Tip til bionørder

Der er jo ScanLab messe ude i Bella Centeret i disse dage. Jeg kan på det varmeste anbefale Bie & Berntsens stand. De har nemlig dem her. Nammenam.

Den tager alligevel prisen

Og kategorien er: "Dagens dummeste mail, sendt til over 1000 personer".

Hejsa.
Jeg vil høre om der er nogle på [min arbejdsplads navn], som har en cd med Oswald Helmuth, der hedder Mariehønen. Sidste udgivelse var i 2003. Jeg er ude efter et bestemt nr som hedder "Olsen siger godnat", som han synger i filmen "Ved Kongelunden".
Mvh Diana

Dø!

At være eller ikke at være en kontrolla

Jeg kæmper i disse dage en indædt kamp mod mig selv. Må ikke, må ikke, må ikke. Og nej, det handler ikke om min kur. Det handler om at undlade at udbede svar på den invitation, jeg udsendte til et par venner for noget tid siden, da hele ideen med mit arrangement var, at det bare skulle være sådan noget kom-hvis-du-alligevel-lige-er-i-nærheden-noget. Med vilje skrev jeg altså ikke noget om, hvornår jeg forventede mig svar, eller om jeg overhovedet ventede mig svar.

Nu sidder jeg så og spekulerer om hvor mange vi mon bliver og har alligevel lavet et skema, bare så jeg ikke ser overrasket ud når de, som har meldt tilbage, kommer. Jeg kan bare ikke huske det, når folk bare siger det til mig. Jeg vil have det på skrift. Måske min hukommelse bare forsvinder, idet jeg tager det første nip til en velkomstdrink. For det er jo som regel i festlige omgivelser at jeg ser folk. Ved det ikke, har bare en fornemmelse af at nogen har sagt noget om hvorvidt de kunne komme eller ej.

Nå, men jeg ved jeg kan klare det. Håber i det mindste. Enhver, der ikke har meldt tilbage og bare dukker op (altså som også var inviteret) vil jeg betragte som en slags gave. "Jamen dog, hvor hyggeligt!!" i stedet for "Hej, iiiiiih, eh, ja-men dog.. kommer du her? Sådan bare, sikke en overraskelse!" implicit "Det ku' du sgu godt ha' sagt!". Ingen sure miner, jeg har selv valgt det her. Jeg glæder mig til at se jer!



Og nu hvor vi snakker kontrolfreaks, vil jeg bruge en linie eller to på at ønske den rigtige Kontrolla et kæmpestort tillykke med fødselsdagen i dag. Og gid at det må gå hende vel og gå hende vel og gå hende vel, og gid at det må gå hende vel i mange mange år, iiiiiiiiiiii mange mange år!

Update kl 9:42: Måske det ville være ok at sende en lille reminder ud. Bare så de ikke glemmer det.

Mig og væddemål

Jeg er SÅ dårlig til det med væddemål. Jeg har dog (til tider) lært hvornår jeg skal bakke ud. Lige nu er jeg glad for at jeg bakkede ud af det væddemål med Eivind fra sidste lørdag. Ja, for det er jo i Kill Bill 1, hun får lavet det skide samurai-sværd. God freakin' dammit!

Til alle os, som ikke tror på horoskoper

Tyvstjålet fra et Go-Card:

Vægten 24/9-23/10
Lufttegnet, der er tungere end som så.

Du er et super-romantisk, selvcentreret og tryghedssøgende selskabsmenneske med tendens til overfladisk lefleri. Derudover er du så behagesyg og konfliktangst, at dine beslutninger oftest ender i et bestemt og rungende "MÅSKE" - og kun din medfødte charme redder din troværdighed. Dit behov for fred og balance gør dig til en uovertruffen mægler mellem stridende parter, men er der uro i dit eget liv, finder du alt for hurtigt trøst i køleskabets glæder.
....Hold øje med vægten, som man siger.

OBS! Der er nu kun fem dage tilbage til min fødseldag.

Ah, endelig!

Her er det billede, jeg ville have haft på før:
HVAD!??!!??!!!??!!??!!!

Final season!

NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE-EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE-EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE-EEEEEskalligetrækkevejretEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE-EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE-EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ, FOR SATAN DA!

Og lad være med at sige at det bare er en serie. Ligesom fodbold bare et spil! Haha! Real funny...

Abstinenser

Abstinenser? Det er når man ser gamle afsnit af Alias på Zulu, fordi man ikke kan se videre mens kæresten er i Østens fjerne lande. Det er det afsnit, hvor:
- Sark og Lauren overtager magten over The Covenant i Nordamerika,
- vi møder McKenas Cole (som jo er spillet af Quentin Tarantino), nu som næstkommanderende i The Covenant,
- Carrey føder,
- Sloane tester serummet, der er beregnet til Nadia (som vi ikke kender endnu) på sig selv og manipulerer Dr. Barnett og hvor Sydney skal bryde ind i huset i Chamonix, den med alle dødsfælderne for at stjæle Doleacprotokollen, som nu er overflødig idet alle navnene på lederne af The Covenant er slået ihjel af Lauren og Sark.
Vi taler naturligvis afsnit 57, og dermed sæson tre. Hehehehe, det er nu stadig fedt.

Og jeg tror lige jeg har fundet ud af hvad min fødselsdagsgave til mig selv skal være.

[Her skulle have været et billede af Alias Sæson 5, men Blogger.com har valgt at sabotere mig.]

Ungeren blir!

Så er det ved at være på tide at vælge side, hvis man ikke allerede har gjort det. Ungdomshuset kæmper en brav kamp imod religiøse klaphatte, som ganske vist har juraen på deres side, men tydeligvis ikke heeeelt har forstået hvad næstekærlighed handler om, heller ikke det med at alle er guds børn og hvad der nu ellers skrives af pæne ord i Bibelen.

Jeg har aldrig været i Ungdomshuset, må jeg med skam erkende, men jeg synes stedet har sin berettigelse på trods af visse uheldige elementer (fx dem, der kaster med sten). Nørrebro vil være et fattigere sted uden skævheden og energien, som Ungdomshuset repræsenterer for mig.

De har en del arrangementer under opsejling. På fredag er der fx støttefest for Ungeren i Ungeren.

Så I det? Der står Thåström på plakaten.... Tror I lige at jeg ærger mig både gul og grøn fordi jeg ikke kan komme.

Jeg overvejer dog særdeles kraftigt at deltage i demonstrationen på lørdag. Hvis jeg da ikke har tømmermænd. Og jeg kan finde nogen at tage derhen med, for jeg vil ikke være en taber, der er alene om det. Vil heller ikke have brosten i hovedet. Eller arresteres.

Det må da kunne gøres smartere

Er der ikke en måde hvor man kan fjerne alle TV2-bloggere i et snuptag fra sin visning i Blogbot? For de irriterer mig med deres dårlige stavning og smålighed. Og så skal man være registreret hos TV2 før man må svine dem til. Som om!

Jubii-bloggerne må også gerne forsvinde fra min visning. Gider bare ikke klikke Vis-ikke på dem allesammen... Jeg er jo på arbejde!!

På forhånd undskyld

Undskyld til den person (evt. de personer), som jeg har en aftale med i morgen. For jeg tror da at jeg har en aftale med nogen i morgen. Jeg har ikke fået skrevet det op, og nu kan jeg ikke huske hvem, hvor og hvorfor. Måske er der slet ingen aftale, men jeg har bare den her underlige fornemmelse af at jeg har glemt noget. Hvis der er nogen, der ved hvad jeg har aftalt, så sig lige til, tak!

En glædelig overraskelse

I morges kl 13 blev jeg så glad (ja, jeg er færdig med at surmule nu og undskyld at jeg kaldte alle for bøssedværge i går, jeg har hverken noget imod bøsser eller dværge) da jeg så at vores egen And (aka LaQuackk) er tilbage på sin pind og rapper løs på trods af at hun havde forsvoret mig det da jeg rendte ind i hende på Roskilde i sommers. Men nå ja, man er jo en surmule indtil man bliver en fedtmule eller noget. Så velkommen tilbage, kære Laquackk!

Øv, hvor kan man blive skuffet...

Om hvordan man går fra uundværlig til overflødig på et par timer

Her til aften har jeg hjulpet min kære veninde med hendes fødselsdagsmiddag. Vældig hyggeligt og selvom der var en del arbejde iberegnet i det, er det helt fint, for sådan er det bare. Og der er masser af taksigelser (a la "Jeg havde ikke kunnet holde fødselsdag, hvis det ikke hvde været for dig!" (Mit svar: "Så det du siger er at uden mig, ville du stadig kun være 30 år?" - for satan, jeg var sjov der)) og så videre.

Jeg følte bare at jeg måtte gå lidt tidligere fra hendes fest for at hilse lidt på nogle af vennerne fra Oure-huset 2005. Jeg sms'er og får at vide at der er et par stykker, jeg kender. Jeg siger pænt farvel hos min veninde (som bor - hvad der senere vil vise sig er at putte salt i såret - ca. 5 minutter i slingregang fra min lejlighed) og cykler så ind til byen, hvor festen med Oure-folkene er. I trappen står ham, der holder festen og som jeg kender, igang med at smide en eller anden stodder ud. Bla bla bla, manden er en nar, men ud kommer han da. Jeg tager med op i lejligheden. Hilser på de tre-fire folk, jeg kender. De forsvinder dog hurtigt ud til forskellige andre og så står jeg sådan bare der. Jeg er ikke i humør til at opsøge nye folk og hej-jeg-hedder-Ulla-og-hvem-kender-du-så-her? Så jeg køber et ølkort, regner med at folk vel på et tidspunkt får tid til at hænge lidt ud, og ellers kan min økonomi nok klare udgiften på 30 kr. Så bruger jeg en fem-ti muntters tid på at gå lidt rundt i lejligheden og se ud som om jeg hører til. Vil lige sige hej til nogen af dem jeg kender, men de er travlt optaget af tja, hvad ved jeg.

"Hej, er du single?" siger en ven til en ven.
"Ehm, nej!" (og ew!).
"OK, så vil jeg ikke tale med dig."
Godt så. Likewise.

"Nåmmen Carsten, du var så på Oure igen i år, kan jeg forstå?", prøver jeg.
"Ulla, jeg skal lige ind og se hvad der foregår, senere, ik?".
Aha, godt så! Mumle, surmule!

Whatever. Jeg er for gammel til det her lort. Stiller resten af min øl, giver det stort set ubrugte ølkort til en ung (og dermed sikkert på-røven-gut) af mit hjertes barmhjertighed. Siger hej til dem, jeg kender, som pludselig vældig gerne vil snakke
"Nej nej, du skal da ikke gå nu, bla bla bla", siger de og kalder på hinanden for at videregive ansvaret. Great....
"Vi ses bare en anden gang", siger jeg i et forsøg på at være overlegen og lidt ligeglad.

Fuck, jeg hader det bare. Fornemmelsen af at være tilovers, overset, ignoreret. Det er faktisk det værste, nogen kan gøre ved mig. At blive svinet til og så videre, det kan man da i det mindste reagere på, men at blive ignoreret, det er bare det laveste. At folk ikke engang gider at forholde sig til en, for det er der sikkert en anden, der gør, det er det samme som at sige at man er ligegyldig og overflødig.

Og ja, jeg ved godt at man ikke altid kan nurse en, der dukker op klokken 2 og lige efter en anden, man havde en eller anden form for ansvar for har kvajet sig gevaldigt, men det ændrer ikke ved hvordan jeg endte med at have det. Lige pludselig er jeg bare det ensomste menneske i hele verden.

Jajaja... Det er sikkert bare hormoner, eller vin, eller stress, eller at jeg fokuserer på det negative, eller halv-snotagtig-sygdom, eller fordi kæresten er i Vietnam, eller hvad ved jeg, men det sutter... Jeg vidste jeg ikke skulle være taget derind, hvornår lærer jeg at lytte til mine instinkter? Hvornår?!

Jeg går i seng nu og kommer ikke frem før om laaaaang tid. Lorteland! Og nu har jeg også ondt i hovedet, for helvede og satan, bøssedværge, jeg hader alt, lad mig være i fred!

Pass this on

Bare fordi jeg kan, vil jeg blære mig lidt. For jeg og kæresten har fået billetter til The Knifes totalt udsolgte koncert (ok, ekstrakoncerten, men det var bare pga en mindre - skal vi kalde det - misforståelse, men den er også vildt udsolgt) i VEGA midt i oktober.

Det bliver da bare for godt, altså! (Og det bliver Juliette and the Licks og Marie Key Band også.)

Tillykke tillykke

Både Anne og Eivind er blevet forældre, hver for sig med hver sin kæreste. Og så ville jeg bare lige sige tillykke. Jeg er sgu blevet så sentimental på mine gamle dage, sidder og tuder over sms'er med ordlyd a la: "Vi har smuttet mandlen, alle har det godt!".

Mmmm II

Mere om dufte.

På mit arbejde har vi fået en ny sending sprittuscher. Og de dufter altså virkelig godt. Ikke som de gamle, der bare lugtede af sprit, næh, de nye her, de dufter af mandler. På den der kunstige måde som mandelessens og dårlig kirsebærvin. Det er nok der (altså ved kirsebærvinen), hunden ligger begravet. Minderne vælder bare frem.

Heldigvis skriver de ikke specielt godt, hvilket er til min fordel, da jeg ellers ville gå rundt med et permanent påmalet Hitler-moustache.

Mmmm

Mine hænder dufter af selleri. Ikke uden grund. Jeg har lige ordnet en selleriknold (og smidt alt den klamme bladselleri ud - puh bad!). Derfor. Og så blev jeg lige så glad. Sådan noget med årstidernes skiften og den slags lala.

Eller også er det fordi jeg drikker i smug. Hvem ved?

Varebetegnelser

Det er min generelle opfattelse at bloggere, der har brug for at betegne deres humor som mærkelig eller bizar, kun yderst sjældent i nærheden af noget af det - hverken humor, mærkelighed eller det bizarre.

Mig? Jeg er skingerende normal.

Overflodssamfund?

Jeg har gået og undret mig over hvor pokker en nederdel, der skjuler mine lidt runde former, dog var blevet af. I dag fandt jeg den så i en vasketøjspose sammen med en betragtelig mængde andet tøj, som jeg ikke har skænket en tanke i de par måneder, som posen havde gemt sig.

Kan det være...?
Er det virkelig...?
Virkelig en indikation af at jeg langt om længe har tøj nok?

Bortset fra at det hele er sommertøj.

Åh ja, den glade studietid

Efter hurra-vi-skal-rustur-igen posterne fra de studerende bloggere i slutningen af august består posterne nu af indhold a la oh-crap-jeg-har-ikke-fået-læst-til-i-morgen.

Jeg siger: Fuck it. Personligt gik jeg yderst sjældent til forelæsninger. Hvis jeg rent faktisk havde forberedt mig til en forelæsning og læst op på det jeg skulle, var det jo røvsygt for jeg vidste jo det hele i forvejen. Havde jeg ikke læst (og samtidig ikke været der et stykke tid) fattede jeg ikke hvad der foregik og så kunne det også være lige meget. De eneste timer jeg kom til var de obligatoriske, hvilket som oftest var øvelsestimer. Cirka en måneds tid inden eksamen læste jeg så hele pensum igennem, som oftest to gange og gik til eksamen. Ikke al det pis med læsegrupper og hvad ved jeg. Og nej, jeg er ikke specielt intelligent, ja, over middel - bevares! - men hvor svært er det lige? Skulle nogen være i tvivl om min studieretning kan jeg oplyse jer om at det var biokemi på Københavns Universitet. Og ja, jeg er blevet færdig. Og nej, vi snakker ikke om min specialetid. Grrr.

Så mit gyldne råd til de studerende er: Slap af og tag en øl eller en tur i biffen til. I når det sgu nok.

Impulskøb

Dagens impulskøb på vej ud af Kvickly blev et førstehjælpskursus, brandslukkerkursus med grej til begge slags og til to personer. Nu er det jo også kun et halvt år siden jeg satte mig for snart at gøre noget ved sagen. Close enough.

Dagens kendis: Stine Stengade (spottet i Kvickly på Nørrebro).

Skal-skal ikke

Jeg får gæster i aften. Fem tidligere medrusvejledere for det legendariske (synes vi selv) hold Phag. Jeg er i syv sind omkring velkomstdrink. Mon en vodkarand kan nå at stivne til kl 18?

Jeg hader bare vingummi.

Update: Det endte med at blive kir. Kitschet, I know. Og jeg glæder mig. Mon jeg burde sætte en "måske vi kommer til at larme lidt"-seddel op? Arhhhh, det går sgu nok.

Er jeg den eneste der aner en sammenhæng her?

Bevismateriale A: Vores allesammens Sille var på spejdertur i sidste weekend.

Bevismateriale B: I Mads og Monopolet har en fortvivlet spejderleder, Jakob, der også var på spejdertur i sidste weekend, netop ringet ind. Problemet er at han i søvne er kommet til at holde lidt om en medspejderleder og har sagt et eller andet til hende i søvne. Hun har i forvejen haft et godt øje til ham i et stykke tid og tror nu at de har en chance. Selvom Jakob fortæller hende at der ikke er noget mellem dem, truer hun med at fortælle ALT til hans kæreste. Og nu ved han så ikke hvad han skal gøre. (Han skal naturligvis bare sige det til kæresten og så er den potte pis sgu da ude, herregud...)

Men søde Sille, det ligner da ikke dig at komme med den slags trusler. Lad ham nu være i fred, han talte jo bare i søvne, den slags sker for os allesammen.

Disclaimer: Det er bare for sjov.

I en perfekt verden

burde "Jeg har ingen sko, der matcher mit tøj" være gyldig grund til at blive hjemme fra arbejde.

"Jamen, Ulla" indskyder den kvikke læser, "du går jo i træsko på arbejdet."

Det er jo en fuldstændig irrelevant kommentar!!

Ved nærmere eftertanke ville man have matchende sko til alt sit tøj i en perfekt verden. Eller uh, matchende sko OG intet behov for at arbejde. Jeg glæder mig til den der perfekte verden.

Simple Living VI

Hvorfor har hjemmesider, der yder glimrende generel information (fx Rejseplanen, AOK, DGS og krak) ikke en side, der linker til lignende sider i udlandet?

Så ville det være drønnemt at finde kort og ruter, cool cafeer og restauranter og måske endda telefonnumre på eventuelle venner, som heller ikke gider drikke øl med en, i udlandet.

Kom nu ikke og sig, at det allerede findes, for så tuder jeg.

* Selvom de skal have slag for at foreslå at køre hele vejen ad Refshalevej i bil når man skal ud til Halvandet. For det kan man nok ikke, vel? Spassere!!

Nå, jamen ok så, whatever...

Det er så rart, når man (dvs. jeg) sender sms'er á la "Lang tid siden, hvad med en øl en dag?" ud til gamle venner, og de så ikke svarer. Eller de svarer "jo klart, lad mig lige tjekke min kalender" og så intet svar igen.

Måske der er en grund (eller flere) til at vi ikke ses så tit.
Måske er jeg bare for utålmodig.
Måske der er nogle numre, der skal ud af mobilen.
Måske er jeg træt af at være indpisker og det ubevidst fremgår af mine beskeder.
Måske kan det være ligemeget, hvis det skal være på den måde.
Måske jeg bare trænger til weekend.

Mit liv som lurer

Ülle* og jeg housesitter** i øjeblikket. Fra køkkenet kan man kigge ind i naboens gang. Der hænger en plakat for den amerikanske version af Tre Mand og En Baby. Du ved, den med Tom Selleck, Ham fra Sams Bar og så ham, man aldrig nogensinde kan huske hvad hedder. Og så er det at jeg tænker HVORFOR.

Hvorfor vælger man dén plakat ud af de uendeligt mange filmplakater? "Haha, den handler jo om tre ungkarle der bare slet ikke kan skifte en ble eller noget."

Har de kigget på det bare stykke væg og tænkt: Der kan da sørme lige hænge en plakat for Tre Mand og En Baby, de der ungkarle er bare virkelig ringe til at skifte ble, haha, ååååh ja.

Jeg undrer mig bare.

* Han påstår godt nok hårdnakket at han ikke er en tredjedel af Ylle, Dylle, Dolle troldene, men jeg ved bedre.
** Egentlig er det kun ham, men jeg er solidarisk. Og så er jeg kraftigt afhængig af mit daglige fix, Alias, som vi ser sammen, så hvad kan man gøre... (OK, hårdt presset, indrømmer jeg at det ikke er den eneste grund.)