Forbandede HUR

HUR! Jeg forbander jer! Alle ansatte og deres familier i femten slægtsled, måtte I aldrig have nok salt til jeres mad.

I går var jeg på Amager Strand. Bortset fra en overgang med lidt for mange mariehøns, var det dejligt. Men man skal jo hjemad. Det skulle være så simpelt, jeg skal tage en enkelt bus hjem, en bus, der endda kører lige til døren. Jeg ventede et kvarter på den (den kører hvert kvarter), der kommer ingen bus. Jeg tager en anden bus.

Ender på Sundbyvester Plads, fuck, det er i den forkerte retning af byen, men herfra kan en tredje bus føre mig hjem. Efter 25 minutters ventetid (hvor bussen så er 11 minutter forsinket, men herregud, den har jo også haft hele to stoppesteder siden den startede ude i lufthavnen, så det forstår man jo godt) og utallige forsøg på at ryste en ældre skomager med hang til at "komme til" at røre ved unge piger mens han fortæller lange historier om lyksaligheden ved håndsyede sko og en modtaget sms fra den cyklende Camilla som var med mig på stranden om at nu er hun hjemme, bestemmer jeg mig for at tage en taxa hjem. Jeez!

Der er nu gået et time siden jeg forlod stranden. Det er varmt, jeg har ting, jeg skal nå, og jeg er ærlig talt ret vred, jeg syder (folk, der har kendt mig noget tid, vil kun alt for godt kende dette udtryk hos mig, jeg arbejder stadig med mit temperament). Men der er ingen taxaer i syne. End ikke en ikke-ledig.

Da muligheden byder sig tager jeg en fjerde bus, samme linie som nummer to bare i den anden retning, i håb om at i det mindste komme tættere på byen, hvor et eller andet mirakel gerne skulle indfinde sig.

Ved næste stoppested indser jeg manglerne i min tankegang og står af. ENDELIG er der en ledig taxa som kører mig hjem. Taxaen er dejlig kold og Jørgen, som taxamanden hedder, snøvler kun lidt, men er flink, selvom jeg nu er blevet så konfus, at jeg ikke kan huske, om jeg bor på Vesterbro, Østerbro eller Nørrebro. Efterhånden som jeg køler ned på den ene og den anden måde, får vi sludret, og jeg ved nu hvorfor, der kører så få taxaer om søndagen, at hans nye kone (som han har været med i 20 år efter den første døde kort efter deres sølvbryllup) også er blevet taxachauffør, at en taxatur fra Charlottenlund Station og ud til Travbanen kostede 1 krone og 80 øre i gamle dage og så videre og så videre.

Det er en meget grim oplevelse at være overbevist om at man nu er strandet for evigt på Amager, det er det altså! Ikke noget, jeg ville ønske for mine værste fjender, lige bortset fra alle ansatte i HUR og eventuelle efterkommere og deres tilkomne i mindst 15 slægtsled.

Ingefær er en bitch

Ligesom nogle mænd kan være deres kæresters bitch, er ingefær min bitch. Eller omvendt, rettere. Jeg er ingefærs bitch. Nej. Jeg mener. Arh. Flot, nu har jeg forvirret mig selv. Det jeg ville sige var bare at Fireflys Detox har vold meget ingefær i sig. Stærk! Av, min tunge.
(Men den er orange og pæn. Se selv: Og så er der Sarsaparilla-rod i. Det troede jeg var noget, som smølfetegnemanden havde fundet på. Wikipedia kan så oplyse mig om at i Australasien (et ord, der klart bruges for lidt*) kaldes roden SARS. OK, så.)

Kvik læser: "Jamen Ulla, klokken er snart midnat på en lørdag aften og du skriver om saftevand. Vil det sige at din alkoholfrie kur stadig kører derud ad sporet?"
Ulla: "Næh, hvad havde du forventet? ...I'm a sinner, I'm a saint, I do not feel ashamed. Osv."

*Lidt ligesom "delbetal". Et ord TV-shop gerne bruger. Det er da ikke et ord, er det? Delbetaling, måske ja, men delbetal? (Gå i seng, Ulla!Sov, Ulla! Nu, Ulla!)

Fyyyy slemme slemme MasterCard

Eller måske det bare er min hukommelse der svigter. MasterCard er genialt i og med at alt hvad man køber efter den tyvende i måneden først bliver trukket på kontoen den efterfølgende måned, altså så man får over en måneds kredit. Det ville bare være lidt mere genialt hvis min hukommelse rakte længere tilbage end en guldfisks, som jo som bekendt er tre sekunder. Det ville bare være lidt mere genialt hvis min hukommelse rakte længere tilbage end en guldfisks, som jo som bekendt er tre sekunder. Hvor kom jeg fra? Åh ja, det ville bare være lidt mere genialt hvis min hukommelse rakte længere tilbage end en guldfisks, som jo som bekendt er tre sekunder.

Nu med ryggrad

Sådan en har jeg opdaget at jeg har. Det er helt tosset, er det.

Dagen efter min beslutning om ikke at ville drikke i 2½ uge får jeg naturligvis en invitation til drukfest. Hos ingen mindre end SuzyQ. Så normalt (som om der er noget der hedder normalt ved ikke at drikke) havde jeg jo nok takket nej, men for satan, jeg var jo nysgerrig, ik. Så jeg tog med Morfar derhen. Og selvfølgelig var det pissehyggeligt. Og dødfrustrerende. For de der drinks så satme gode ud. Jeg syntes bare at det var for tidligt at droppe Der Projekt Minus Alkohoool efter tre skide små dage. Så jeg takkede nej hver gang, vel vidende at hvis jeg blot én gang sagde ja, så var løbet fuldstændig kørt for mig. Dygtig pige. Men fuck, hvor bliver man stenet af at være ædru til fest. Klokken tolv var jeg ved at gå i brædderne og måtte takke af. Helt ærligt, hvor tyndt, mand.

Ting lært fra i går:
- Kommaer er vigtige. "Årh, jeg kunne godt tænke mig en havemand!" modsat "Årh, jeg kunne godt tænke mig en have, mand!"
- SHA: Fake it! Altså, at være på kur og lignende er pisseirriterende. For en selv og alle andre. Tilbyder de et glas vin som kuren ikke tillader, siger man bare ja tak og nipper eller lader som om man drikker af det. Ingen lægger mærke til det og det er lettere end at forklare sig.
- At Magasin har en god legetøjsbutik. Dér skal jeg op. Årh hvad, luftkanon, mand! Årh ja.
- Den korrekte måde at indtage Absinth.

Nå, men har det så virket det der ikke at drikke? Taber du dig, Ulla? Hva hva?
Ehm... næh. Men i NÆSTE uge!!, såhh et eller andet... Men tak for invitationen og i går, Suzy, vi ses en anden gang.

Rerun

Iøvrigt finder jeg det morsomt, på baggrund af min nyligt overståede operation, at min 3.g opgave (skrevet i Matematik (ja, jeg er nørd)) handlede om keglesnittet.

Dammit Janet!

Nogen, der ved om Zulu Sommerbios visning af Rocky Horror Picture Show er med udstyrsgejl (ris, aviser, vandpistoler, toastbrød osv)?

Jeg satser på at det er det. Og at vejret bliver bedre.

Mig og mine fikse ideer

Nogle gange kan jeg forbande mig selv temmelig langt væk, men jeg er vist også lidt for stædig til at lave om på en beslutning. Kompromis måske, men ikke helt droppe. Eller. Nej, ok, det passer så heller ikke, men jeg kunne godt tænke mig at være hende med en rygrad.

Det handler naturligvis om min plan der går ud på at forvandle min krop fra hval-tilstand til sylfide-nam-nam. Det er meget enkelt (og røvsygt): Mindre energi ind end ud. Masser af vand, grøntsager, frugt og kød. Ingen eller meget lidt sukker. Ingen alkohol. Masser af sport.

Det meste af det kan jeg leve fint med. Bortset fra den med alkoholen. I min familie har vi allesammen maver, der strutter. Jeg ligner en i fjerde måned. Ca. Og nu må jeg så heller ikke drikke? Ååååh, jeg kommer til at skulle komme med forklaringer i et væk. Den har satme bare at virke hurtigt, den kur!! (Det gør den så ikke endnu, og jeg har endda fulgt den 70% stringent, arh måske 60%).

The Youth in Asia

Det er sikkert kun mig, der synes at denne gaffeltruck er lidt sjov. Jeg vil tro, det hjælper, hvis man har læst "Me talk pretty one day" af David Sedaris.

Gider du ikke?
"Oh, but you must," cried Komatsu. "It is required!"

Jorden er ikke skæv, jeg var bare pinligt berørt over at tage et billede af en gaffeltruck. Det skulle overstås inden nogen så det. Ingen tid til at rette på resultatet.

The Green Dress

Nå tøser. I ved godt den der grønne kjole vi allesammen simultan-registrede-lagde-os-på-sinde til Camillas polterabend i lørdags. Jeg har købt den. Den var billig, sgu, og sad godt. Så havde den en sort søster, som ikke skulle hænge, der helt alene og være efterladt. Ja ok, der var også tre kusiner, den gerne ville have med.

Antal kjoler købt i løbet af fire dage: 7. Godt arbejdet!

Problemet er nu ikke længere "Jeg har ikke en trevl at tage på, jeg bliver hjemme" når jeg skal ud at vifte med ørene, men "Åh, hvad SKAL jeg dog vælge?". Ethvert valg er jo som bekendt også et fravalg. En del fravalg faktisk. Nogle folk er bare aldrig tilfredse.

Note til selv IV

At gå på Louises er aldrig (ALDRIG!) en fabelagtig ide!

The Naked Dress

Lige en ting til om at shoppe. Hvorfor findes der ikke hudfarvede underskørter? Jeg har ledt og kan ikke finde en.

Den ene af de kjoler, jeg købte i går er lidt a la Carries (fra Sex and the City) "naked dress". Altså en hudfarvet kjole. Man skal så ikke have sorte trusser på.

Nu er jeg en anelse hysterisk omkring det med at vise trusser frem. For eksempel var det en af mange grunde der gjorde at jeg udskiftede min tidligere herrecykel (det var så vældig smart i slut-halvfemserne med sådan en) med en damecykel. Kjoler og herrecykler er et særdeles dårligt miks. Især hvis de er bare en anelse stramtsiddende. Kjolerne altså. Nå, nok om cykler. Det jeg ville sige var at jeg gerne vil have et ekstra lag under kjolen, men det skal ikke være hvidt og da slet ikke sort.

Der er selvfølgelig også muligheden for at
1) ingen lægger mærke til noget
2) tage en anden farve (fx hudfarve) trusser på
3) tage til bal uden trusser (bare ikke så godt, når tanken nu var at have kjolen på til bryllup der holdes som picnic i en park... Tæppesidning + kjole - trusser = Hmm)

Er der ikke en rar sjæl derude i blogland, der ved hvor man kan få et hudfarvet underskørt (altså ikke en kjole, men en nederdel)?

Eller skal jeg virkelig selv til at sy noget sammen?

"Whateverish" eller "Posten, som jeg glemte at finde på en titel til"

Kollega køber top på udsalg i Inwears lagersalgsbutik. 40 kr giver hun for den. Den er pæn. Og rød.

Jeg og to andre kolleger tænker at det vil vi osse. Vi kører derud. Jeg køber to kjoler. Pris 450 kr. Fuld pris havde været 1600 kr. Klassikeren: Fuck, hvor har jeg sparet mange penge, mand!

De to andre køber for 200-300 kr. Hver. Hvad blev der af toppen til 40 kr?

Nå. På vej hjem går jeg i Irma. Jeg skal have to ting, der vil beløbe sig til ca 60 kr. Kommer ud med ca tyve ting, pris 260 kr. Men så har jeg også det meste til picnic i aften. Tvivler nu på om det var billigere end at købe det fra Picnic. Men hey, til gengæld skal jeg nu til at lave maden selv også. Whoopa! Hvorfor picnic? Fri film (ja ja, det hedder det ikke mere, men jeg er så gammeldags) viser Bang Bang Orangutang i Lersøparken. Ah, der er nu ikke noget som at grine af en mand (fantastiske Mikael Persbrandt) hvis liv går i opløsning som med et kyllingelår i hånden! Tror jeg. Har jo ikke set den. Eller smagt kyllingen. Endnu.

Nå. Det var de kyllingelår, jeg kom fra. Og rysteribs. Og asparges osv osv. Yum yum...

Snip snap snude

I morgen bliver jeg om ikke en snitte, så i det mindste en snittet. Og så burde der være et problem mindre.

Definitionen på en klaphat

Sig pænt farvel til Hr Zinedine "Tyren" Zidane.

Fest debriefing

Vi fik ikke hverken råbt eller sagt ÅDDE! Men jeg fik anledning til at spørge Nissen Niels om hvor mange han kunne presse om bagi. Og så griiiinede vi. Man sku nok ha været der. Gammel intern joke.

Kun en gang blev der spurgt til såret. Jeg bildte dem noget vrøvl ind. Som de naturligvis ikke troede på.

Jeg undgik at spise bordet. Paptallerknen og sovseindsmurt bøf mikser ikke godt. Undgik vistnok også at fornærme lillebror politimand alt for meget, men reagerede måske en anelse for kraftigt på Magnissen politiske standpunkter. Det virkede som den sjove ting at gøre på det tidspunkt. Gættede Pernilles vægt 8 kg op, men Magnus' 17 ned. Jeg er virkelig dårlig til den slags.

Og der var masser af kirse. Forskellige mærker. Nogle af dem smager rent faktisk af kirsebær i stedet for mandelessens. Adr, rigtig frugt. Hvor klamt.

Der var øl og sodavand til en femmer. Igennem det sidste stykke tid er jeg begyndt at drikke sodavand af og til til fester og deslige, men det glemte jeg så i går. Eller glemte er måske så meget sagt, men når en sodavand og en øl koster det samme, og så ved jeg godt hvad jeg vælger. Ikke at det skal komme an på prisen, det virker bare så fjollet. Den billige bar gjorde desværre også det ved folk at de ikke gad alt det der med byttepenge, så når man gik derop med en tyver, kom man tilbage med fire øl. Der var hele tiden nogen der ville af med deres øl. "Her, tag!" Ehm ok!

Dansede en masse og blev ikke tabt. Tak.

Kirseindtag + Ulla + Cykel = Asfaltsnavning for sure. Så jeg gik hjem. Mest fordi jeg var klog inden jeg tog afsted og ikke havde taget cyklen med. Havde jeg taget den med, havde jeg sikkert ikke kunnet finde den. Det er nemt at fare vild på KVL. Ikke at jeg gjorde det, men det havde ikke været svært.

Idag er status let hovedpine, enorm uro i kroppen og døden nær af træthed.

"Jamen, seriøst, det går rigtig godt!"

"Nå, det her lille ar, det er ingenting. De nåede frem til mig i tide."

To sætninger, jeg sandsyligvis kommer til at sige et par gange til fest med de gamle røvhuller fra biokemi.

Men hey! Festen ligger så tæt på min lejlighed, at jeg kan kravle hjem. Hvilket er godt, der serveres kirse.

ÅDDE!!!

Eviva Espana

Så er ferien bestilt og købt. Klemt inde mellem et bryllup og en konfirmation er der næsten to uger, hvor både mit og Ulriks arbejde tillader at vi slipper tømmerne, så der tager vi sgu afsted.

En lille uge i Barcelona efterfulgt af en lille uge på Mallorca. Det skulle være så moderne igen, de der gamle chartersteder (vi forsøger dog at undgå turist-fælderne - yeah right...). Oh well, i det mindste får jeg vel endelig lidt farve på de blege stænger. Og tapas. Og god vin*.

*Altså ikke tapas og vin på mine ben, men i maven.

Hvordan kan det være

at - og dette er noget jeg har observeret i adskillige lejligheder - det kolde vand på badeværelset (som jeg foretrækker at kalde det i denne sammenhæng) er betragteligt koldere end det i køkkenet? Me is puzzled...

Av, min arm!

Det var da det, den sidste post skulle have heddet. Typisk, jeg først kommer i tanke om det nu.

Den gør faktisk også ondt nu i modsætning til tidligere. Og den bløder. Det var nok ikke så smart at cykle hen til apoteket.

Fjollede lille mig.

Jamen, jeg troede jo ikke, jeg kunne gå i stykker...

Piv.

Hvordan sover man med armen oppe?

De fleste ulykker sker i hjemmet

Sådan nogle hommusdåser, de er satme farlige. Låget på sådan en har i hvert fald lige lavet en fem cm lang, men ikke særlig dyb flænge i min venstre underarm. Det bløder heldigvis ikke særlig meget, men jeg tror lige jeg skal have fat i sådan nogle hold-sammen-på-hudflapper-klister-dimser, så det heler lidt pænere. Og en stivkrampevaccination. Det må være nok. Jeg nægter at tage på skadestuen for det her, de vil jo bare grine af mig. Hvis de da er i godt humør.

Nå, det var den frokost, jeg kom fra... Bumdidaj.

FAMILIE!!! HVAD!!??! Nå ok da...

Har lige taget DRs test a la Hvilken-Roskilde-type-er-du: Konklusionen er at jeg er familietypen. Desværre passer det relativt godt på mig og vores lejr, bortset fra at man ikke må tage sofaer med, at jeg er for ung til at have været der i 1992 samt at jeg afskyr de forslag til koncerter, de kommer med. Og jeg passer bedre til mandetypen end kvindetypen. Ulrik passer derimod fint på kvindetypen. Ulrik er min bitch!! Hahahahahaha!!!

Konklusion: Familie-typen
Du er familie-typen. Under de fire dage på Roskilde Festivalen forsøger du med blandet held at lægge dit hyperorganiserede dagligliv bag dig.

Generelt:
Du ved det højst sandsynligt ikke selv. Men alle andre kan se, at du på en eller anden måde ikke rigtig hører hjemme blandt de unge festivalrotter. Du kan jo ikke længere skjule, at du er blevet over 30 år, og selvom du holder dig godt, så afslører din opførsel dig: Der er ingen, der er så gennem-organiserede som dig og din gruppe af gamle venner. Man ser det allerede, når man kommer ned i jeres stramt komponerede lejr. For det første sidder I alle sammen med en t-shirt fra Roskilde 92. Det er Jeres absolutte yndlingsår, da I der både så Nirvana, før de blev helt store, og oplevede hvordan Danmark vandt EM i fodbold sammen med 90.000 andre. Det var stort, og er stadigvæk noget I henviser til omtrent en gang i timen. Det er dog andre ting, der afslører Jer. Som de eneste på festivalpladsen har I medbragt villatelte og et par sofaer, som I kan slænge jer i, mens I traditionen tro sammen krydser navne af i programmet, som I bare SKAL se. Og der er masser af traditioner at holde. I skal drikke en medbragt dåseøl, før I slår teltene op, I skal til åbningskoncerten på Orange Scene, I skal have en flæskestegssandwich fredag aften og mændene skal huske kun at drikke guldøl efter kl. 17. Og så skal den vimpelansvarlige for Guds skyld huske vimplen med den oppustelige alien, der kopulerer med et får. Se, det er god indforstået humor.

Hvis du er kvinde:
Den kvindelige familie-type holder ganske lav profil under selve festivalen. Hun har nok at se til med at holde styr på spisetiderne og sørge for, at mændene ikke drikker sig for fulde. Er de af sted uden mænd er snakken dog en helt anden, hvilket især kan ses lørdag aften foran Orange Scene. Somme tider kommer den kvindelige familie-type først ned på festival-pladsen om søndagen.

Hvis du er mand:
Der er kun en ting, der kan irritere den mandlige familie-type, og det er, når konen insisterer på at komme ned og besøge ham og gutterne om søndagen. Et sådant besøg betyder, at han bliver nødt til at tage et bad og lægge hæmninger på sig selv lørdag aften. Efter et par sæsoner med denne dagsorden er gutterne dog i det mindste ved at få lidt forståelse for situationen. Og der skal mere end et par timer sammen med konen til at ødelægge en god festival.

Måske du bør tjekke: Bob Dylan, Roger Waters, Guns N'Roses, Morrissey og naturligvis Kashmir.

Roskilde 2006

Original titel, jaja... Aaaaanyways, here goes...

Fredag d. 23. juni:
Dropper telt af hos Anne og Janus, der sørger for videredistribuering til Team Lejretablering. Mange tak!

Torsdag d.29. juni:
Hentes af selvsamme rare mennesker og er på festivalpladsen kl 12.30. Gode parkeringspladser fås nemmere når der er gravide kvindfolk i bilen. Det var ikke mig. Vi finder lejren, mange kendte ansigter fra sidste år, dog huskes forbløffende få navne, men den slags kan jo genlæres. Belært fra sidste års fadæse sørger jeg for at få styr på liggeunderlag (fx at putte luft i det inden jeg lægger mig på det) inden jeg bliver for basket. Ikke at jeg regner med at blive det, men man ved jo aldrig. Endnu en ting, jeg lærte fra sidste år: Min mobil er fastgjort med snor til enten bukser eller taske, jeg føler mig lidt ligesom de der børnehavebørn med deres vanter i elastikker. Hvad fa'en, bare det virker... Øhm, hvad så. To sek, skal lige finde programmet...

Nå ja, musikken begyndte. Første band: Magtens Korridorer på Orange. Tja... ok. Hint: Stå ikke i kø ved ølbiksen lige ved hjørnet, i hjørnet er der kun en mand sat til at passe samme område som to ellers passer ned langs siderne. Behøver jeg at sige at det tog lang tid? Det tog lang tid.

Nåmmen så var det tid til Jenny Wilson, tja, det var da meget hyggeligt. Sjovest var dog hende den sure so, som sad på jorden ude foran, med frit udsyn til revnen, og som ikke syntes det var morsomt at få en tokrone smidt i revnen af Lille Morten. Hun gav os allesammen et lille ølbad. Tag det dog roligt, søster lagkage... Tsk tsk. Folk nutildags...

Så spise på CoFoCo, hvor nys afdøde LaQuack sørme slog sine folder. Altså, hun er jo ikke rigtig død, hun gider bare ikke at blogge mere. Jeg kan rapportere at hun ellers har det godt.

Til Clap Your Hands Say Yeah var der en glimrende stemning, men det havde nok været sjovere hvis man kendte musikken i forvejen. Bum bum, hvad skal jeg sige.

Nu kommer vi endelig til en koncert som jeg rent faktisk har en mening om, selvom jeg kun hørte 1½ nummer: Guns'n'Roses. FUCK, noget lort, mand! Der var mere Andrew Llo.. Undskyld, SIR Andrew Lloyd Webber over det crap, end der var rock og rul. Her var det jeg bestemte mig for at jeg var for træt og gik i seng.

Fredag d. 30. juni:
Første år på Roskilde, hvor jeg dropper badet den første dag. Jeg er ved at være vild på mine gamle dage. Fik jeg forresten nævnt at dette er min 10. Roskilde Festival? Hurra hurra for mig! Rutinen har dog ikke lært mig (grundigt nok i det mindste) at hæve penge inden jeg rammer festivalpladsen, så formiddagen bruges på en lille shoppingtur Roskilde downtown. Vandmelon med vodka lyder som en glimrende idé, så det købes der ind til, men vi fik aldrig nosset os sammen til at lave det. Oh well. Det bliver senere til en gave til Lejrfar. Sådan én har vi hos os. Lidt cool, det er det da.

Jeg når tilbage til bloggetræffet kl 14 ved Pavillon, hilser på en træt Sille og Maria Brandt - hej hej. Hyggeligt. AnetQ jobber den i Kbh og kommer først til pladsen senere. Kontrolla er på guidet tour, hvilket lyder ret cool, egentlig. Vi render dog tilfældigt på hinanden selvsamme sted, men efter de andre bloggere er skredet. Var det mon noget, jeg sagde?

Jeg semihører Martha Wainright, dvs sidder ved scenen, men det er for lavt til at jeg rent faktisk kan høre noget. Vi smutter over til Birdy Nam Nam, som deres lamme navn til trods, faktisk var vældig gode. Årets overraskelse!

Et kort stop ved Matisyahu overbeviser mig om at det er ved at være tid til at komme hen til Tyskland-Argentina kampen. Jeg får tilkæmpet mig en plads ved siden af flinke fyre, der giver mig øl, når jeg er ved at gå til at tørst og hede. AnetQ indfinder sig og glæden vil ingen ende tage. Ja ok, så vandt de skide tyskere og Q og jeg går vistnok ned i min lejr. Her begynder ting at
blive en anelse mudret for mig, så undskyld hvis rækkefølgen er fucked up. Puh, sol og øl mixer virklig ikke særlig godt.

Eivind tropper op og Janus finder stashet af Grøn Rødovre, og bikser en noget ustabil joint sammen. Bla bla bla. Op og spise ved CoFoCo igen, taler med nogle svenske ungersvende, den ene med et hårspænde, jeg får lov til at tale svensk og så er jeg jo glad. Øhm, så går vi vist over til The Streets ligesom en milliard andre. Da vi ikke rigtig fatter hvad det fede ved ham er, slet ikke i betragtning af den kæmpehob af mennesker, kæmper vi os ud igen og så et eller andet med noget mad og Death Cab for Cutie. Her bestemmer jeg mig endnu engang for at jeg er "træt", så godnat.

Lørdag d. 1. juli:
Tid til den traditionelle svømmehalstur. Tada!! I løbet af natten er jeg blevet monsterforkølet. Er dog ikke sikker på om det er en rigtig forkølelse eller bare en reaktion på støvet, eller rettere "urinstøvet", som festivalavisen så dejligt malende beskriver det. Yum yum!

Eivind og jeg er oppe og på mærkerne kl ca 10. Brunch på CoFoCo. Jeg aner et mønster her. Rørægget er dog grynet og total uspiseligt. Adr!

Bussen til svømmeren lader ikke til at komme, så som de happy campers, vi er, går vi hen til svømmehallen. Hep one two, hep one two! Næsten da... Svømmehallen er som altid total overtaget af festivalfolket, altid godt at vide at man ikke er den mest beskidte og stenede til stede. Nå, stener lidt i deres gårdhave, prøver at følge med i en skakkamp. Hm, nå, man kan ikke vinde hver gang.

Vi tager tilbage til festivalen. Eivind er hooket på at høre Immortal Technique og taler godt for sig, så jeg tager med. Det er ok, men damn, hvor den mand taler længe mellem numrene. Nej, vi kan heller ikke lide President Bush, kom nu videre, kammerat! Egentlig er jeg ikke i hiphop humør så jeg dalrer over til DJ Grazzhoppa's DJ Big Band, opildnet af gårsdagens Birdy Nam Nam, men det var numsekedeligt, det her.

Smutter forbi England-Portugal kampen. I kraft af min Brasilien-trøje falder jeg i snak med en trio af fyre, da en af dem har en bluse der ligner min til forveksling, skide efteraber. Skal vi være flinke og sige de er cirka et-par-tyve år gamle. Hvorfor nævner jeg nu deres alder? Jooooh, fordi den kære Singleton lidt tidligere har været ved at slå kløerne i den ene af dem. Det taler de meget om. Hun mener det, når hun siger de skal være unge.

Fyr 1: "Kender du Marlene (og så et efternavn, som jeg ikke rigtig hører)?"
Mig: "Næh, burde jeg det?"
Fyr 2 (med brasilienbluse): "Ja, hun har jo Danmarks meste læste WEBLOG...!!"
Mig [fniser indvendigt]: "En weblog, siger du? Nej, iiih, hvor spændende!"
Fyr 1 (som Singleton tilsyneladende har brandet som værende "let"): "Er jeg vel let? Hun siger jeg ser let ud!"
Mig: "Ehm, suk[ = luk nu røven, jeg ser fodbold]. "Let" er måske så meget sagt. [Ser jeg ud som om jeg er interesseret i den her samtale?].
Fyr 2: "Hvis han ikke er let, så må det jo være en af os andre der ser lette ud. [EH?] Hvem er det så?"
Mig: "Det synes jeg ærlig talt er temmelig ligegyldigt."
Fyrene: "Ligegyldigt? Bla blabla."
Mig: "Nå, god kamp, drenge. Hej."

Geez!

Ned i lejren og stene lidt. Har bestemt mig for at lørdag er ædrudag, desuden er der sportsdag i lejren, hvis ellers jeg havde energi nok til at vende stolen om for at kigge på de andre, der spiller Bocchia. Hører noget af kampen i radioen i stedet.

Anne, Janus og jeg tager op til en halvtom Arena for at høre Thåström. Den havde været heltom hvis ikke det havde været for svenskerne. Han giver en aldeles excellent koncert, jeg er meget meget tilfreds, der er nogle plader dér, der skal udforskes. Dog vil jeg bede vort broderfolk om at holde deres forpulede kæft under de stille numre. Ja, andre kan rent faktisk godt høre jer! Og til den skubbende latterlige nordmand i den røde t-shirt: Jeg ved, hvor du bor!! Eller... Det gør jeg jo ikke, men du var i hvert fald irriterende.

Bagefter stener vi lidt i Busbus baren. Kontrolla viser sig at være ti skridt derfra, så vi hilser lige lidt indtil hun med sit slæng tager til Under Byen, som jeg jo azzå liiige har hørt og ik' reddi' giiiider igen. Vel? Nok!

Jeg satser på George Clinton, men har læst programmet forkert og opdager at han går på en halv time senere end jeg troede, bestemmer mig for at det er virkelig alt for sent, for sådan en gammel kone som mig. Jeg tjekker emails og et par blogs, der omhandler Roskilde og går så i seng. Endnu en gang ved midnatstide.

Søndag d. 2. juli:
Der er lys for enden af tunnelen! Min kære kæreste har anmeldt sin ankomst til festivalen, men ville dog sætte umådelig meget pris på en ren kæreste, så ved 8-tiden (det var for varmt i teltet til at sove mere) går jeg op i bad. Dammit, jeg var jo lige i bad i går! En mand på vejen mumler "Taber!" til mig, jeg opfatter dog først at det var henvendt til mig, da han var langt bag mig. Hey, fister løgsovs! NORMALT ville jeg ikke gå i bad om søndagen, men ... EIIIIH! Dumme mand! Tis-Tonny, det er hvad du kan være!

Efter lidt forvirring omkring toge osv., finder jeg og Ulrik hinanden og går op og hører Figurines. Her er det så at min til festivalen indstillede kur stikker sit grimme hovede frem og minder mig om alt det jeg BURDE gøre og især alt det jeg IKKE burde gøre. Lynlåsen i mine short går fatalt i stykker. En af grundene til jeg ikke rejste mig op, da Ulriks kusine kommer forbi - Iiiih, jamen hej hej. Tja, vi skjuler vel alle et eller andet.

Efter et tøjskift går vi op til Gringo Bar, altid en ven i nøden, derefter Natasja & Ragga Pack. Hun fyrer op for en god fest, selvom der var tydelige fejl og noget af det var pivfalsk, så var stemningen i top, og hvad kan man så, andet end hygge sig.

En hurtig Caribean Burger klemmes ned og så er det over til Arctic Monkeys på Arena. Lad os sige at det ikke ligefrem blev mere køligt af det store fremmøde. Vi finder dog et sted i skyggen, men jeg er vist blevet overophedet, smutter ned i lejren (under påskud af at pakke sammen), plasker hovedet til med vand og lægger mig i skyggen. Der ligger jeg så stadig da Ulrik kommer derned. Nu fryser jeg dog. Nogle mennesker er aldrig helt tilfredse.

Vi får pakket sammen, men går glip af The Strokes, som efter sigende skulle have lydt forbløffende meget som på pladen. Hvad er så pointen i at høre dem live?

Vi hører noget Placebo, som jeg synes er kedeligt, men ikke rigtig nænner at sige, da Ulrik vældig godt kan lide det og jeg lige har snydt ham for The Strokes.

Ved 19-tiden havde hele festivallen bestemt sig for at spise, hvilket tilsyneladende kom bag på samtlige madboder, vi opgiver CoFoCo, der var ganske uovertrufne i deres ineffektivitet og får efter en brav kamt tilkæmpet os et par sandwiches ovre ved Odeon.

Vi opgiver at høre Franz Ferdinand og satser på gode pladser (eller bare pladser) til The Raconteurs, som var en klar fejlplacering på minimale Odeon. Det er til gengæld årets bedste koncert. Den bedste afslutning ever. Nogensinde. Selvom deres plade er fantastisk, så må jeg jo nok indrømme at den er noget kort i det. Det ved de vist også selv, så de har et par storartede
covernumre med. Bang Bang, eller hvad den nu hedder, var specielt fantastisk. Og helt sikkert en storetånegl værd, Janus.

Hjemturen er som altid kaos, tak til DSB for sædvanlig usædvanlig dårlig information. Vi er hjemme kl ca 24, bad, sove.

Mandag d. 3. juli:
Jeg haa-ar friii-iiih!! Nu skrev jeg godt nok lige "Vi er hjemme", som om vi bor sammen. Ja, der efterhånden en del af mit ragelse hjemme hos Ulrik, men altså nej, jeg var ikke helt hjemme endnu.

Kl 10.46, første sms fra mig til Ulrik: Er lige vågnet, tager lige en halv time til på den anden side.

Kl. 12.50, anden sms fra mig til Ulrik: Hov, eller måske to timer.

Kl ca 13-et-eller-andet: Står op, spiser morgenmad, ser to afsnit af Dr. Phil (hvordan kan man ikke være klar over at man er sort? Hudsygdom, min bare...), går i bad, tager hjem.

I metroen popper mine ører (er jo forkølet, remember?), halleluja, jeg kan høre igen. Desværre larmer fire 15-årige tabere in spe (Knægt 1: "Hvis kontrollørerne kommer, er vi bare iskolde! ISKOLDE!", Knægt 2: "Årh, hvad, det er min fjerde dag i træk på Staden" - need I say more?) og to par kvindelige pensionister cirka ligeså meget som en gennemsnitlig koncert på Roskilde. Holy guacamole!

Kl 16: Endelig hjemme. Stene (et ord, der går meget igen, synes jeg), tjekke mail, skrive det her, kommer til at slette det et par gange og starte forfra. Tror jeg går ned i parken med min bog og lægger mig i skyggen. Mon ikke tasken pakker sig ud af sig selv?

Konklusion

Bedste koncert: The Raconteurs.

Største overraskelse: Birdy Nam Nam.

Hyggeligste fest: Natasja & Ragga Pack.

Hyggeligste koncert: Thåström.

Største øv-den-missede-jeg: Eivør i Bar'N om torsdagen. Havde et program i stedet for blot en liste i programmet været for meget at bede om? Tilsyneladende. Pokkers også!

Mistede sager: Mit "Boys are smelly"-badge. Øv, det var mit yndlings.

Ting, der gik itu: Mine shorts. Ja ok, kun lynlåsen, men jeg vurderede det var en tilpas vigtig del til en fuldstændig kassering. Nogle kan sikkert sy den slags. Jeg er ikke en af dem.

Planlagt kasserede sager: Min trofaste Adidas Superstar II. Tak for tiden, der gik (Oooohohohohooo, fik I den?)!