha Wainwrights utrolige stemme i denne skønne sang, The Traitor.

Jeg kan på det varmeste anbefale at du ser hele filmen. Om ikke andet så for at føle hvordan Antonys stemme får dine knogler til at kilde. Det gjorde de i hvert fald hos mig.

Boret, men ikke tunet

Er du da vims, hvor ham tandlægen borede og trykkede ting op i tanden og hev metalbeskytter for nabotanden ud. Måske er der noget galt med mig, men da han borede med det store bor og det rystede helt op i issen*, var jeg SÅ tæt på at begynde at grine. Det KILDEDE!!

Nå, men nu virker bedøvelsen ikke længere, så jeg har taget nogle Iprener og lavet mig en romtoddy med det der fæle, nye, søde, røde juicestads fra Rynkeby som ikke kan bruges til så meget andet, ad. Hører nyindkøbt trøstemusik og læser arvede Woman. Er sulten, men hvad spiser man egentlig? Is? Ja, is, ja!

*Aj, det ER da et for sjovt ord.

Råddenhed

Nu hvor Takashimaya skriver om Claus Meyer, vil jeg bare lige flashe, at jeg så ham på gaden i går. Han var på cykel, og helt ærlig: Det kan godt være at han kan lave syllabub og vandbakkelser*, så englene synger, men er du vimmer, hvor cykler han råddent. Spøgelsescyklist mellem bilerne. Reeeeal clever!

*Ja, jeg så også programmet, savle savle (over maden, ikke manden, der er lidt for meget flødebolle over ham).

Lidt mere om navne

Tænk at man kan hedde Lapthorne til efternavn. Er det ikke sådan lidt frækt i det?

Sjove ord III

OK. I kender jo sikkert det, når man får en sang på hjernen, MEN kender I det, når man får et ord eller måske et par ord på hjernen, måske, hva?

Her forleden havde jeg fx Hosni Mubarak på hjernen. HOSSSSSni muBArakkkk, håhåhåzzznijj muuuuuhhbarrrrak, gik jeg så og sagde og scratchede lidt med hans navn. Altså inde i hovedet. For det meste.

Lige nu synes jeg att kissa på sig (svensk: at tisse i bukserne) lyder RET sjovt. Kisssssssa...

FOLK!!

Jeg hader når FOLK (grrrr) ringer - og uden at præsentere sig - siger: Du har ringet til mig.
Mig: Ehm, det kender jeg ikke noget til, det her er min kollegas telefon.

Og så bruger man ellers uforholdsmæssig lang tid på at finde ud af hvem FOLK er i forhold til en selv eller arbejdet. Indtil man kommer frem til at der nok bare er trykket forkert nummer fra telefonen tidligere på dagen.

Hvorfor gider FOLK at ringe tilbage til nogen man ikke ved hvem er? Hvis det er vigtigt, ringer de vel en gang til.

Det er især irriterende, når de finder ud af at man arbejder et stort sted. Som dengang jeg arbejdede på Københavns Universitet. Nå, kender du så Jørgen Hansen?, siger de.

Hvad tror du selv, makker! Der blev sagt smut!

Nye øjne

Nej, har ikke været hos plastikkirurgen. Endnu.


Jeg har bare opdaget The Smiths. Prøvede ellers ihærdigt at kunne lide dem i halvfemserne, men måtte give fortabt. Det var FOR kedeligt.


Nu har jeg den sidste uge haft det sidste af omkvædet i "There Is a Light that Never Goes Out" på hjernen. Det er en så britisk høflig og noget twisted kærlighedserklæring, at man næsten tror det er løgn:

...And if a ten ton truck
Kills the both of us
To die by your side
Well, the pleasure, the privilege is mine

Den skal jeg da ha'. Jeg ska' da ha', Thorkild!


Update: Uh, en halvtredser skal de have for den i TP. It is miiiine, I tells ya, MINE!

En slags ligevægt

Når man nu har købt billet til Roskilde og seriøst overvejer at tage derned og hænge ud HELE ugen før, ligesom dengang man var 18, bliver man alligevel mindet om at man er 31, fordi oppe i hovedet er der ikke ligevægt på sundhedskontoen. Jeg har derfor endelig tilmeldt mig Aarstiderne, selvom det bare er ZÅ 2002. Det er smaddergodt*, jeg er ellevild.

*Har bestemt mig for at sige smadder- noget mere. Det lyder alletiders** når andre gør det. I skal ikke tage jer af at jeg småfniser imens jeg siger det. Lyder bare så firser-pædagog-agtigt.

**Samme som med smadder-.

And it burns, burns, burns

Jeg er et utålmodigt fjols. Gammel viden, men nu har jeg fået det bekræftet. Jeg har en gammel skulderskade. I begge skuldre. Tak til Lyngby Svømmeklub for først at fratage hele min barndom med utallige træningspas og nu have tilføjet en typisk svømmerskade i skuldrene. Nej nej, der er naturligvis ikke noget med, at jeg selv valgte det. Det er DERES skyld! Meget nemmere sådan. Og hey, jeg var jo bare en lille møgunge, for hulan! Hvad fanden vidste jeg? Der var ingen, der sagde: Hvis du træner 5-6 gange á to timer om ugen og så lidt styrketræning oveni også, så slider det faktisk en hel del på kroppen. Nej nej, svømning er jo så sundt og blidt for muskler og led. I moderate doser. Nå, men jeg er da ikke bitter.

Aaaaanyways, jeg er jo stadig en svømmepige. Kan ikke løbe fra det. Seriøst, jeg KAN ikke løbe fra det. Er en herredårlig løber. Så selvom jeg har haft lidt murren i skuldrene det sidste års tid og passet vældigt på (dvs svømmet røvlangsomt, zzz pissekedeligt), når jeg har været ude at svømme, så er det bare SÅ umotiverende at lalle lidt derudaf. I mandags måtte jeg lige se hvor meget skrald jeg kunne sætte på. Det var så ikke så meget, fandt jeg ud af. Nu har jeg ondt i skuldrene HE-LE tiden. Så tager jeg Iprener, selvom jeg er imod symptombehandling. Så føles det bare som om mine skuldre sover. Det prikker og brænder inde i leddene. Det er ikke fordi det gør vanvittig ondt, den er der bare hele tiden. Lige meget hvordan jeg vender og drejer mig og hvad jeg gør med skuldrene. En slynge hjælper heller ikke. To gør slet ikke.

Piiiiv, det er syyyyynd for mig!! Og nu skal jeg nok tage mig sammen og gå til en fysioterapeut. Få styr på det. Ja.

PS. Var til tandlægen i går og han fandt et kæmpehul. Nu skal der sættes en redningsaktion ind for at undgå rodbehandling, men samtidig redde tanden. Crap. Men mine tænder er så fine og hvide. Aaaaah!

Operation Dinner Out is a go

Bare et lille tips: Det kan godt betale sig at skrive sig på venteliste til koncerter man er kommet for sent til at få billetter til, når de sælges af Billetlugen.

På denne vis fik jeg fx billetter til The Knifes sære show i Vega for noget tid siden og nu igen til Sokos udsolgte koncert på Loppen på lørdag.

Kender godt nok ingen andre sange end den, de råspiller på p3: I'll kill her (nederste video på hendes myspace-profil), men den er også så charmerende på sin egen forskruede måde.

(Titlen på indlægget henviser dels til en film jeg så i går og dels til middag på Spiseloppen inden koncerten - altid godt.)

Der er jo ingen, der har sagt at det skal være let, lissom

Med ny hårfarve kommer der nye problemer. (Altså udover at det er enormt fedt, min nye pænpige-med-et-strejf-af-punk-frisure. Ulrik hader det godt nok, men sådan noget forståååhr mænd bare ikke.) For jeg havde jo tænkt mig at tage en rød kjole på til brylluppet i morgen. Men orange hår og rød kjole? I don't think so, mister fister...

Bliver absolut nødt til at finde en grøn, helst græsgrøn, kjole. Pronto! (Hvis bare jeg var lige så petit som Kontrolla, ved jeg hvor jeg skulle spørge om en låne-kjole (den fiiiine Oscar-kjole - åh altså...). Dammit, for en lorte-kur, som ikke virker når man ikke følger den.)

Gad vide hvor meget (mere) min flex går i minus, hvis jeg skrider nu. Mangler alligevel nogle guldsko. Kan da ikke tage til bryllup uden guldsko. Nej, nu har jeg da aldrig! Skal ligesom også til to andre bryllupper denne sommer, så det er jo en investering, ikke bare impulsshopping, vel? Lissom.