Oooolala

Så glæder jeg mig allerede til årets Roskilde Festival. Velkommen til Björk.

Yay!

Arjjjj, hel' ærli'!

Hvem har taget min OK, Computer?

Forårsfornemmelser?

Når man vågner alt for tidligt i weekenden fordi NOGEN larmer med noget maskineri nede i gården og udbryder: "Hvorfor skal ham viceværten partout slå græs kl 8 på en lørdag?", så har man nok ikke helt tjek på årstiderne. Det sneede for eksempel en del i nat, Ulla. Flot!

Til mit forsvar vil jeg blotpåpege at jeg ikke havde fået min kaffe endnu.

Detox

Nu hvor Takashimaya skriver noget om detox kommer jeg i tanke om at jeg nok burde have advaret mine omgivelser i starten af ugen om eventuel overdreven gnavenhed og kort-for-hovedet-hed, da jeg besluttede at jeg ville tage en kold kaffe-tyrker i en uge. Kold kaffe? Adr. Kaffe-kold-tyrker, så. Ikke fordi det skulle være så sundt, åh så sundt, nej, såmænd bare fordi the drugs don't work. Og for satan hvor har jeg været træt, manner. Dødhamrende udkørt og fuldstændig smadret. Nu jeg tænker mig om så var jeg egentlig dødtræt inden detoxen, men der kunne jeg da i det mindste hygge mig med en kop kaf'. Nu er jeg til gengæld blevet ginseng-junkie. Gerimax, sgu, det hjalp lidt. Bare ikke når det jeg i virkeligheden vil have er kaffe. Så nu er jeg røget tilbage til bønnerne, ikke ryge en bønne, men nå, du ved, ik', ja sjauw sjauw, det' mig. Eller. Jeg vrøvler vist, mere kaffe, tak, den fra i morges er jo kold nu.

Man ved det er fredag eftermiddag når

man sidder alene i et stort laboratorie og hører De Sorte Spejdere, banker i bordet, hyler af grin og ikke kan se computerskærmen for grinetårer.

Rygtesmeden smeder videre

Den her er der helt sikkert hold i:
Laquack er tilbage i andedammen. Ei, den var skidt, undskyld.
På pinden, så. Nej, heller ikke.
Kvækker, nej pipper igen? Hm, nå, men det er hun. Tilbage, altså.

Dazzle us, please...

Swimmers beware

Mere hear-say.

Jeg har nemlig hørt at på niende sal i Nykredits bygning på Kalvebod Brygge, etagen hvor ledelsen efter sigende holder til, der har de en kikkert som de bruger til at tjekke folk i Havnebadet ud med.

Bare så I ved det...

Kendt fra overalt

Vi kender dem allesammen. I hvert fald alle os fra København. Vi ser dem på gaden og cafeerne. For eksempel Har-du-to-kroner-manden (Er der forresten nogen der ved hvad der er sket med ham? Er han død? Ingen har set ham længe) og Naturmærkemanden. Og det er om Naturmærkemanden, jeg har lidt vidste-du-i-øvrigt-at om.

En hurtig opsummering for ikke-københavnere eller københavnere, som bare aldrig nogensinde EVER er på cafe/bar: Naturmærkemanden er en hyggelig, ældre herre, der tager rundt til alle (ja, ALLE) cafeer og deslige i aftentimerne og går en runde, hvor han forsøger at sælge sine naturmærkeark (fra WWF, vist, det er sådan nogle, man putter på sine breve a la julemærker). Personligt synes jeg, at de er aldeles gyselige, og så han har altid en utrolig dårlig timing. Han kommer altid med sine mærker ligesom man er mest optaget af en samtale. Men det er måske bare mig, der har det sådan. Nå. Aaaaaanyways.

Det jeg så har hørt er at naturmærkesalget ikke er hans eneste gesjæft. Gesjæft, fantastisk ord, egentlig. Man kan nemlig også skrive en besked til en ven, give den til ham, så stikker han den i jakkeinderlommen. Når ens ven, så ser manden næste gang, spørger han om der er en besked til ham og så finder Naturmærkemanden den frem fra inderlommen.

Hvor landsbyhyggeligt er det ikke lige?

Nu har jeg først lige hørt om denne fremragende service, så jeg vil høre om der er nogen der kender til den og kan bekræfte min kilde, som er kendt for at løbe med en halv vind.

Jeg ser store muligheder i det her. Besked fra fulde-Ulla til ædru-Ulla: "Gå hjem nu!" eller "Din mobil ligger på cafe blabla".

Vi skal quizze, skal vi, vi skal quizze, ja vi skal

Which Seven Deadly Sin are you?

Lust- Sex is a major part of your life. You don't love, only chase tail. You will make love to the wrong person and end up with an STD.
Take this quiz!








Quizilla
Join

Make A Quiz More Quizzes Grab Code

via styx

Oprydning

Min evighedskur byder mig at have et absolut minimum af søde sager i huset. Så i går skulle der ryddes op. Jeg fandt det meste (dvs ikke de fem-seks forskellige slags sukker, de to slags kakao, sirupperne og honningen) frem:

• Den sidste slat cola fra weekendens tømmermænds-behandling,
• de sidste ultratynde aniskiks nede fra Irma,
• de sidste klumper soyachokoladeis og hindbær-hyldeblomstsorbet fra Emmerys.

Og så åd jeg det.

Airhead?

Det er da lidt skidt (er det ikke?), når man forsøger at svømme superlangt under vandet og man så opdager at den kropsdel, der hiver resten af kroppen opad som en ballon, det er hovedet. Kuk kuk, er der nogen hjemme? Halli hallo, skipper!

På den anden side er der jo masser af fedt omkring nerveceller, og dermed findes en masse fedt i hjernen. Og fedt, det flyder jo ovenpå. Ja, det må da være forklaringen på denne forunderlige opdrift.

Eureka!

eller "Nobel, here I come!" eller "By George, I think she's got it!". Mange overskrifter passer til, men "Eureka!" lugter mest af gal videnskabsmand (M/K), så ja, det passer jo fint.

I dag har jeg nemlig under en afsindig kedelig tale fået en ikke mindre end GENIAL idé. Faktisk har jeg svært ved at se, hvordan det kan gå galt. Resten er en hemmelighed, I får det ikke at vide, for det er min ide, MIN MIN MIIIIIIIN!!!!

My precioussss...

Update: Faktisk er der masser af steder, det kan gå galt. Sådan er det i naturvidenskabens verden, jo. Men jeg tror på det, og så er man allerede halvvejs fremme, paradoksalt nok. Der er dog lige et enkelt faktum, jeg skal have tjekket op på, inden jeg går for meget igang. Det kunne gøre alt temmelig overflødigt, men indicierne peger på, at jeg har en relativ god chance for at få det her til at virke. Så deeeet...

Om eklatant mangel på service

Næste gang jeg skal til i arbejdsøjemed at lægge over hundrede tusinde kroner for noget maskineri hos en sælger med mantraet Alt kan lade sig gøre, mind mig så om at lade være. Det betyder det nemlig ikke.

FOR HELVEDE OG SATAN!! Har jeg nævnt, at jeg ikke bryder mig om inkompetance?

Fandme for dårligt

De der kaktusPiller, de virker jo o-og-en-skid, men hvad pokker, det var jo pissehyggeligt i går, så den slags må man jo tage med.

PS. Cookie Monster er med i Sesame Street, ikke i Muppet Show. C is for cookie.

Same same - but different

Det er næsten det samme at spise burgere fra den lokale biks og se Matador (ja ok, lige nu er det naturfilm på DR1*) som at spise og være til koncert med Hell on Wheels på Apparatet med gamle og lidt forsømte venner.

Vi må virkelig have haft brug for den to timers lur. "Ups, er klokken allerede 20? Oh well..."

*Og nej, naturprogram: Mount Everest er ikke 8800 m højt, det er 8848 m højt. Freakish paratviden tæller også som viden.

Sound-a-likes

Har I nogensinde tænkt over at Broder Salsa fra Casper og Mandrilaftalen og Silas fra Terkel i knibe lyder helt vildt ens (måske Broder Salsas intonation er en aaanelse blødere)?

Nåmmen, det gør de.

Sært nok er der ingen der tager mig alvorligt, når jeg taler sådan. Det er ellers primaklasse spas.

Ham, Peter Møller

Er det bare mig, eller har han altid - som i AAAAALTID* - stribede bluser på?

*Undtagen en enkelt gang hvor han havde en ternet en på. Jeg var ved at falde ned af stolen. Arh, chok!

Mere om tålmodighed

Blogger var naturligvis nede i går så I får først historien om mit usædvanligt store udslag af tålmodighed nu. Beklager ventetiden.

På vej hjem på cykel i går tænkte jeg at der skulle ske noget nyt. En udfordring til mig selv, om man vil. Det er nu ikke længere nok at forsøge at undgå unødigt ophidselse i trafikken over mine latterlige medtrafikanter, for det er jo dem og ikke mig, der er noget galt med. Udfordringen gik i sin enkelhed ud på at jeg skulle småsynge (dvs så lavt at det kun er mig selv der kan høre det) "99 Bottles of Beer" indtil den var slut, jeg var kommet hjem eller jeg fik spat af den - hvad der så end kom først.

Med stolthed i stemmen kan jeg proklamere at jeg nåede hele vejen igennem. Godt nok glemte jeg flaske nummer 80, men jeg startede ved 100 og så går det lige op. Jeg kom i tanke om den oversprugne flaske ved ca 60 og overvejede stærkt at gå tilbage til firs, men det havde jo været dybt neurotisk, ikke? Jeg bemærkede i øvrigt en svag forpustelse omkring 50 og at Bottles mere lyder som bubbles ved cirka 30.

Forsøget bliver nok ikke gentaget, selvom sangen sneg sig ind i min hjerne på vej til arbejde i morges. Den blev dog hurtigt fortrængt af den der irriterende Beyoncé-sang, de spiller hele tiden - Goddammit!

"Ryk tilbage til start!"

Enough with the brok

Kan I huske dengang man talte sådan? Gud, hvor var det dog belastende.

Ak, jeg er jo - ligesom de fleste andre - underlagt den amerikanske kulturimperialisme. Jeg omfavner den gladeligt. Arh ok, dele af den, så. Nu har jeg i det mindste bedt om fri fra arbejde dagene efter Super Bowl finalen (4. februar) og Oscaruddelingen (25. februar).

Jeg glæææææder mig til at sidde oppe hele natten og heppe på tunge drenge der banker ind i hinanden og siger hut-en-masse-tal, ligner voldspsykopater (Yes, I WILL eat your children!), mens jeg æder store beskidte burgere og tyller øl og cola og gnasker snask til det første arrangement. Til det andet arrangement vil jeg sidde og sige næh og ih og åh til alle de fine kjoler, selv være iklædt en drøøøøhm af en kjole og nippe champagne og oooh-lala.

Det hele uden at bekymre sig om morgendagen. What's not to like?

At ride med på bølgen af hævnmord

Nu hvor hævnmord er oppe i tiden, overvejer jeg at slutte op. Og mit mål er såmænd alle buschauffører i HUR. Nu ved jeg ikke hvilken chauffør, jeg er vred på, så bare for at være på den sikre side...

Tak til chaufføren for bus 2A for det ekstra bad, du åbenbart mente at jeg trængte til i morges på Gyldenløvesgade. Mit råd til dig, Hr. Chauffør: Lær at give blowjobs, du vil få brug for det i helvede. Sut djævlepik!

Formildende omstændighed: Han dyttede da et halvt sekund inden han kørte igennem vandpytten. Havde han dyttet et helt sekund inden havde jeg også fået regnvand fra gaden i ansigtet.

Bare en til

Jeg er egentlig på vej hjem fra arbejde, bliver bare liiiiige nødt til at høre Seven færdig, og også den næste sang på DR Rock. Det er nemlig Heroes.

Må finde på noget at lave, der ser arbejdsagtigt ud.

Lidt om David Bowie og mig

I dag er det så den fantastiske David Bowies 60 års fødselsdag. Tillykke tillykke.

Jeg gik desværre glip af ham på Roskilde 1996, hvor han spillede om søndagen, fordi jeg skulle nå et fly søndag formiddag til New York, hvor jeg skulle over og være brudepige for min kusine, der skulle giftes. Så det ææææææærgede jeg mig jo over, men oh well. Et par dage efter min ankomst til NY kom tre gymnasievenner også derover og efter brylluppet turede vi lidt rundt på vestkysten for så at tage tilbage til NY og hænge lidt ud og så hjem i forskellige tempi (dvs nogen tog hjem inden andre). En dag dalrer vi (Eivind og jeg) så ned af en eller anden gade og hvem kommer gående forbi os og sætter sig ind i en taxa, hvis ikke selveste Hr Bowie. Eivind så naturligvis ikke en skid. Så I må tage mit ord for det, for det passer altså!

Senere kom han (Bowie, altså) til Horsens, hvor jeg var heldig at en ven kunne skaffe billetter da jeg selv ikke kunne komme igennem, så der fik jeg endelig set ham live. Lyden var bare alt for lav og der stod et par møgtøser ved siden af os, som kun var der for at høre hans version af Cactus fordi "Pixies bare er zå fede!". Ehm ja, det er de, men luk nu røven, søster lagkage!

DR Rock spiller forresten kun David Bowie i dag, tjek det ud.

Apropos Pixies, så smiler jeg stadig over deres eminente koncert Roskilde 2004. Damn, det var tider!!

Om realistiske nytårsforsæt

Det der med zen, det duer jo ikke. Det kan ikke ordnes så let. Det har jeg ikke tålmodighed til. Så jeg har ændret mit nytårsforsæt på vanlig ubeslutsom vis. Det nye er også meget lettere at overholde. Håber jeg da. I det mindste er det mere håndgribeligt.

Nytårforsættet for 2007 er at der maksimalt må stå 10 ting til opvask, så skal opvasken tages. Eller i det mindste noget af den.

Det går ganske forrygende indtil videre og det underlige er, at jeg tror sgu det er rigtigt, det med at rod gør stressede mennesker mere stressede. Rod skaber vel ikke stress i sig selv. Jeg er i hvert fald mere relaxet nu end før. Alt sammen på grund af rene glas. Hvem havde troet det?

Pause, Poul!

Bare mo tinutter.

For at fylde tomheden, her er en quiz. Gæt en sang:

...jeg går i vinterhi,
vi ses igen til maj...

Den obligatoriske nytårsforsætspost

Ja, vi skal jo til det. Hvordan man bliver et bedre menneske. Et skridt ad gangen. Men jeg har lidt svært ved at finde på noget. Ikke at der ikke er noget at gå i krig med, men altså hvad er vigtigst?

Her i bytte-julegave-køen rammer det mig så. Jeg står og syder over hvor lang tid det tager, selvom jeg ikke skal nå noget. Så i 2007 skal Ulla være mere zen. På cyklen hjem prøvede jeg allerede at lade være med at snerre ad folk, grim vane. Virkelig grim. Også selvom det foregår inde i mit hovede. Det meste, da.

Djævle-Ulla: Kom nu røvhuller, kør eller flyt jer inden lyset skifter. Grrr.
Engle-Ulla: Roolig nu, du skal alligevel stoppe for at dreje til venstre. Du når det nok og ellers trækker du bare over fodgængerfeltet og smutter over den lille bitte vej når der er frit.
Jeg når over krydset og står og venter på at lyset skifter til grønt den tværgående vej.
Engle-Ulla: Zen zen zen, slap aaaaaaf. Zen zen zen.
Idet det bliver grønt smutter en pige på cykel med over for stor-rødt og er ved at køre fodgængere ned.
Engle-Ulla: ...zen zen zen ze..
Djælve-Ulla: KO!
Ulla: Ups! So close...

Akkeja, men Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag. Nu har jeg i det mindste Jenny Wilson og Thomas Buttenschön til at opmuntre mig (selvom det egentlig var Lady Sovereign, jeg ville have købt, glemte det bare i jaget). Ae ae...

Med venlig deltagelse

Jeg er et egoistisk kvaj. Undskyld. Modtag min dybeste medfølelse.

Be careful what you wish for,
you just might get it.