Noget om tømmermænd

Sig mig lige en gang... Hvordan kan det være at man i utallige år har fået latterligt mange tømmermænd efter selv den mindste lillebitte brandert og så pludselig kan man drikke sig i hegnet og max have en svag hovedpine næste dag? Jeg forstår det ikke... Og ja, jeg ved godt at jeg er biokemiker og derfor burde have en forklaring på den slags, men altså... Jeg gætter på at min lever har været i god træning i den seneste tid sådan at jeg nu kan være latterlig hele weekenden og ikke kun en af aftenerne/nætterne efterfulgt at smerte, afbrudt søvn, bræk, klagen og tænders gnidslen. HURRA!!

Kom an, gin! Lad mig se hvad du kan, vodka! Kalder du det et forsøg, rom? Kom igen!! Kære øl, jeg holder skrækkeligt af dig, men det der er svagt!! Vin og champagne - gå hjem! Jeg udfordrer jer hermed til kamp!!













(Bare ikke tequila og absinth, man skal kende sine overmænd...)

Om hvordan man undgår at sige sin ærlige mening

Jeg har købt en ny bluse. I orange... Det er ikke lige min farve normalt, men nu var det en bluse med det lille skotske band, Belle & Sebastian, og dem er jeg jo lidt pjattet med. Den ser sådan her ud, og nej, det er ikke mig på billedet.

Jeg tager altså min nye bluse på på arbejde idag. Mest fordi alt andet er beskidt, da jeg lige har været væk og min vaskemaskine er brudt sammen. Og så også fordi der manglede lidt farve på mit jeg-er-snottet-og-har-ondt-i-halsen-outfit.

Godt så....

Til frokost spørges der til den (ENDELIG!):

A: Hvad er det du reklamerer for?
U (begejstret): Det er det hersens skotske band, der hedder Belle & Sebastian.
L (chefen): Den ser meget ny ud.
U (igen begejstret): DET er den også!!
L: Husk at vaske den på vrangen.
U (skuffet og nu på vej ud af døren): OK, så.
L (råber efter mig): På vrangen, Ulla!
U (mumlende): Ja, mor!

Om hvordan en lur kan bringe en laaaaangt væk

Ulla's tanker i går aftes (lettere desorienteret efter en lille romtoddy-induceret lur på sofaen):

"Hvorfor er her så stille? Hvor er alle de andre? Er de allerede gået i baren? Arj, helt ærlig, de kunne da godt have ventet lidt eller i det mindste sagt noget.
[kigger mig rundt] Hvor er hemsen? Hvor er Pernille? Hvorfor har de lavet om på vores værelse?
[tænker lidt] Her har jeg bestemt været før...
Det ligner godt nok min egen stue.... Det er min stue - ah! Men hvorfor har de lavet en kopi af min stue i et elevhus på Oure? Nej Ulla, det har de nok ikke, nej. Jeg må altså være hjemme. Men hvorfor er jeg taget hjem, det var da en dum ide, nu får jeg jo langt derned på mandag når vi begynder igen...
Hov nej, det er jo mandag. Hvordan ved jeg det? Nårh ja, jeg skulle have været på arbejde, men blev hjemme fordi jeg var syg. Men hvis jeg er taget hjem, hvad så med alle de andre? Nååårh ja, vi kørte jo hjem i lørdags.
Jeg er altså hjemme og skal på arbejde imorgen... Jeg må hellere gå rigtigt i seng..."

PS. Nu skal jeg nok snart stoppe med Oure-inspirerede poste her...

Hittet der forfølger en i graven - mindst!!

Jeg har lige opdaget at de har Hit-kiks (kendt fra Oure) i føtex. To pakker for 9,95 kr.

Nu er der total krise i Ulla-lejren. Idag modstod jeg fristelsen for at købe bare en enkelt dobbelt-pakke (du ved, bare for at trappe ned), men jeg kan ikke garantere for hvad der sker en anden dag...

Billeder fra Oure

Lørdag d. 9. juli:
Første dag. Køleskabet er straks fyldt med øl. Yes! Det her er et vinderhus!!!

Mandag d. 11. juli:
Adventure race. Vinderholdet viser hvordan man kommer over plankeværket. Her er det så mig (i meget store shorts), de (Søren og Bo) hiver over. Bag dem ses Charlotte og til højre for dem Pernille og en jeg ikke kan huske hvem er. På jorden har vi endnu en jeg ikke ved hvem er, Kenneth, Carsten og Martin.

Julie og Anne-Marie, en af de første dage udenfor huset.

Martin, Carsten, Pernille og Bo, igen en af de første dage ude foran huset.

Martin i baren en af de første dage / aftener.

Mig, der skaber mig i baren.

Onsdag d. 13. juli:
Koncert med tv-2

Mere tv-2

Kate, mig (med hagen hevet ind til nakken) og min søde kæreste, Klaus, til tv-2 koncert.

Fredag d. 15. juli:
Mig i festsalen med et plastikkrus i munden. Hvorfor? Fordi jeg ku'! Jeg er vist en anelse vissen.
Søndag d. 17. juli:
Indendørs grill-fest. 8A er vist igang med den gode gamle sang, Himmel-hunden:
"Hej du, spillemand, vil du si' mig med det samme, og vær ærlig for jeg mener hvert et ord. Når Vor Herre slukker livets flamme, og man skal forlade denne jord: Må man ta' hunden med sig op i himmelen? Den er sød og den har været min bedste ven, den er god og fin og har lige været i bad, hvis man må, du spillemand, så bli'r jeg glad..."

Tirsdag d. 19. juli:
Kate, Anne-Marie og mig i baren. Det er her vi ellers skråler fisse-kusse-sangen.

Ædruelighedsbillede af Kate, som jeg forresten kender fra biokemi-studiet. Vi mødte tilfældigvis hinanden på Oure Mark. Dav dav!!
Kate med Grønlænder-kanden, den måtte foreviges. Det er Anders Tiger/And i baggrunden.







Onsdag d. 20. juli:
Martin og Pernille i baren.
Torsdag d. 21. juli:
Vicki (klatre-instruktør) tjekker min klatresele inden jeg skal op i "gyngen".
Jeg spiller kæk sammen med tennis-instruk-tøren, som jeg ikke kan huske hvad hedder og Carsten fra 8A.
Efter vel-overstået gyngetur og en del hylen og skrigen:
Bagerst: Vicki, Carsten, Jan og den anonyme tennis-instruktør,
Forrest: Henrik, mig, Jakob, Charlotte og Frederik.
Fredag d. 22. juli
Sidste dag med havkajak. Hvor ser man dog lækker ud med morgen-hår, sol i øjnene, våddragt, stænkdæk og redningsvest.
Bagerst: Michael Mus, Allan Anaconda, Carsten Chimpanse, Martin Mulddyr, Lillian Leopard (Antilope), Anne-Marie Amøbe og Mette Marsvin
Forrest: Dorthe Dromedar, Eva Elefant, Ulla Urokse og Tanja Tangloppe
Mig i en lille båd, der gynger. Til højre ses min makker, Mette Marsvin og vores nye instruktør, Anders, som kom til efter Claus brækkede hånden.
Mig lige før det første spring fra Thurø dæm-ningen...
Og her lige efter - fed timing, Anders!
Og her, sekunder efter jeg er ved at svømme ind i en brand-mand.
Hygge, kaffe, kakao, Hit-kiks og sol.
Med ryggen til ses Peter, vores anden instruktør.
Dyyyyb koncen-tration...

Ufattelig mange billeder af mit lår

OK... Jeg falder altså på inliners tirsdag d. 12 om eftermiddagen. De følgende billeder er morgenbilleder af mit lår. Sjældent har jeg taget så mange billeder af mit lår... Enjoy!!



Onsdag d. 13. juli
Farven er begyndt at komme, men det skal blive meget værre...
Torsdag d. 14. juli
Jeps, så er den dybe farve ved at være på plads...

Fredag d. 15. juli
Se mit mærke, det er sort som natten, alt hvad jeg ejer, det er sort som den...

Mandag d. 18. juli
Farveskift... uuuuh.... Vi tilføjer nu gult til repertoiret...
Fredag d. 22. juli
Hallo! Der er nogen der næsten har fjernet mit fine mærke!! Hvad sker der!?!?
Søndag d. 24. juli
Og det bliver stadig mindre. Jeg heler bare superhurtigt...

Post-Eksamens Syndrom eller rettere Post-Oure Syndrom

Så er det sket! I grunden kan jeg undre mig over at jeg ikke så det komme... Især da jeg fredag højtlydt undrer mig over at der kommer mere luft igennem mit venstre end mit højre næsebor. (Lang historie, men det korte af det lange er at min næse er brækket så der stort set ikke kommer luft gennem det venstre næsebor.)

Men ja, jeg er syg! Rigtig øv-meget forkølet. Ligesom jeg plejede at blive efter en stor eksamen. Heldigvis aldrig før. Sådan er min krop åbenbart så smart, den holder lige præcis sammen til det den skal og så snart den kan slappe af, bliver den syg.

Nå, men efter 14 timers søvn (sådan da, skulle op og pudse næse og hente vand tyve tusind milliarder gange) futter jeg nu rundt herhjemme pakket ind i gevandter fra top til tå, drikke te, sniffer kamillete (ved ikke hvorfor, men de siger det hjælper) og synes generelt at det er enormt synd for mig. Igen!

Dagens opgaver inkluderer at finde Hexokain og den der anti-snot sniffer, som jeg ikke kan huske hvad hedder.

Jeg burde vel også pakke bare lidt ud... I det mindste det våde håndklæde i tasken...

Den laaaaaaange post om Oure

Første uge på 14 forrygende dage på Oure Idrætshøjskole
Lørdag:
Op alt alt for tidligt. Skal først være i det sydfynske mellem kl 15 og 17, alligevel kører bussen kl 10 fra Ellebjerg St. Hvorfor? Det er jo tortur!
Har noia på vej derhen, jeg er helt ethundrede fucking procent sikker på at alle de andre er toptrænede sportsfolk og jeg nu vil være klassens tykke pige. NEEEEEJ, jeg vil ikke, jeg vil ikke, jeg vil ikke, jeg vil ikke... Men da jeg kommer frem er det jo helt almindelige og endda flinke mennesker. Godt så. Panikken er afblæst.
Ind i bussen og så koge indtil vi er fremme, slipper for at sidde og konversere, stemningen er lissom ikke for det.
Vi ankommer sørme til Oure Idrætshøjskole to timer for tidligt (jeg vidste det!) og en mild stemning af kaos breder sig mellem vores kære instruktører. De er så lige så smadrede som jeg er. Jeg kan allerede lide stedet.
Vi bliver fordelt i huse, jeg kommer i hus med ca 12 andre og inden jeg har set mig om er køleskabet proppet med øl. YES!! For en gangs skyld, bor jeg i det seje hus! Hus 8A ROCKER!! Vi får drukket en del af øllene og besøger naturligvis også Cafe Hos Helene, som ligger lige om hjørnet. Tæt nok på at man kan kravle hjem men ikke så tæt at man ikke kan sove for larmen.

Søndag:
Idag skal de andre huse have klø i husturneringen. Eller... Det er i det mindste indstillingen inden vi går i gang. Vi er aldeles rædsomme til stort set alle sportsgrene, til gengæld hepper vi så det er en fryd og morer os kosteligt! Det ender med en uafgjort sidsteplads. Turneringen afgøres med en sten-saks-papir-dyst som ikke falder ud til vores fordel. Men-så-er-det-da-oss-bar-piss-li-majet!! Vi får "lov" til at hjælpe med at dække op til festen på fredag. OK, jeg kunne forestille mig det der var værre, så vi accepterer vores nederlag.
Min søde kæreste ankommer til stedet. Han skal så med de gamle nisser ud at spille golf. Akkeja, hver sine lyster.

Mandag:
Første dag i felten. Jeg har fået inliners om formiddag og klatring om eftermiddagen. Vi øver teknik på inliners hele formiddagen inde i en hal og jeg kampsveder. Om eftermiddagen er mine lår grotesk ømme efter gårsdagens husturnering - jeg kan så ikke finde ud af at løbe. Men jeg kommer da til tops i tårnet 21 m oppe - synes selv jeg er lidt af en helvedes tøs!! På vej op er jeg bare fokuseret på opgaven, så det er faktisk først da jeg sidder på toppen og skal ud over kanten for at blive firet ned at jeg beynder at overvejer om udstyret nu også virker. Det er lidt foruroligende at en person jeg har mødt for to dage siden nu står med mit liv i sine hænder. Du har bare at holde fast i det skide tov, Martin! Men det går jo ganske forrygende. Ingen problemer der.
Om aftenen er der endnu en slags rystensammen leg, et avanceret orienteringsløb, som dog her kaldes adventure race. Jeg kommer på vinderholdet. Utroligt, men sandt! Måske vinder vi fordi der denne gang er øl på højkant. Vi vinder simpelthen en øl i baren. Iøvrigt lammetæver vi de andre hold med hhv. 13 og 25 min. In your face!!

Tirsdag:
Inliner-holdet er klar til at tage ud i den sydfynske natur/trafik. Vi ruller en pæn tur på 10-12 km, som nok ville have været knap så hård, hvis jeg ikke havde været nede og hilse på asfalten to gange. Begge gange vælger jeg at tage fra med min hofte/lår. Resultat: Et kæmpe (KÆÆÆÆÆMPE! Du drømmer ikke om det) blåt mærke på det meste af mit lår. Det er på størrelse med Thurø! Mindst!!
Det betyder samtidig at klatring samme eftermiddag er udelukket. Den skide klatresele sidder og strammer liiiiige der hvor det gør nas. Tror jeg da... I virkeligheden er jeg vist bare lettere chokeret.
Om aftenen kigger Ulla Therkelsen og Niels Helveg Petersen forbi til en debat om politikernes forhold til pressen og omvendt. Det rykker ikke helt så meget som det burde have. Det er faktisk ret kedeligt... For mange spørgsmålsstillere som helst bare vil høre deres egne stemmer. Hvad er der nu galt med et hv-spørgsmål? Og Martin, vask de skide fødder, du stinker!

Onsdag:
Formiddagen går med en bustur i området. Kunne jeg godt have undværet, men på den anden side var jeg vist heller ikke heeelt klar til at stå på inliners allerede.
Eftermiddagen bruger jeg i min seng. Ja, jeg pjækker fra klatring. Undskyldningen er ondt i maven, og det passer også i starten, men så faldt jeg jo i søvn. Hovsa...
Om aftenen kommer tv-2 på besøg og spiller en forrygende koncert. De skal vist lige teste udstyret igennem inden Grøn Koncert går igang. Vi hopper og danser og bliver umådeligt stive (de andre dage har vi nøjedes med at være moderat stive).

Torsdag:
Gårsdagens aktiviteter sidder i kroppen, så jeg pjækker dæleme igen - denne gang fra inliners. Jeg er måske også lidt bange for at falde på samme side igen. Ikke så meget det at falde, men mere det at falde ovenpå det nu meget sorte mærke på mit lår.
Om eftermiddagen er det quiztid. Kend din medkursist quizzen. Ikke så meget at sige, men Julie har godt nok mange husdyr. Vi taber ikke, men vinder heller ikke. Whatever...
Senere på eftermiddagen er der et udmærket foredrag med Jens Arentzen som taler om det moderne menneske og noget jeg ikke lige kan huske. Men godt, det var det...
Om aftenen er der fritidsidræt og jeg har fået mit førstevalg: Capoeira. Det er rigtig sjovt, men også lidt hårdt for låret med de der spark og så kravler man jo nærmest rundt nede langs gulvet. Men man ser sej ud mens man gør det!!

Fredag:
Lærer blæretricks til inliners, jeg kan nu spille moderat sej når jeg snart cruiser ned langs Langelinie eller Strandvejen eller noget i den stil.
Til klatring om eftermiddagen er vi kun på væg, dvs. indendørs, da det tordner og så må vi sjovt nok ikke være oppe i et 21 m højt tårn. De der instruktører er sgu da også så pylrede... Desværre betyder det at jeg ikke får prøvet at komme i gyngen, hvor man bliver hevet 20 m op i en wire og derefter udløser skidtet og får nogle meters frit fald og så en ordentlig gyngetur. Jeg skal KLART lægge pres på instruktørerne for at få mig fedtet ind senere. Jeg VIL op! Jeg vil, jeg vil, jeg vil!!
Om aftenen er der afslutningsfest for dem der kun skal være her en uge men vi er selvfølgelig også med. Ingen fest uden de fantastiske 14 forrygende dage kursister! Hurra, vi i hus 8A får lov til at dække bord til 315 personer. Lucky lucky us... Nå, glimrende mad, god vin, fremragende selskab, og endnu en gang hives en kæmpebrandert i land. Det meste af aftenen henlægger lidt i mørke...

Anden uge
Lørdag:
Vågner kl lidt i 10, lige før min kære kæreste skal tjekke ud, triller ned i huset og resten af dagen soves væk...

Søndag:
Strandtur til Smørmosen = Minigolf, badetur (Og nej, vandet var ikke de lovede 23 grader!), stangtennis, hoppeborg, Hit-kiks, stylter, TP, osv. Vejret er også næsten med os... Arj, ok, det er pissekoldt og det regner.
Om aftenen er det nye hold af 6 forrygende dage kursister ankommet og de skal kanøfles! Vi holder grill aften i den "stille og rolige" cafe, det ender dog med at hus 8A lægger stilen med Himmelhunds-skråleri, banken i bordene og hoppen på stolene. Høje Anders laver latterøvelser og kender I det at der bare er visse personer man i visse situationer ikke kan kigge på uden at være ved at brække sig af grin? Sådan en person er Charlotte. Så ja, vi griner meget... rigtig meget. Faktisk lettere hysterisk... Nå men så blev vi fulde og så kan jeg ikke huske så meget mere.

Mandag:
Mit blå mærke på låret er nu ikke længere sort, men har smukke gule nuancer i midten. Det skal nok blive endnu flottere!!
Ugens aktiviteter viser sig at være havkajak om formiddagen og windsurfing om eftermiddagen. Fint for mig, jeg er jo også en værre vandhund. Og så får jeg lov til at være klædt i lidet flatterende våddragter hele dagen. Jubiiii! Eller noget...
Til havkajak skal man vælge et dyr der starter med det samme bogstav som ens fornavn og jeg er så Ulla Urokse. YEAH! Jeg er nemlig stærk og rockersej!! Nummer fire i rækken der fremsiger sit navn og dyrenavn har så ikke rigtig fattet systemet. Anders Tiger?!??! Kom igen!!
Havkajak viser sig at være rimeligt hårdt for armene, jeg tror ikke jeg gør det rigtigt. Men vi får da lavet kæntringsøvelser (= makkerredninger) og det er sjovt at tippe rundt i båden. Ja, det er! Til gengæld har de nogle nasty myg derude ved vandet, de kan endda stikke igennem våddragter, jeg ender med at blive ædt! Det er jeg sikker på.
Om eftermiddagen er der stadig havblik til at starte med og så er det sgu lidt svært at windsurfe, men ok, man lærer da at komme op på brættet, hive sejlet op og så står man ligesom bare der - helt stille... Det blæser da en anelse op, så vi får en fornemmelse af hvordan det kan være.
Om aftenen er der fritidsidræt, jeg kan bare ikke finde mit navn på listerne nogen steder, så jeg finder en ansvarlig person og brokker mig. Det viser sig at de ikke har kunnet læse min håndskrift så et rimelig enkelt og nogenlunde almindelig navn som Ulla er blevet til Kea3. Jamen det giver jo god mening! Nå, jeg er kommet på tårn, dvs klatring, hvilket jeg også gerne ville, men kun for at komme op i gyngen. Desværre har stort set alle andre tænkt det samme, så vi er alt for mange til at der er tid til det. Jeg prøver virkelig at overtale dem til bare en enkelt tur, jeg bruger endda feje tricks som store hundeøjne, billig smiger og hvad man ellers har at gøre godt med, men de er satme ikke til at hverken hugge eller stikke i. Dumme!
Om aftenen bliver vi endnu en gang moderat stive, men det kan jo snart ikke komme bag på nogen.

Tirsdag:
Er begyndt at få ondt i skallen efter mine drukture. Alderen er vist begyndt at trykke... Jeg er picosekunder fra at blive liggende i sengen og sove formiddagen væk, men 3 minutter før bussen kører vælter jeg ud af sengen og pakker en taske, stjæler et æble og tager afsted. Man skal jo bare i gang, det er jo det man skal... Det viser sig at være den rigtige beslutning, havkajak er endnu sjovere på dag to og denne gang er jeg øm i skuldre, mave og ryg bagefter - hurra, jeg tror jeg gør det rigtigt nu! Idag repeterer vi vores navne og dyrenavne og sætter nu også en bevægelse på som dette dyr laver. Her går det så kraftigt galt for Lillian, der igår valgte at være Leopard. Hun siger idet hun tager et kæmpespring fremad: Lillian Antilope! Antilope?!?!?! OK, at ham Anders ikke fattede systemet igår er en ting, men at man stadig ikke har fattet det på dag to, er lettere utroligt! Måske du skulle drikke mindre og sove mere, kære Lillian. Antilope... tsk tsk...
Til surf om eftermiddagen er det blæst kraftigt op. Faktisk så meget at jeg har svært ved at hive sejlet op og når jeg endelig har fået det op, kan jeg ikke holde det for den kraftige vind. Jeg får at vide at jeg gør det rigtigt nok, jeg skal bare prøve 100 gange til. Min bare røv! Det har jeg sgu ikke tålmodighed til. Det ender med at jeg også nogle andre quitters tager op til isboden og æder kæmpe is. Det er jo næsten det samme.
Om aftenen er Clement Kjærsgaard, ham fra DR2 programmet "Tal med Gud", på besøg. Han holder et glimrende foredrag om selve programmet og de tanker de gjorde sig i forbindelse med det samt lidt snak om religionens og folkekirkens rolle i dagens samfund.
Claus Klovnefisk, en af mine havkajak-instruktører er desværre - efter et vildt stunt - faldet på mountain bike og vist nok brækket en håndrodsknogle, så hånden er i gips og han er færdig som instruktør denne sommer. Surt! Vi får en ny instruktør på havkajak, Anders, som også var klatreinstruktør i sidste uge, men i denne uge var blevet sat på pedelvagten. Han er sgu nok glad for at slippe for at gå rundt og samle skrald ind. Akkeja, det viser jo bare hvordan den ene mands brækkede hånd kan blive den anden mands havkajaktur.
Om aftenen bliver der seriøst fyret igennem i hus 8A. Imorgen formiddag er der nemlig kultur-tour = pjæk. Jan's computer med alle sangene på jammer hele tiden og så går fællessangen igang. Det starter stille og roligt. Himmelhunden, I en lille båd der gynger osv. OK, lidt banken i bordet så glassene hopper, men altså, nu er det jo også 8A vi snakker her! Senere løber vi tør for lødige sange og så tager drukviser og senere igen de sjofle sange over. Vindersangen er klart Julie's: "Fisse/ kusse/ nos'-bolle-ho-og-pik/ IGEN!", som så gentages om og om igen mens albue og hånd bankes i bordet. Hus 8B er sat fuldstændig af da jeg møder dem nede i baren senere. Kate og jeg bliver enige om at vi slet slet ikke er fulde nok og køber en kande. Efter kyndig rådgivning fra Tennis Thomas vælger vi Grønlænder-kanden. Godt valg!
Jan danser pludselig rundt med en af bartenderne oppe i spærrene under taget. Galning! Jubii!!
Jeg får i øvrigt endelig min første Bolero hernede på Oure. (De spiller Bolero i baren når de lukker, den fungerer altså som skrid-sang.)
Aftenen ender vist med et visit og en håndfuld bajere hos hus 8B som nu bebos af 6 forrygende dage kursister og de er drønsjove. Mit eget hus er vist gået i seng, de er i hvert fald ikke til at finde. Altså dem der bor i huset er ikke til at finde, huset kan jeg godt finde. Så fuld er jeg heller ikke.

Onsdag:
Op lidt i 10, gad vide hvornår jeg kom i seng. I bad og hvor er min stemme? Hvorfor gør min albue ondt? Ahhh, banken i bordet. Nårh ja, jeg måtte skifte arm på et tidspunkt da min albue begyndte at smerte efter tusind bank i bordet. Og uh, av, mit kranie smerter. Og damn, det er Eivind's 30års fødselsdag og jeg har glemt at sende kort eller noget der ligner. Nå, så må det blive til en sms.
Vi tager til Svendborg og spiser brunch på ok-men-pissedyr cafe (Under Uret for kendere af Svendborg City). Stemningen er stadig lidt til fisse-kusse-sangen i vores gruppe, men publikum i cafeen består primært af nybagte mødre med dertil hørende levende statussymboler. Vi dæmper os en anelse... Denne cafe har valgt at lave deres toiletbåse på skrå, så jeg bliver sgu lidt småsvimmel af at være derude. Jeg spørger tjeneren om de ikke kan gøre noget ved de skrå vægge, han mener så at jeg er pissefuld. Hvad jeg sikkert også stadig er... Tak tak.
Så skal vi lige ned af deres strøg og se hvad Svendborg kan byde på. Jeg får en meget ubehagelig oplevelse. Jeg er simpelthen ikke i stand til at shoppe, jeg troede aldrig det ville ske. Jeg går ind i butikker og synes luften er trykkende, der er alt for mange ting at vælge imellem og skulle tage stillling til. Farver, modeller og størrelser. Det er jo crazy!! Og så bare tanken om at skulle prøve tøjet også... Nej nej nej, det går virkelig ikke... Suk! Skal vi ikke snart tilbage og sove? Jo det skal vi og jeg pjækker fra surf om eftermiddagen og tager mig en tiltrængt 4 timers Ove Sprogø. Yessir, så kører toget igen! Har købt brunsviger med tilbage til huset, den er ufattelig fed i det. Har stadig ikke bestemt mig for om det er en god ting eller ej.
Jeg har i mellemtiden fået mig en lidelsesfælle mht blå mærker. Anne-Marie laver en Ulla på inliners om eftermiddagen. Dog er hendes blå mærke placeret så hun ikke rigtig kan sidde ned. Surt show!
Om aftenen prøver jeg at tiltuske mig en tur i gyngen hos dem der har fritidsidræt på tårnet. En gammel sur mand i en tydeligvis alt for stram klatresele forhindrer det. Slap dog af, pomfrit!
Senere på aftenen går der seriøst druk i den igen. Det var virkelig ikke med vilje... Men der var jo livemusik... Jakob hiver mig til siden, uh, det lyder som noget seriøs snak. Siger han har en aftale med Vicki om at vi kan komme i gyngen næste eftermiddag, hvis vi lige skraber et hold på 6-7 mand sammen. Det er satme en aftale!! Jeg får tegnet et ur på Claus Klovnefisk's gipsarm, den narrer ham helt sikkert hver gang... "Nej, er klokken stadig ti minutter i 3? Utroligt!!"
Og endnu en bolero indkasseres...

Torsdag:
Vågner kl 8.30 efter et par timers søvn. Crap! Bussen ud til havkajak basen er kørt for et kvarter siden, så jeg vender mig om på den anden side og sover videre.
Til frokost (= morgenmad for mig) møder jeg Charlotte, som undrer sig over en sms jeg har sendt til hende kl 7.19. Den lyder sådan:

"Godmorgen, c! Hvad så? Jeg sov lige lidt..."

Hvad fanden har jeg lavet? Crazy shit...
Om eftermiddagen er det quiz-tid, denne gang i discipliner der er meget mere "mig" end "Kend-din-medkursist"-quizzen fra sidste torsdag. Denne gang er det en tre trins raket: TP møder Jeopardy møder Kend-din-instruktør quiz. TP og Jeopardy spørgsmålene går relativ smertefrit, men om Vicki har været med i Omsen og Momsen og om Peter er kommet til at bryde ind på en hemmelig israels militærbase... tjah?!?!? Take your pick... (Jeg kan så oplyse at begge disse historier er sande.)
Efter quizzen, som hus 8A VINDER (Jaaaah, vi har vundet noget!!), er der foredrag med Poul Erik Skammelsen. Klogeligt nok vælger jeg at stene lidt i huset og få sovet lidt mere. Jeg tager op til foredragssalen da der mangler ca 10 minutter af foredraget og glæder mig yderligere over min beslutning da det er dræbende kedeligt at høre på. Jeg finder Jacob og vi får stablet et gynge-hold sammen og tager ned til tårnet hvor Vicki venter. Damn, det er en fed fornemmelse, det der frie fald. Jeg hyler som en tøs i faldet... og griner som en besat i den efterfølgende gyngetur. Yes!
Til aftensmaden ser jeg at jeg sørme har fået Tårn som fritidsidræt igen og at vi kun er ca 14 denne gang. Lur mig om ikke der bliver plads til endnu en tur i gyngen. Det gør der og også anden gang er rockerfedt. Desuden får jeg klatret en lidt sværere rute op i tårnet og endnu en gang er nedturen klart det sværeste. "Har I mig? Holder I fast? Fuck, 21 m er højt oppe."
Om aftenen er jeg for en gangs skyld fornuftig og går relativt tidligt i seng. Dette bliver også den eneste dag på Oure Mark uden alkohol-indtagelse. Dygtig pige!

Fredag:
Sidste dag. Til havkajak ror vi en lidt længere tur, ned til Thurø-dæmningen hvor vi springer ud fra broen og prøver at undgå at ramme alt for mange brandmænd. Bagefter er der hygge med kaffe, kakao og ikke mindst Hit-kiks. Dem kan man blive seriøst afhængig af. Peter fortæller Oure anekdoter: Den om kidnapningen på Oure Mark og den om den israelske militærbase.
Om eftermiddagen er jeg ikke rigtig i humør til surf. Vinden er ellers perfekt. Charlotte og jeg bestemmer os for at gå turen hjem til højskolen i stedet (ca 10 km). På vejen får vi spist lidt af hvert: Korn fra en mark, en ekstremt surt æble og nogle sure kirsebær. Et par timer senere er vi på skolen igen. Tager så i svømmehallen, hvor jeg beslutter at afslutte turen med et spring fra 3 m vippen. Det skulle have været en bombe, men endte med at blive et Ulla-får-lorte-ondt-i-skinnebenene-spring. Dumme, dumme mig.
Kommer tilbage til huset og får kaffe og småkage (dvs. øl og chips), duller mig op og tager til fest. Frederik er ved nærmest at gå i panik over det manglende fællesbillede. Slap nu af! Vi kommer op i hallen og scorer pladser, går så ud og får taget det skide billede, så manden kan få ro i sindet og vi andre ro i ørene.
Damn, det er en røvsyg fest. Bandet der skal spille har så ikke gidet at lave deres lydprøve inden vi allesammen kommer, så det gør de mens vi spiser. Luk nu røven! Til gengæld spiller de rædselsfuldt og repertoiret er tættere på sørgestemning end fest-ditto. Ved 8A's bord er fællesfølelsen ved at forsvinde, vi sidder for spredt ved et langt bord, vil hellere sidde mere klumpet sammen. De første tyve tilløb til fisse-kusse-sangen og lignende sange løber ud i sandet. Endelig vågner Jakob op til dåd og lægger ud med Himmelhunden og så går det straks meget bedre. Vi bestemmer os dog for at gå ned i huset og fester videre der indtil Cafe Helene åbner. På vej derned falder jeg dog i snak med nogle af instruktørerne og så er klokken pludselig 24 og cafeen er åbnet. Vi går derned. Der er fucking øde. Går tilbage til huset, der er tre-fire personer som er på vej ned til cafeen. Vi skal være stille fordi to af husets beboere er gået i seng. Gu' vil jeg røv! Klokken er 24, det er sidste aften, nu må de kraftedme tage sig sammen... Vi kommer ned til cafeen og der er kommet lidt flere folk i mellemtiden. Claus Klovnefisk overtaler (læs: det er garanteret min ide) mig og Pernille og en til som jeg har glemt hvem var til at købe en kande (igen en Grønlænder) og dele den. Det gør vi naturligvis og bagefter sidder Pernille og jeg og stirrer ud i luften. Ingen kontakt er mulig. Pernille bliver lagt i seng da hun på et tidspunkt står og sover mens hun læner sig op af en øl. På mirakuløs vis undgår jeg samme behandling, jeg formår at gemme mig og drikker nogle sodavand et stykke tid hvorved jeg kommer tilbage i spillet. Nemo fra Spisehuset spilder øl ud over Anne-Marie og mig og vi får undskyldningsdrinks. Senere prøver han at lære mig at ryge og se sej ud - samtidig. Det går vist ikke så godt. Den er et pænt stykke over 5 før jeg er i seng.

Lørdag:
Op kl 8.30. Kom jeg i bad? Fik jeg spist morgenmad? Husker ikke. Jeg får dog pakket mine ting sammen, afleveret sengelinnedet (mest for at få 150 kr tilbage), kommer til afskedsceremoni og køber billede-cd, giver krammer til alle. ALLE!! Jeg er pisse-fucking-irriterende-frisk, instruktørerne bedømmer mig tørt til at være bagstiv - de har sikkert ret.
Pernille og jeg får et lift af Bo tilbage til København. På vej væk ser vi Charlotte på vej op til bussen, hende har vi da også lige plads til. Resten af tiden sov jeg. Er hjemme i NV klokken lidt over 12. Så skal jeg sove. Længe... Måske også i bad på et tidspunkt...

Hvad bordet gemte på af skønne/obskøne ord

Her på Oure har vi sådan nogle grimme og udslidte A-borde ude foran vores huse. Der kan man så sidde og være social, mens man prøver at lære at åbne en øl med en anden øl (det er så mit udtalte mål for denne tur). Ved disse borde har mange andre også siddet tidligere og nogle af dem har valgt at berige de efterfølgende bordbrugere med visdomsord. Disse er taget fra blot et af bordene:

-Skridtsved (ew!)
-Hår i kussen (bemærk, ikke hår på kussen, men i - dobbelt ew!)
-Store patter og XX (ulæselig skrift) måtte (MÅTTE? Bruger folk virkelig sådan nogle udtryk?)
-Jeg knepper alle jeres mødre (God vind med projektet!)

Bonus: Ved at notere disse fyndord i min nye mobil, har jeg nu udvidet dens ordbog betragteligt. Det er altid godt med ekstra nyttige ord... Dem kan man ikke få for mange af.

Hey, psssst...

Shhh....
Kan du holde på en hemmelighed?

Sig det ikke til nogen, men jeg tror sgu jeg har fået mig en kæreste... Det er crazy shit!

Så bliver det alligevel sommer! :D

PS. Er taget på 14 forrygende dage på Oure Idrætshøjskole nu og kommer først tilbage til virkeligheden om to uger. Opretholder (sandsynligvis) radiotavshed. Over and out!

Sådan kan også DU blive lige så kikset som Ulla

Når du vasker tøj på vaskeri, så sørg for at gøre det sent om aftenen. Sæt din vask over og gå så ud for at få noget at spise, det har jo været en lang dag. Sørg også endelig for ikke at læse NOGEN af skiltene i vaskeriet. Især ikke dem der siger at man ikke må forlade vaskeriet, at man skal starte sin sidste vask senest 1½ time før lukketid og allervigtigst: Bemærk ikke lukketiden!! Nu er du allerede godt på vej!
Når du så kommer tilbage med maven godt fyldt, kan du nyde synet af dit vasketøj, der næsten er færdig vasket på den anden side af den nu låste dør. Bemærk denne gang skiltene og lukketiden samt ikke mindst: Næste dags åbningstid.

Gå så hjem og få dig en god nats søvn. Den har du ærligt fortjent.

Stå tidligt op og tag ned på vaskeriet igen. Prøv at gøre en "tur" ud af det, selvom det er inden arbejdstid. Al hygge tæller! Køb kaffe og kanelsnegl, fx. Vel fremme i vaskeriet tørrer du tøjet i tørretumbleren, pakker det sammen og tager derefter på arbejde med din smarte og let mudrede vandrerygsæk (vi kan kalde det patina). Hvis du virkelig er avanceret, så sørg for at have en aftale med din bank denne dag, sådan cirka lige efter en supertravl arbejdsdag, hvor der altså ikke har været tid til at tage tidligt hjem og smide den kiksede taske, der så nydeligt understreger stilen.
Variation: Du kan også vælge at komme for sent til bank aftalen, men dette er dog valgfrit.

Hvordan man undgår at æde en hel pose mikrobølgeovn pop corn selv og blive totalt tyk og fed og klam og fedtet

1. Start OPD-farvningen af hele dagens arbejde (ja, vi leger så "den lille immunkemiker" idag).
2. Bliv lækkersulten og begynd at synes, det er enoooormt synd for dig selv at skulle arbejde så meget. Og så i det her vejr!!
3. Stjæl en pose mikrobølgeovnpop corn. Kom nu, der er ingen der ser det!!
4. Smid den i mikrobølgeovnen og tænd for dyret.
5. Når pop cornene er næsten færdige, bestem dig for lige at tjekke at farvningen går som den skal, så du kan nyde dem i ro og mag. (Ja for det er jo vigtigt at ikke farve for meget, for så er man jo lige langt.) Men ah ah!! Husk at stoppe mikrobølgeovnen, så pop cornene ikke får for meget. Brændte pop corn er max klamme!!
6. Efter at have styr på laboratorie-opgaverne, sæt dig tilbage på kontoret og tænd for ovnen igen, bare for at få de sidste majs poppede også. Begynd gerne her at tjekke mails eller andet der fanger din opmærksomhed.
7. Bemærk den pludselige stilhed, men voksende fæle lugt.
8. Flå pop cornene ud af ovnen og æd det som ikke er brændt til ukendelighed mens du i dit stille sind brokker dig over den katastrofale mangel på salt, mens du samtidig er for doven til at hente noget - for nu er det hele jo alligevel ødelagt...

Endnu en fantastisk opskrift fra Ulollola konsortiet(TM).

Det virker!!

OK, godt nok kun et hit. Men det tæller dog. "Kageopskrift" er simpelthen et søgeord der rykker...

Roskilde minder

Som vanligt dukker der efterhånden lidt flere minder op fra tågerne efter noget tid og her er et lille uddrag af det, vi grinede mest af på dette års Roskilde:

Koldstart i toeren: Egentlig et genbrug fra sidste år, men jeg var ikke med dengang de grinede af det, og efter en temmelig udpenslende forklaring fattede jeg også. Naive Ulla... Jeg er dog ikke den eneste med blå øjne, Mia hørte det som "Koncert i toeren", men ok, hun var så også svensker.

There's no place like 127.0.0.1 (set på en t-shirt): Igen en joke der krævede lidt forklaring fra datalog Eivind, men så var den også ok.
Update til dem der er lige så blanke som jeg var: klik her!

Åbent hus på Esbjerg Havn: Udtrykket er stjålet fra et interview i festivalavisen med nogle fyre der fortæller om deres veninde som sidste år badede nøgen (uh, hvilket frisind) i fællesbadet, hvorefter en fyr troede der var åbent hus på Esbjerg Havn og stak hånden ind mellem hendes ben. Det syntes hun vist ikke var så fedt, men udtrykket holder!!

Anders (efter jeg har sunget omkvædet af Country Roads til hans tydelige pinsel): "Nu forstår jeg hvorfor du ikke har en kæreste, du stresser jo livet af dem!"
Tak, Anders! Altid en ven i nøden, altid klar med et opmuntrende ord.

Karate-bra: Svensker-Elins udtryk. Har lige tjekket med min svenske kollega om det er et almindeligt udtryk, men hun mente det var et 08-udtryk (altså lissom noget de siger i Stockholm). Jeg synes det holder!!

Uh, og så har jeg forresten opdaget snusens lyksaligheder. De dersens svenskere har sgu fat i noget der! Og nej, det sovser ikke, når det er i sådan en lille tepose! Og så smager det faktisk godt! Der er vist en lille svensker gemt i maven på mig...

Isdronning?

Which Extremity of the World Are You?
From the towering colossi at Rum and Monkey.

Hvad hedder det i grunden

sådan et grimt sted man vasker tøj?? Vaskeri/møntvaskeri eller vasketeria?

Hvad hedder det og hvad er forskellen? Er der en forskel?

Der er delte meninger... Nogle mener at et vasketeria er et sted hvor man ud over at vaske sit tøj også kan få en kop kaffe og en bid brød. Hvis det er tilfældet må jeg jo indrømme at jeg har taget fejl (og det er jeg jo ikke meget for). Så er jeg jo på vej til et vasketeria imorgen med alt mit snavsede tøj (indtil jeg får ringet til ham Peter fra Leasy)...

Er der nogen, der ved hvad der er hvad? Er der overhovedet forskel på de slags vaskerier eller er vasketeria bare noget det hedder udenfor København?

Jeg er meget forvirret over den nye verden, jeg nu begiver mig ud i...

Fuckin' A

Nu skal jeg satme også have en ny vaskemaskine...

*SUK*

Princess What's-her-name

Nyligt hjemkommen fra støvets Mekka - Roskilde Festival. Oh yeah!!

Dernede er man jo lige præcis den man har lyst til at være og min indre prinsesse ville ud! Den slags kan man ikke undertrykke, lige meget hvor rå man synes man er...

Aaaaaaaanyways...

Onsdag aften:
Ulla ankommer til lejren sammen med Eivind og Anders (halv-svenskeren), en anelse bimmelim efter gode G&T's samt øl i toget. Det er jo en lang tur og væskebalancen skal opretholdes. Jeg har dog husket kassen med tøris, der vækker behørig glæde i lejren.
Cheerio!! Flinke folk i lejren, halvdelen af dem er svenskeren... Jubiii, jeg får lov at tale svensk!! Jävla grymt!!
Nå, jeg nåede inden jeg tog afsted at bage et hold Maizena hashmuffins (TM) med sidste års sindsygt indtørrede gnalling af lidt fed. Og nåååårh ja, Lejrfar havde også høstet noget Grøn Rødovre, som der blev fyret lidt af. Lidt mere øl, gin, vodka, rom, men hvem tæller den slags?
Anne viser sig at være en hel del mere fornuftig end jeg, da hun stopper mig ved min tredje muffin, idet jeg stirrer på den og haps, propper den hele ind i munden. (Jeg vil nu stadig mene at det er den slags eksperimenter, der afgør om man har star quality indenfor forskningens ubarmhjertige verden. Test ting på dig selv! Kan det lade sig gøre eller ej?) Altså er det muligt at have en hel muffin i munden eller ej? Det var det... Hertil (cirka) husker jeg. Resten har jeg fået fortalt. Pludselig er jeg væk, men vender tilbage for at annoncere at jeg nu vil trække mig tilbage til mit telt, hvorpå jeg kravler derhen. Finder dog det rigtige telt, finder liggeunderlaget og soveposen frem, placerer mig korrekt nede i soveposen, godt nok med alt tøj på, men nu bliver det faktisk ret koldt om natten... Om morgenen har jeg så bankeondt i hofterne. Opdager at jeg ikke har pustet underlaget op, men blot lagt mig ovenpå det.
Da jeg nogle dage senere pakker teltet sammen, finder jeg den forsvunde teltpose under teltet. Det forklarer jo straks mine blå mærker på hofterne.
Og således slutter første historie: Princessen på teltposen.

Torsdag aften:
Kommer både i bad og får købt et par trucker solbriller. Ray Ban rip off, men jeg ligner klaaart en million!!

Efter en glimrende eftermiddag i Agora F's skygge, med en kasse øl, som Anders så galant købte og delte med Eivind og jeg - men kun hvis den var tom når festivalpladsen åbnede. Surt job, men nogen må jo gøre det. Ingen problemer der.

Vi tager afsted til Timbuktu koncert. Ulla med sine fine, nye, sorte matas klipklappere - ja, fint skal det være!! Et stykke inde i koncerten bliver den ene klipklap trådt i smadder. Lidt senere forsvinder den anden i mængden. Så er klokken tolv og Ulla må tilbage til lejren inden hun bliver forvandlet til et elorgel.

Her bliver hun så væk fra alle andre, tager tilbage for at finde noget mad, bliver igen væk fra alle andre og smider derpå mobiltelefon væk og bliver endeligt fuldstændigt væk fra alle andre.
Således ender klip-klap-klaskepot.

Som de så smukt siger i Mr & Mrs Smith: "Stories with happy endings are just stories that haven't finished yet".

Fredag aften:
Kommer igen i bad og stener ellers i teltet, det meste af dagen. Da jeg vågner er alle væk. Festivalen er ved at udvikle sig til et enmandsshow. Fuck, det er besværligt, ikke at have en mobil.

Nå, men intet kan tage modet fra mig. Idag spiller Håkan jo. Heldigvis har jeg taget en usandsynligt meget mønstret t-shirt på, så Anne og slænget finder mig uden problemer på Arena scenen (her ville jeg gerne kalde den grøn scene, for det hedder den stadig i mit hovede, men nu er den jo blå og det er skrækkelig forvirrende). Koncerten er naturligvis karatebra, som de vist siger hinsidan, men den i VEGA i foråret var nu bedre. Til gengæld spillede de "Hurricane Gilbert" og den er så tragisk at det sgu var lige ved at jeg fældede en lille tåre. Liiiige ved!! Får ellers hoppet godt igennem til de gamle slagere fra "Känn ingen sorg för mig, Göteborg". Nice!!
PS. Jeg har nu opgivet ideen om at blive gift med Håkan. Altså, hvis der var noget mellem os, så havde han sgu nok i det mindste lige nikket i min retning. Det er da det mindste man kan gøre... Tsk tsk...

Lørdag:
Er lige ved at segne da jeg står op. Mine knæhaser er lidt slidte efter gårsdagens hoppekoncert...
Finder en bluse jeg bare må eje. "Rehab is for quitters". Koster 150 kr. Sindsyg pris. Eivind får mig overtalt til at prutte om prisen. Det er jeg ikke så skide god til, men hvad tyve kroners afslag og en kold øl er vel også ok. Bedre end fuld pris, anyways!!

Køber fish and chips. Er dybt forarget over at de ingen eddike har til at hælde på. Hvordan satan kan man så kalde det for fish and chips?!?!? Ignoranter!!

Får festivalens bedste oplevelse: The Blue Van på Odeon kl 01. Damn, de knægte fra Brønderslev kan sgu spille spade!! Alt alt alt for fedt ekstranummer der bare bliver ved og ved... I LIKE IT!! Skal klart have den plade!!

Søndag:
Crap, jeg er sgu blevet for gammel til det her shit!

Stener noget Spoken Word med Rune T. Kidde, hvorefter Eivind skrider. Jeg vader lidt rundt og bestemmer mig for at blive hvis der er gang i lejren. Da jeg kommer ned til lejren er den dog stort set væk. Opbrudsstemning... Hm, nå, fuck it! Jeg skrider også. Finder forresten mit kamera der har været væk siden onsdag aften omme bag en kasse på fællesområdet. Godt så!
Pakker sammen og smutter. Møder nogle TV folk på vejen ud af campingomårdet som vil interviewe mig (Damn, ser jeg så smadret ud?), men jeg kan se toget til København holde længere fremme, så jeg takker pænt nej (Fuck af med jer, fuckers!) og indtager min plads i toget, som kører for næsen af en masse der kommer løbende. Åh ja, jeg føler mig naturligvis ikke for god til at grine af dem! HA!

Er hjemme ca kl 16, bader og skrubber seriøst igennem, sover lidt og er hurtigt ovenpå igen. Sådan da!
Får en umådelig trang til at iklæde mig pastelfarver og ufornuftige sko!

Tak for dette år, kære Roskilde. Count me in for next year! Man skal jo lige runde den tiende gang...