Om at sætte sig realistiske mål

Der er julefrokost på arbejdet på næste fredag og jeg mangler at tabe 6,5 kg før jeg når min idealvægt. Det er jo kun omkring 800 gram pr dag. Og her gik jeg og troede, jeg havde travlt.

Visse vasse.

Dagens to sjove ord

Og så ligger de godt i munden.

Nummer et: Haploinsufficiens.

Nummer to: Hydrocephalus.

Ja, jeg har været til langt, halvkedeligt møde i dag, som generelt har indeholdt alt for lidt kaffe.

Min dårlige samvittighed

Jeg har ikke været i blodbanken i tusind milliarder år. Lidt på grund af karantæne, men mest fordi jeg er for sløv. Nu kommer den mobile blodbank så ud på min arbejdsplads. Det kan næsten ikke være nemmere. Men - der er naturligvis et men - i betragtning af at blodbanken sætter en i karantæne i en uge efter at have indtaget hovedpinepiller, virker det som bare lidt dårlig timing at blodbanken kommer fem dage efter firmajulefrokosten.

Optimist, som jeg er (host), har jeg nu tilmeldt mig. Det skal nok gå, det er jeg sikker på.

Gah?!?

Chefen og kollega var meget overbeviste om, at de havde set afdelingschefen, vi holdt møde med i dag. De havde svært ved at placere, hvor de havde set hende eller hvem hun kunne ligne.

Svaret er så åbenbart at hun ligner Anna Pihl. Det er noget med TV, ik?

Hvorfor man aldrig skal lede efter dimser under sengen

Der bor mænd under min seng.

De hedder allesammen Nulle.

Snapshots fra min weekend i tilfældig rækkefølge

1. Jeg har lært at jeg er i stand til at bede min søster om at standse bilen i tide, når tømmermandsplagede jeg skal ofre.

2. Jeg har været til fest med en egyptisk gud. Han gik, inden jeg nåede at sige noget dumt. Det skal man passe på med overfor guder. Tak for supergod fest, Q.

3. Jeg syntes på et tidspunkt - som det mest naturlige i verden - at Blå Gajolshots hørte til for at gøre en god fest bedre. Det valg skulle jeg fortryde bitterligt dagen efter. Se punkt 1.

4. Jeg har lært at der er forskel på hvordan Ulriks to gale kusiner gramser på bryster. Mine, altså. Den ene er båt-båt og den anden ae-ae. Send den videre!

5. Boris er vildt sjov at mobbe (det er kærligt ment), og så har han sådan nogle fine, røde ruskinds-veninde-kondisko. Nåååårh, hvor nuttet!

6. Den Franske Cafe er ikke glade for øl. Eller lys på toilettet. Sært sted, egentlig. Og varmt!

7. Der er ret langt til Skovlunde.

8. Især når man troede, at man bare skulle til Vanløse. Min familie i en nøddeskal.

9. Det føles godt at pjække fra konfekt-eftermiddag i Roskilde på en søndag, der nu kan bruges på sofaen under tæppet og masser af cola. Så kan man hente sit glemte halstørklæde en anden dag.

10. De laver rockergode burgere på den lokale grill-bar. Især kl 3 om natten. Og fritterne er også herre-nyce. Og så er det ok, hvis man tager sig en lille lur derinde.

God weekend, folkens.

Simple Living VII

Hvorfor findes der ikke et cykelvedligeholdelsesabonnement til os der ikke gider at smøre cykelkæde jævnligt, fjerne småsten fra dækkene og alt det vi udmærket godt ved at vi BURDE gøre men aldrig gør.

Så kunne man have et klippekortsystem, hvor man afleverer cyklen til et hurtigt tjek og smøring og evt. vask efter fyraften. Næste morgen henter man cyklen, der er parkeret og låst (kræver låsen en nøgle for at låse, må man jo have en sådan liggende i butikken eller have en anden lås, fx en kæde) ude foran butikken.

Butikken har således en sikker indkomst og kunderne kan komme derudaf uden sammenbrud uden at undvære cyklen en hel dag, som ved almindelige reparationer eller eftersyn. Alle vinder!

Oh, at være en pølse!

I går på Floras (efter at have set den aldeles glimrende nye Bondfilm) studsede jeg over teksten på en piges bluse: Pølse. Hmm... Det må være sådan noget nyt Vesterbro-design-noget, tænker jeg. Senere sætter hun sig ved bordet ved siden af. Poise, står der. Hvor kedeligt...

Pølse var altså bedre!

Lucky Number Clevin

Jeg overvejer at begynde at spille lotto udfra devisen at den eneste måde, man er sikker på ikke at vinde, er ved ikke at spille. For jeg kunne virkelig godt bruge en ekstra slat penge. Og ja ja, jeg HAR regnet på sandsynligheden for at vinde, dengang jeg gik i gymnasiet og havde sandsynlighedsregning.

Hvad kan man så vinde? Småbeløbene på en million kroner, altså... Hvad skal man med dem? De forsvinder jo som dug for solen. Jeg forventer at vinde mindst 10 millioner. Det synes jeg selv er et realistisk minimumsbeløb, hvis jeg skal leve af det uden at arbejde. Så kunne jeg altid lave lidt ved siden af, når jeg blev træt af at tulle rundt. Faktisk er 10 mill nok lidt lavt sat. Jeg går efter mindst 15.

Godt, så er målsætningen klar. Så skal strategien lægges. Hvordan opnår jeg mit mål? Første trin (jeg slår seriøst den næste ned, der siger step, det HEDDER trin! Fat det!) er at udvælge nogle numre. Jeg tror på at holde fast i et antal numre og så spille på dem hver uge eller hvor tit det nu er man kan spille. Det har jeg ikke lige styr på. Faktisk har jeg aldrig spillet lotto før. Personligt har jeg ingen lykkenumre, selvom jeg i trods sagde det var 13 dengang jeg var teenager. Hvad har 13 nu gjort folk? Det er da et ligeså godt tal som alle andre, er det ikke?

Som en service for mine læsere, hvis der ellers er nogle tilbage, vil jeg nu tilbyde at annamme deres lykkenumre og spille på dem. Så er det også jeres skyld, hvis jeg nu ikke vinder. Haha. Så sig blot frem.

Flere gratis fornøjelser

Man kunne jo gå hen og vænne sig til det... Nu har jeg nemlig fået flere fribilletter. Denne gang til Kolonien, der er en del af CPH:DOX. For en gangs skyld betaler det sig at sidde klistret op ad computeren når en mail fra den fantastiske og nyopstartede Klub Empire (som jeg på det kraftigste vil opfordre alle der kan lide Nørrebro og Empire Bio om at melde sig ind i) tikker ind med besked om, at der er tre gange to billetter til ovennævnte film til dem, der er hurtigere på tasterne.

Og er der noget, jeg er, så er det hurtig på tasterne.

Altså når jeg gider.

Hø dikke!

Jeg har hikke. Kan ikke komme af med den igen. Jeg bliver vanvittig!

Hjælp! Anyone?

Gå nu i seng, Ulla!

Ja ja, jeg skal nok...

Pokkers til principper

De er ikke til at have med at gøre, er de ikke-nikke-nej. Nu har jeg jo for nyligt annammet et princip om ikke at blogge eller tjekke blogs i arbejdstiden og det går over al forventning. Problemet er bare at jeg så ikke får skrevet mine små indlæg, når de er helt friske og fine, lige til at blogge. Og så glemmer jeg dem. Det er naturligvis alle guldkornene der er væk, det siger sig selv. Jeg lover at vende tilbage når jeg kommer i tanke om dem.

I mellemtiden kan jeg afsløre, at jeg:

• Har været i IKEA uden at komme ud med mere end planlagt (næsten). Servietter og twix, de tæller jo ikke. Det gør indpakningsbånd og skærebræt heller ikke.
• Har haft knaldondt i ryggen og misset fokusgruppe - må virkelig snart se at komme igang med træning. I morgen, helt sikkert i morgen.
• Er blevet betroet et par for mange hemmeligheder (både gode og dårlige) - HVORFOR? Jeg liiiiider, når jeg ikke må sige noget... Mine venner er onde, onde mennesker. Allesammen! Men jeg skal nok holde kæft. Undskyld, jeg mener, tie stille.
• Har holdt Mortens Aften i en opgraderet eller måske i virkeligheden bare anderledes version - And a la Kille Enna. Og ja ja ja, jeg VED godt at det skal være gås til Mortens Aften, men come on: And er bedre og nemmere. Basta bum! Uhm, minder mig om krus med lækkert andefedt i køleskab.
• Undgik at skvatte (hehe, sjovt ord) på cykel da nysopstrammet cykelkæde knækkede. Minder mig om at jeg nok ikke når at træne i morgen, hvor den der cykel skal hentes, for offentlig transport driver mig til vanviiiid! Man kan da ikke nå begge ting, kan man?
• Har fået (ok, købt) Marimekko rød voksdug og for satan det IKEA-bord ser for lex ud nu.
• Har været meget skuffet over manglende kommentarer på issehår i forrige post. Min søde kloge kæreste fangede min vits MED DET SAMME! Ja ja, så var det heller ikke sjovere, men altså, hvis bare én af jer havde fneset lidt... Hm, ok, hvis det er med den på, så...!
• Har været i det Kongelige og set Enetime og Sylfiden sammen med Tódi Jønsson. Altså ikke sammen-sammen, men han var der også. Fik fornem middag af kæresten og det hele. Efter den fantastiske dobbelt-forestilling fik vi herlig gløgg på Hviids, serveret af en flink, dog let fornølet tjener. Pudsigt som værtshustjenere tit er forkølede, hva? Hviids gløgg er forresten bedre end irmas. Hov, hvordan ved jeg nu det? Tja, fordi jeg har snydt og er begyndt på julehyggen. Der skulle have været et morsom humor-billede af gløggflasken i en finurlig situation, men min dumme mobil og endnu mere åndsvage computer ville ikke tale sammen. Og nu er det ikke sjovt længere.

Ikke et sekund længere. (Syng videre, hvis du lyster...)

Pagepige

Nu ved jeg godt, at der ikke er noget, der hedder dumme spørgsmål. Alligevel vil jeg stille et lidt dumt spørgsmål: Pagehår, det er ikke sådan rigtig smart længere, vel? Altså hvis man er under 40 år.

Det er bare fordi jeg kom til at tænke på hvor undskyldende min frisør lyder, når hun forklarer at "vi jo nok bliver nødt til at lave en lidt pagehår-agtig frisure, mens vi venter på at det øverste hår vokser længere". (Info: Jeg har i mit "voksenliv" været langhåret, så page/skulderlængde, så G.I. Jane, så korthåret og nu - hvor det vist er ved at være hipt at være korthåret - er jeg så ved at gro det langt igen.)

Det leder mig hen til et nyt spørgsmål: Hvad hedder det hår der gror på den øverste del af hovedet? Issehår? (Fniiiiiiiis, og føj for et grimt billede jeg lige fik for mit indre blik.)

Kom nu, syng med!

Ah-nam-ma-nam...

Morgencykeltanker

"Harh harh! Hvor er alle de andre bare pissehamrende dumme! Tænk at være så dum (eller bare naiv) at man bruger tid på at tage regntøj på om morgenen for at cykle på arbejde i det her sindsyge regnvejr, men så nøjes med at tage almindelige sko på. Haha. Dumme folk omkring mig. Overalt! Ikke som mig. KLOOOGE og fornuftige mig! Med regnbukser og varme, vandtætte støvler, vinterfrakke, vanter, halstørklæde og kasket. Se, sådan skal det gøres, kammerater! Varm og tør, det er mig! Jeres dumhed skal der vel nok blive en fin og fingerpegende blogpost ud af senere. Ja. Gnæk gnæk."

Jeg kunne også bare finde min støvle-imprægneringsspray frem.

Jeg glæder mig i denne tid

Jeg bliver lidt trist, når jeg ved, at jeg bliver nødt til at vente lidt endnu med at købe brunkager, pebernødder, gløgg, nødder og marcipan for ikke at blive al for træt af det hele i midten af december. Jeg sætter julestemningen lidt på standby (har dog købt Alt for Dullernes juleudgave, men ikke åbnet det endnu).

Og vente... Vente...

Update d. 9. november: Det var godt nok det ringeste AfD EVER!

Vinderen

Jeg har satme VUNDET noget. Vundet som i værsgo-du-var-dygtig-og-lidt-heldig-så-du-skal-ikke-betale-og-her-er-to-billetter-til-Den-Kongelige-Ballet!

Arrhahahahahaaaa!
Triumf!
Fantastisk fantastisk!
Jaaaah!

Uh, og så passer det lige med et besøg på Hviids Vinstue for at smage årets gløgg, den må da være klar snart, hva'?

Skidetak, tror jeg

Kære MTV,

Tak for et overordentligt hjernedødt show i går, men i endnu højere grad tak for de mange glasskår på cykelstien ved Rådhuspladsen imorges. Skulle min cykel være punkteret, når jeg senere skal hjemad, forventer jeg naturligvis, at I betaler lapning af cyklen samt dækning af mine udgifter til transport (metro, bus og taxa), imens cyklen er til reparation.

På forhånd tak,
Ulla

Nogen burde...

...altså virkelig fortælle hende negeren i den gule kjole, der taler* med stjernerne efterhånden som de ankommer til MTV European Music Award, at hun har hvide mærker i armhulen efter deodoranten. Ligesom jeg forventer at folk omkring mig fortæller mig hvis jeg har persille siddende i tænderne.

*altså det er pigen, der taler, ikke kjolen.

Problemknuseren

Både Sille og Singleton er for en gangs skyld kyssehungrende. Hvor svært kan det være?

Kom så, tøser! Chop chop, on the double! (Og husk at tage billeder.)

Hjælp

Jeg har sådan cirka Danmarks dårligste blodomløb i hænderne. De er allerede nu ved at falde af af (hehe) kulde. Den kære Eivind gav mig et råd i januar om at købe handsker foret med kaninpels, hvilket jeg dengang afviste med den glimrende begrundelse at vinteren formodentlig kun ville vare et par måneder endnu. Sært nok gav det mening for mig dengang.

Ligesom i sommers, hvor jeg købte ny sovepose, fordi jeg er blevet for gammel til at tage på Roskilde og fryse, og jeg ligesom ikke er blevet yngre siden da, så vil jeg nu have mig et par supervarme handsker. Eventuelt luffer, men helst handsker. Så mit spørgsmål er: Hvor har de nogle vindtætte handsker og de skal ikke kun være foret med bomuld eller lignende pjat, sådan nogle har jeg rigeligt af. Strikvanter duer heller ikke! Varme, for hulen, de skal være varme! (Det gør ikke noget, hvis de også er bare lidt pæne.)