Ting, jeg ikke fatter

Først og fremmest er der folk, jeg ikke fatter. Der er fx dem, der cykler i lyse jakker på cykler uden bagskærm i regnvejr. Nogle synes cykler uden bagskærme er smarte, jeg synes det ser rimelig dumt ud. Med mindre man synes, det er fedt at have en sort stribe vejsnask op ad ryggen og ellers vaske jakker hele tiden. Dem om det.

Så er der dem, der skælder deres hunde ud i hele sætninger. De er kloge nok til at konstruere sætninger, men ikke til at fatte at hunden ikke forstår hvad de siger. Eksempel fra i morges: "Nej, nu gider jeg ikke at sige det mere! Hold så op og kom her!" Af alt dette forstår hunden med lidt træning cirka to af ordene, nemlig "nej" og "kom". Det minder mig om Kelly fra USA. Hun var udvekslingsstudent i 3.g og med på mit musikhold. I løbet af et par måneder lærte hun at tale et udmærket dansk, men i starten havde hun ikke engang kunnet høre sit eget navn blive nævnt i en sætning af uforståelige lyde.

Så har jeg lige tilmeldt mig et kursus i Statistisk Forsøgsplanlægning. Det bliver en dræber at tage, men jeg tror jeg får god brug for det med tiden. I dag fik jeg så noget af kursusmaterialet... Og det hele er jo formler!! ARGH... Jeg tror jeg ville have egnet mig godt som munk i middelalderen. Sådan en af dem, der pisker sig selv for at komme synderne til livs.

OK, skræmmende nok, tror jeg faktisk at jeg forstår lidt af hvad der sker her, nu hvor jeg har kigget lidt på det.

Pis! Hvorfor er jeg bare dømt til at være nørd?

Bøger!?!

Skal det nu pludselig til at være moderne? OK, here goes...

1. Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller "aha"-oplevelse?
Ligesom AnetQ, der var så flink at tagge mig, er jeg ret pjattet med Svend Åge Madsens "At Fortælle Menneskene", men det er nu ikke den jeg vil nævne. Det bliver vist "Dage med Diam eller Livet om Natten", som er den første bog af Svend Åge Madsen, jeg læste. Den første i en lang række. Den hører ind under aha-oplevelserne. Basalt set er det 32 historier i én. Ellers blev jeg blæst væk af Thomas Manns "Buddenbrooks" for et par år siden og begejstredes også voldsomt over "Kongens Fald" af Johannes V. Jensen. Klassikere, javist, men det er der også en grund til. Sjoveste bog er "Populærmusik fra Vittula" af Mikael Niemi. Jeg sidder og griner bare ved at tænke på den.

2. Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?
Romaner, der handler om noget der ligner hverdag, men som har et tvist. Helst med sære mennesker og sammenfiltrede historier. Eller bare godt fortalt.

3. Hvilken bog læste du sidst?
Suk, det bliver lidt som mange andres bogmeme. Sidst færdiglæste bog var vist Helle Helles "Rødby-Puttgarden" eller også var det Jan Guillous skodbog-men-nu-har-jeg-alligevel-læst-alle-de-andre-og-den-her-er-på-svensk "Arvet efter Arn". Men det er jo allerede flere måneder siden. Hvad kan jeg sige... Jeg har haft travlt.
I øjeblikket er jeg igang med Bjarne Reuters "Løgnhalsen fra Umbrien" samt Liza Marklund og Lotta Snickares "Der er et særligt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper hinanden". Førstnævnte skal jeg helst blive færdig med i dag, for jeg har lånt den af en kollega i al for lang tid og min ferie slutter i morgen. Jeg har det bedst med deadlines.

4. Hvilke bøger ligger i to-read-bunken?
Ja, det spørgsmål synes jeg mangler, så det har jeg i al beskedenhed tilføjet. De andre spørgsmål handler om det man har gjort, det vil sige de siger noget om hvem man er og hvad man står for, på en eller anden vis. De bøger, man gerne vil læse, men ikke er nået til, siger noget om hvem man gerne vil være. Tror jeg.
I min bunke ligger der mange, heldigvis er de synlige fra sofaen, så jeg behøver ikke at rejse mig (man er vel magelig):
Morten Ramsland "Hundehovede"
Jonathan Safran Foer "Alt bliver oplyst" og "Ekstremt højt og utrolig tæt på"
Dantes Guddommelig Komedie (posh)
Herman Bang "Tine"
Soya "Min mormors hus" (ivrige læsere vil kune huske at de to sidstnævnte også lå og ventede ved sidste bog-meme)
Nicolai Moltke-Leth "Jo du kan"
Arne Nielsson "Viljen til sejr" (begyndte på den, gik i stå, men hey, det er jo ikke en konkurrence, vel?)
Diverse danske præster "Sig ja!" (Det var en GAVE!)
John Irving "The world according to Garp"
Kirsten Thorup "Ingenmandsland"
Karen Blixen "Syv fantastiske fortællinger"
Anthony Bourdain "Kitchen Confidential - En køkkenchefs bekendelser"
Christian Jungersen "Krat" og "Undtagelsen"
Stig Tøfting "No regrets"
Sara Blædel "Grønt støv"
Og så har jeg Jørgen Leths "Det uperfekte menneske" til gode hos min nye bogklub.

Jeg synes selv det er en ganske overkommelig og realistisk bunke. Dog havde jeg håbet af det ville svinde lidt mere i den i den netop forgangne ferie. Akkeja.

5. Hvilket køn er du?
Kvinde. Hvorfor er det her spørgsmål med? Har jeg misset noget?

Jeg sender denne meme videre til
iAndy, med tak for sidst,
LaQuack, med samme begrundelse, men også fordi jeg kan se, hun læser Terry Pratchett, som altid er sjov, selvom jeg nu kun har læst "Good Omens" for laaaaaang tid siden,
Mette, fordi hun følte sig overset ved sidste meme-runde,
Kontrolla, fordi jeg vil vide hvad min blogtvilling læser og
Camillog, fordi jeg vil genere nogle andre end normalt, og hende her kender jeg IRL og hun er sjauw.

Må man ta hunden med sig ind i himlen?

En lille historie fra bodegafesten på Cafe Viking i lørdags, hvor jeg udfoldede mig som særlig snedig. Faktisk syntes jeg også at jeg var ret udspekuleret. I hvert fald om lørdagen, min krop var ikke enig søndag.

Jeg når lige at overtale Eivind, da han er på vej op til baren, til at købe en øl med til mig. "Bare det samme som du skal have", siger jeg kækt. Han vender tilbage med en Gulden Draak. Ja, det er den lille hvide flaske med en usandsynlig mørk øl indeni. Den holder sig på stabile 10,5 % alkohol.

Så senere da det bliver min tur til at gengælde tjenesten, køber jeg en Rochefort 10 til Eivind og en Rochefort 8 til mig selv, skynder mig at hælde dem op i glas, så han ikke kan se forskel. Rigtig snedig var jeg. For 8'eren holder jo kun 9,2 % modsat 10'erens 11,3%. Godt tænkt, Ulla.

Nårh ja, så vandt min søde kæreste raflekonkurrencen. Godt gået, skat. Og vi havde vores første nej-jo-diskussion. Den handlede om Meyer-regler og det er altså mig, der har ret. Men lad nu det ligge...

BANG!

Der er mange gode knald i sådan en dåse.

Guf

Dengang i starten af halvfemserne abonnerede jeg på et magasin, der hed Levende Billeder. Kan I huske det? Det var sateme et sejt magasin, meget halvfemser-smart. Det var et månedsmagasin og det handlede om film. Det var i det blad, jeg så det badeværelsesforhæng, som jeg stadig ærger mig over ikke at have købt. Det var hvidt med en silhout af moderen med kniven fra Psycho. Wheewheewhee! Hehehehe, jeg forestiller mig nogle meget stressende brusebade.

Nå, men det var slet ikke det, jeg ville sige. I det her blad havde de også en side dedikeret til syret slik, som man jo passende kunne spise til alle de syrede film, man så. I går fandt jeg noget slik, som kunne have været med på den liste. Måske det bare er mig, der er håbløst bagud, men jeg synes altså, det er cool.

Det er ingefærbolcher og pakken er så sej, mand! Den ligner næsten en cigaretpakke. (Og hvis man ryger, så er man lidt sej, det ved vi jo allesammen.) Og så står der "TOP QUALITY GOOD TASTE" på pakken. Det må jo passe så. Hvor køber man dem? Tja, prøv i Den Kinesiske Butik i Rosengården eller hos en grønthandler. De kommer helt fra Sumatra, bolcherne altså, ikke grønthandlerne (nødvendigvis).

Hehehe, nå, de her bolcher, de er så stærke at man sidder og hyler når man spiser dem. Hold kæft, det er god spas. Jeg skal lige have en til...

Tjek!

Anne, jeg er sikker på, at jeg kom først. Jeg har lige købt billet til Roskilde festival. Woop-Ah!

Ærger mig dog over at Dungen ikke kommer. Nogen, der vil med ind på Loppen d. 6. maj og hører dem, hva'? Jeg er græsenke i den weekend.

En god og en dårlig nyhed

Den gode er at jeg lige har været ude at svømme, godt nok kun 1600 m, men man skal jo starte et sted. Jeg klapper mig selv på skulderen og ser frem til kæmpebrunch om lidt.

Den dårlige er at jeg ikke engang kan vinde et væddemål med mig selv.

Typisk, mand!

Nu, hvor jeg ikke har tid til at tjekke listen over Roskilde festivalens bands ud, kan de finde ud af at lægge den på hjemmesiden. Det må blive senere.

Dog spottede jeg The Raconteurs. Betyder det at du kommer, SuzyQ?

Bonus: Hermed kan jeg sikre mig at min nedenstående profeti om at jeg ikke overholder mine svømmeplaner i morgen tidlig går i opfyldelse. Jeg skal nemlig tjekke programmet ud til sent om natten.

Mester i dårlige undskyldninger

Det er mig. Hej hej.

Jeg holder jo ferie og sover derfor længe. Faktisk sover jeg grotesk meget (12-14 timer hver dag - WTF!). I dag vågnede jeg ved ti-tiden, stod op og nussede lidt omkring. Jeg skulle bare lige have en kop te og åbne øjne, og så skulle jeg helt sikkert afsted for at svømme. (Nårh ja, jeg kom forresten ikke afsted i forgårs, da mit håndled gjorde nas og jeg bestemte mig for at det skulle have ro.)

Nå, men så går tiden jo, med lidt mailen og bloglæsning, og så var jeg blevet så sulten at det ikke længere var forsvarligt at tage ud at træne. Den slags kan jo være farligt, har jeg læst et sted. Så jeg spiser frokost. Lige efter man har spist duer det heller ikke at træne, ad, det er ubehageligt.

Jeg hører radio, hvor de taler om et pressemøde som Roskilde Festivalen skal til at holde. Dér vil de offentliggøre omkring 100 nye navne. Ahh, savle! Det må jeg da lige høre. Men programmet slutter inden pressemødet er holdt, fucking narrefisser! Klokken er nu 14. Så bruger jeg en del tid på at sidde på festivalens hjemmeside og trykke F5 af og til. Det er jeg vist ikke den eneste der gør. Siden dør hver anden gang. Men jeg får ikke flere oplysninger. Suk.

Nå, så er klokken ved at være så mange at det er fjollet at tage hen i svømmeren for at køre hjem, være hjemme en lille times tid og så køre tilbage til stort set samme sted som svømmehallen for at tage til kor. Altså, vi synger ikke i en svømmehal, men i en kirke, der ligger i nærheden af svømmeren. Tik tak, mere tid går.

Hov, nu har jeg travlt hvis jeg skal nå det, gider ikke, jeg kan i hvert fald ikke nå at spise efter træning nu. Jeg må hellere lige nappe en hurtig bid brød. Ups, nu kan jeg sørme ikke svømme igen. Men jeg kan godt lige nå et bad, tralalalalej. Det var saftsuseme ikke så godt at jeg ikke kom ud at svømme i dag, men svømmehallen åbner jo kl 7 i morgen, så tager jeg bare derned inden brunch med Ulrik, bryllupsgaveshopning og globryllup i Glostrup (arhahahhaha, sammenfald af ord, sjovt!).

Er det ikke en SUPER plan? Jeg vil vædde med at den ikke holder.

Nye SI-betegnelser?

Jeg skal have mig en ny stavblender. Så jeg kigger lidt rundt. Inde hos Elgiganten har de den her, der for det første både har en effekt på 500 og 600 W. Det i sig selv burde jo være imponerende nok, men her stopper Elgiganten ikke. Dens vægt er 1,73 cm.

Disse nye SI-enheder gør intet mindre end vidundre for min kur, nu vejer jeg kun 1,62 cm. Hurra!

Hov, så vejer stavblenderen jo mere end mig. Hmmm... Skaaaat, giver du lige en hånd med stavblenderen?!?

Underskud i overflod

Dengang jeg flyttede for et par måneder siden, smed jeg alle mine krydderier ud. Der skulle nyt til og jeg gad heller ikke slæbe gamle krydderier fra det ene grønthandler-med-eksotiske-krydderier-for-en-slik-mekka til det næste. Godt så.

Tiden går og her til aften bliver jeg sulten. Det sker tit. Hvad er der mon tilovers fra påskefrokosten i går?, tænker jeg glad. (Arh ok, jeg var sulten og så er jeg sgu sjældent glad, men ok, heller ikke direkte gnaven.) Efter granskning af køleskab, kan jeg opstille følgende ligning:

9 hårdkogte æg + x rugbrød + y mayonnaise + et drys karse =
z æggesalatmadder

Så jeg går igang. Åbner krydderidåse. Udover en liflig duft af kanel gemte den på:
Hele laurbærblade, natron, hjortetaksalt, potaske (ja, jeg bager ting til jul og jeg løj ligefør, jeg smed ikke alle gamle krydderier ud, men de her var uåbnede, altså), timian, hel fennikel, hel og stødt kardemomme, hel spidskommen, stødt kanel, hele korianderfrø, rosmarin, estragon, basilikum, hel allehånde, oregano og merian.

Ved siden af desuden glas med chiliflager og stødt spidskommen samt en dåse Garam Masala.*

Der er noget, der mangler, ikke? Hvis man vil lave æggesalat, altså.
Hvem gætter det først? Uuuuh, spændende spændende...

Karry. Ganske almindelig fucking karry. Nå, men der er vel et sted, der har åbent endnu, ellers må jeg selv blande krydderier sammen.

* Jeg har også salt (to slags) og peber, forresten.

Update kl. 22.30: Jeg giiiider ikke bevæge mig udenfor. Prøver bare at blande noget sammen. Ser, hvad der sker. Living on the edge, det er mig!

Update kl. 22.49: Garam Masala fungerer fint i æggesalat, kan jeg hermed rapportere.

Dagen derpå

Ingen tømmermænd, det var jo slet ikke sådan en vild påskefrokost. Som Camilla så rigtigt pointerer i en kommentar til nedenstående post, så er vi bare enormt satte i vores lille biokemi-klike. Det og så det faktum at i dag er hverdag (for alle andre end mig) er åbenbart lig med at ingen drikker sig fulde. Hvorfor nu det? Hm.

Nå, men i dag starter mit nye træningsregime, jeg er på vej ud for at svømme. Min motivation er i top, efter at have været på vægten her til morgen. Og også fordi jeg drømte om at jeg skulle ud at svømme, men der kom hele tiden ting i vejen for det - naturligvis helt uforudsete hændelser, som jeg ingen kontrol havde over. Bare for ikke at falde i fælden senere, for det er i mit hovede værre end nu, har jeg tømt fadet med chokoladepåskeæg. Det er så sundt med proteiner, siger de kloge.

Hva´! Ingen proteiner i chokolade siger du? Arhhh, protein schmotein.

Før påskefrokost

Mit køleskab før påskefrokost med en decimeret biokemi-klike (ja, jeg ved godt billedet er rystet, men jeg gider ikke tage et nyt). Hvor er maden og snapsen, spørger du? Bare rolig, den er på vej. Den slags har man vel folk til.

(Fik jeg nævnt at jeg har fri i morgen? Faktisk har jeg ferie til næste onsdag. Jubiiii!)

Påskens skader (indtil videre)

1.
Smerte i senen, der forbinder biceps med albueleddet i højre arm.
Tilgrundliggende karaterbrist: Stædighed.
Jeg ville vinde i dart hos søster efter påskefrokost, skærtorsdag. Det lykkedes til dels.

2.
Smertende hovede.
Grund: Manglende moral.
Den tolvte snaps smager heller ikke godt.

3.
Smertende maveregion.
Grund: Dårlige gener og til dels dumhed.
Jeg ved jo godt jeg ikke kan tåle mad med mælkeprodukter, men altså... bare en gang i mellem, ik'!?!?

4.
Smerte i lænd.
Grund: Utålmodighed.
Nyligt ankommet sofabord skulle samles hurtigst muligt. Meget tung bordplade løftet på den ikke mest hensigtsmæssige metode. Bord er nu samlet og kun lidt skævt.

5.
Smertende knæhase, venstre ben.
Grund: Dårlig samvittighed.
Påskens overspisning efterfulgt af afbud til svømmeaftale førte til en længere gåtur rundt om søerne.

Hvilket minder mig om at jeg er sulten. Hej igen.

Aftenens udfordring: Et møde med min body-double

Bør jeg være foruroliget over at Ulrik kalder hende mormor?

Der er naturligvis en ganske uskadelig forklaring på dette, men den er også kedelig, så den får I ikke. HA!

Hvad har koncert med Under Byen til fælles med at stå på Faxe tribunen?

1. Man får ondt i fødderne.
2. Man får øl hældt ud over sig.
3. Der dufter af fed.
4. Man kan ikke høre, hvad der synges.

Et tilbud, man ikke kan afslå

Sådan et har jeg lige fået. Eneste krav: Find på et projekt og arbejd røven ud af bukserne de næste tre år*. What's not to like?

Nårh ja, jeg får en fin titel til sidst.

*Hint: Det kaldes at være Ph.D-studerende.

Hvordan er det dog sket?

Min blog har sørme været her i et helt år i dag. Tillykke til mig. God bedring til jer andre.

Lige én ting til, Rasser!

Det hedder capoeira, ikke caboera. Google hits hhv. 7.260.000 og 116. Google har altid ret!

Og man spiller capoeira, man danser det ikke.

Det sku' vær' så let og så' det faktisk svært!

Nørgaard bluser. Alle københavnerpiger ejer en, det er sådan vi ser forskel på os og de andre. Det er i hvert fald min teori. Jeg har nok en 7-8 stykker i skabet. Den klassiske (den sorte med hvide striber) har jeg haft i maaaaange år og har gået rigtig meget med den. Den skriger minimalisme, jeg er helt pjattet med det! Nå, men sådan nogle bluser bliver jo slidte og grå og hullede, så en udskiftning har været under opsejlning i et stykke tid. Altså, det er jo næsten 200 kroner, vi snakker om her! I lørdags købte jeg så en ny. Der var tusind tøzer i butikken, så det skulle gå lidt stærkt inden jeg fik noia. Haps, en pakke ned fra hylden (til ikke-københavnere eller mænd: De er one-size), lade Ulrik betale* og ud. Se, det var jo nemt nok.

I dag oprandt dagen, hvor jeg skulle have den nye bluse på. Og ehm. Lur mig om ikke der er noget, der er lavet om. Torsoen er meget længere end før, hvilket er rart for så slipper man for at vise mavedeller og trussevaskeinstruktioner, men ærmerne er også længere. Meget længere endda.

Nu er jeg cirka 1½ lort høj, dog med en relativ hensigtsmæssig fordeling af diverse legemsdele, hvilket følgelig betyder at mine ekstremiteter er kortere end gennemsnittets. Med andre ord: Jeg har korte arme og ben. (80 % af alle langærmede bluser i mit skab (udover Nørgaard-bluserne) har trekvart-ærmelængde, fordi hel længde normalt ser for latterligt ud på mig. Og så også fordi jeg synes det er en pæn længde på bluser.)

Nå. Videre. Hvor kom jeg fra? Nårh ja, jamen det var faktisk bare det jeg ville sige. Min nye Nørgaard bluse har for lange ærmer, jeg ser fjollet ud med de ærmer. Den bluse skal vist customizes, som det så smart hedder, når jeg kommer hjem. Klip! Satser på at gøre det lige efter hjemkomst fra dagens påskefrokost. Så er morgendagens grin også sikret!


*Men så betalte jeg andre ting senere. Det passer! Ret skal være ret!

Dåseøllens velsignelser

Der er mange smarte features over dåseøl. En af dem er, at de ikke skramler så meget i cykelkurven, mens man cykler afsted til arbejdet om morgenen, som glasflasker ville have gjort.

(Der er påskefrokost med arbejdet i dag. Den slags, hvor man selv medbringer drikkevarer.)

Mod strømmen

Jeg ved godt at alle anmelderne og Singleton er ved at gå bananas over Rasmus Nøhrs nye album. Men jeg synes det er kedeligt. Alle sangene lyder ens. Kom igen, Rasser! Det kan du gøre bedre.

Fuck, jeg vidste jeg skulle have købt den nye med The Knife i stedet.

Nu er det bestemt!

Jeg skal til Roskilde i år. Ikke at jeg tvivlede før, men nu kan jeg ikke længere undslå mig. Dette er grunden, arj ok, en af grundene: Thåström!

Må fluks sms'e Eivind og Anne og høre om de har købt billetter, man skulle jo nødig blive for selvstændig her.

Det kan man sgu da ikke!

Jeg blev godt nok forarget i går efter at have handlet hos førnævnte Irma. Det er den på Rantzausgade, hvor der ligger blomster til minde om trafikulykken i sidste uge. Jeg kommer ud derfra og ser en dame samle en buket blomster op fra bunken. Her er jeg ved at tabe både næse og mund. Mine arme bliver længere og længere af tunge indkøbsposer, mens jeg bare stirrer på hende, der går væk derfra med stjålne blomster. Det sker bare ikke! Det kan man da ikke! Før jeg får taget mig sammen til at råbe efter hende ("Hey, hvad laver du, mand!", også selvom hun jo ikke var en mand), er hun allerede tilpas langt væk til at hun kan ignorere det.

Hvad sker der for folk??!!

Ulla Broknuser

Er det et godt tegn for ens kur, når Langebro begynder at ringe og blinke med lys idet man kører over?

Mere moral

På Rantzausgade ud for Irma ligger der blomster og lys. I sidste uge blev en dame kørt over der. Hun kommer cyklende indtil en uopmærksom bilist smækker døren op foran hende, så hun vælter og ryger ind under en bus. Død på stedet.

Kære bilister, når I åbner jeres bildøre uden at se jer for og derefter får et møgfald af en hystade på en cykel, så er det sandsynligvis mig. Og det ovenstående er lige præcis grunden til det. Det er altså mig, der dør eller kommer fælt til skade på grund af jeres uopmærksomhed.

Jeg kører igennem Rantzausgade hver morgen og har overvejet at køre en anden rute, men ved at det kun er et spørsmål om tid før jeg er tilbage på den hurtige rute igen. Fornuft er noget der engang imellem rystes ind i mig, når jeg hører historier som denne. Bare rolig, den slags fortager sig med tiden.

Ligesom dengang jeg hørte at Sofie var død. Sofie var kusine og bedsteveninde til af mine veninder fra gymnasiet, så jeg mødte hende af og til. Hun var så fuld af liv, er det ikke det man siger om folk, der er døde? Nå, men på hende passer det altså. Så læste hun også biokemi, så der rendte jeg ind i hende igen og så nogle gange i byen og på Roskilde og sårn. For 1½ år siden render jeg så ind i Bøsse-Brian, som hørte til det slæng, og han fortæller mig historien om hendes endeligt. Hun skal liiiige nå med over et rødt lys, hvor en tværkørende bus er begyndt at køre for grønt. Den rammer hende, men ikke synderligt hårdt. Dog nok til at hun falder og banker baghovedet i asfalten så uheldigt at hun aldrig vågnede af sit koma, men døde nogle dage senere. Havde hun kørt med hjelm, ville hun nok have overlevet. Det var lige før jeg købte mig en hjelm. Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke gjorde det, og hvorfor jeg ikke bare gør det. Og bruger den, vel at mærke. Ja, det ser dumt ud, men det gør en åben hovedskal også. Jeg ved sgu ikke.

Det er altid de andre, den slags sker for, er det ikke?

Déjà vu?

Jeg er endnu engang internetløs i København. Denne gang indtil på tirsdag hvor ham Anders, som naturligvis aldrig havde hørt at jeg havde ringet, kommer og bikser med mit stik. (Sjauw sjauw vits, dér.) Men altså... jeg bliver lidt utryg ved håndværkere, der ikke har travlt. Der må være noget galt med dem. OK, godt nok havde han ikke tid i denne uge, jeg har ham mistænkt for at sige det for at spille kostbar, men gad ikke tage kampen op. For så siger han at han kan komme forbi hvornår det passer. Ikke at jeg vil brokke mig over at slippe for at sidde en halv dag derhjemme og vente på en eller anden kommer og fikser noget på cirka tre minutter, men jeg vil bare lige sige at jeg altså synes, at det her er bare en lille smule mystisk.

Og ja, jeg slog déjà vu op i ordbogen. Sådan siger de, det skal skrives. Nok, ik?!

Rani og flødebollen

Årets sidste natfilm er hermed set. Paheli hed den, og havde festivalens frontfigur, Rani Mukerji, samt megastjernen og superflødebollen Shah Rukh Khan i hovedrollerne (jeg fatter ikke hvad der er så fantastisk ved ham). Nå, men der var en masse indere i biografen og hold da op, de morede sig da godt nok. Og ja, det var da også en ganske sød lille film. Jeg har lidt svært ved at se hvorfor den skulle være 2½ time lang på den tynde historie, men det er vist dealen når man snakker Bollywoodfilm.

Var der sang og dansenumre og farverige sari'er? Ja.
Var det fedt? Ja.
Var historien overbevisende? Nej.
Sammenhængende, så? Nej.
For lang? Ja.
Morsom? Ja, hvis man har en fire-årigs humor.
Græd Rani 60% af filmen? Ja.
Har hun et fantastisk smukt hår, som jeg helt sikkert også har om 2-3 år? JA.
Skulle svigerinden have været grøn af misundelse og rigtig led ved Rani, for at få lidt modspil til alt det tuttenuttede? Ja.

Den hårde dom er tre Rani'er ud af seks. Sød, men det er set bedre.


Generelt for Natfilmfestivalen: Måske det bare er mig der udvælger de forkerte film, men kun at nå op på to gode film ud af seks? Det er ikke i orden. Kom igen, Natfilm! (Jeg glæder mig nu stadig til næste år, men holder lige en biografpause på et par uger... I hvert fald en uge.)

Weekendens natfilm

Ja, ham Anders fra elfirmaet, der installerede mit netstik har altså ikke ringet og aftalt en tid med mig, så jeg kan få internet derhjemme igen. Så må jeg jo vente til en ledig stund efter arbejde. Til gengæld bliver det så til en treien-filmsnak.

Fredag var jeg og den søde med svigermekanikken inde at se Lærerinden fra Sao Bernando. Nok ikke en film, jeg selv ville have valgt, men det kan jo også være ganske interessant. Nu var den nok en anelse for langsom i fortællestil til en fredag eftermiddag, jeg var da ved at falde i søvn på et tidspunkt. Eller to. Men ellers en fin lille historie om jalousi og menneskeligt forfald. To Rani'er af seks.


Lørdag aften fik jeg og Ulrik endnu en gang taget os gevaldigt sammen og kom afsted til en sen forestilling af Sympathy for the Devil. Nu skulle der satme ses en film om rock og rul. Den handler så om udviklingen af en enkelt sang, som også er filmens titel, fra lidt klimpren på guitaren med Keith Richards i ømme pinke støvler der fint matchede hans bordeaux fløjlssæt til den færdige udgave med swung i. Kun ca 20 % af filmen er med bandet (det er så Rolling Stones, vi snakker om her), resten er noget politisk ævl. Magen til prætentiøst lort skal man lede længe efter. Også her lagde jeg mig til at sove, men denne gang med fuldt overlæg. 1 Rani fordi jeg har bestemt mig for at nul ikke findes på denne skala. BLAH!


Søndag. Åh, søndag! Jeg har næsten ondt af dig, Ulrik, men endnu en gang var den gode film blandt dem du ikke fik set. Guitarmongolen i Vester Vov Vov. Unummerede sæder. Ligesom i gamle dage. Startscenen er gylden. Vi ser starten til Allsång på Skansen, som er sådan en svensk underholdningsbastion. Det er et must-see. Hver fucking uge. Man tror satme det er løgn. Misforstå mig nu ikke, jeg holder vældig meget af svenskere, men det der allsång! WTF?!? Guldkornet kommer så i at der kommer mere og mere skratten i modtagelsen af signalet og der klippes til en fyr, der vader rundt oppe på taget og drejer på alle parabolerne. Filmen handler egentlig ikke om noget. Man følger bare nogle forskellige sære eksistensers færden omkring. Det er skævt, sært og vældig vældig morsomt. 5 Rani'er ud af seks.


Så havde jeg egentlig også billet til Night of the Living Dorks i går aftes, men jeg var sgu så stenet at jeg ikke gad tage helt ud til Fissetorvet. Der skal jeg nu ud i aften til den sidste film i natfilmsrækken: En Bollywoodfilm med netop Rani Mukerji - Paheli, hedder den. Det bliver god spas.