tirsdag, februar 28, 2006
Dude, are you for real?
Der går en ukendt, yngre (end mig) mand rundt i nabolaboratoriet. Han har et overskæg. Et meget lille et. Det dækker lige hen over kløften på midten af læben. Og så er det meget mørkere end resten af håret. Det ligner noget, der er klistret fast, men jeg kan ikke kigge længe nok uden det virker påfaldende. Jeg tør heller ikke. Der snakkes i krogene.
mandag, februar 27, 2006
Jeg er et kvaj!
Mine søstre hader mig nu officielt. Jeg har i dag haft så travlt på arbejdet at jeg fuldkommen har svedt ud at jeg skulle være i min mors lejlighed kl 16 i dag til flyttesyn. Det er endda mig selv, der har fået aftalen i stand, for dér ville jeg helt sikkert kunne. Pinligt.
Undskyyyyyyyld!
Undskyyyyyyyld!
Jeg ve' oss'!
Nu hvor alle andre - ja, ALLE! - skriver om Depeche Mode koncerten i lørdags vil jeg også smide et par ord ind.
Før koncerten: Mad på Republic smager godt, de er flinke og har god øl.
Selve koncerten: Det nye stinker, det gamle funker.
Efter koncerten: Alt for mange folk, der venter på busser og taxaer (var der VIRKELIG nogen, der troede på den?) får andre (= os) til at søge tilflugt på en mere eller mindre tilfældigt udvalgt café, som skal vise sig at være en del fiksere end det sted, man senere tager hen til for at mødes med andre folk, man kender. Guldregn er det mest tilrøgede sted jeg nogensinde EVER har opholdt mig, og skulle man være i tvivl så siger det en del. Til gengæld har de tilbud på importøl, herunder Ale nr. 16 og Thy øl. Nårh ja, men de kommer jo også helt fra Fyn og Jylland. Efter tre ledige taxaer er blevet snuppet for øjnene af mig på den anden side af gaden, overgiver jeg mig og går derover og fanger selv en. Hjemme kl 3.30. Ca.
Søndag: Lidt ondt i skallen, men mest bare enormt træt.
Før koncerten: Mad på Republic smager godt, de er flinke og har god øl.
Selve koncerten: Det nye stinker, det gamle funker.
Efter koncerten: Alt for mange folk, der venter på busser og taxaer (var der VIRKELIG nogen, der troede på den?) får andre (= os) til at søge tilflugt på en mere eller mindre tilfældigt udvalgt café, som skal vise sig at være en del fiksere end det sted, man senere tager hen til for at mødes med andre folk, man kender. Guldregn er det mest tilrøgede sted jeg nogensinde EVER har opholdt mig, og skulle man være i tvivl så siger det en del. Til gengæld har de tilbud på importøl, herunder Ale nr. 16 og Thy øl. Nårh ja, men de kommer jo også helt fra Fyn og Jylland. Efter tre ledige taxaer er blevet snuppet for øjnene af mig på den anden side af gaden, overgiver jeg mig og går derover og fanger selv en. Hjemme kl 3.30. Ca.
Søndag: Lidt ondt i skallen, men mest bare enormt træt.
fredag, februar 24, 2006
Blodig morgen
Så skal vi snakke barbering igen. Hvem husker ikke posten på Sille Classic om intimbarbering. Dette bliver nu ikke en instruktion, for altså hvem kan ikke finde ud af at barbere ben? Der er dog fire avs-steder, man skal huske at tage sig i agt for*:
Anklen, skinnebenet, knæet og knæhasen.
De fleste dage vinder jeg kampen, men i dag fik barberbladet ram på mig. Det kan være farligt at skifte blad når man har vænnet sig til gammelt, sløvt blad.
Min knæhase er nu blodig og den svir. Det er altså synd for mig, det er! Piv.
*Åh, jeg ville så gerne have skrevet noget om benbarberingens Big Five, men kunne kun komme i tanke om fire steder.
Anklen, skinnebenet, knæet og knæhasen.
De fleste dage vinder jeg kampen, men i dag fik barberbladet ram på mig. Det kan være farligt at skifte blad når man har vænnet sig til gammelt, sløvt blad.
Min knæhase er nu blodig og den svir. Det er altså synd for mig, det er! Piv.
*Åh, jeg ville så gerne have skrevet noget om benbarberingens Big Five, men kunne kun komme i tanke om fire steder.
torsdag, februar 23, 2006
Nu ved jeg godt at jeg lige sagde
at jeg ikke ville skrive mere om drømme. MEN! I nat havde jeg en sådan sej drøm. I hvert fald var en af scenerne særligt egnet til at huske.
Fire damer (inkl. en ung Goldie Hawn look-a-like) sidder i en bil, vistnok en limo, og prøver at overbevise føreren af bilen at de skal til Top Gun akademiet (eller hvad det nu hedder). De synger det. Sangen er meget Top Gun agtig og der er håndklap. Håndklap a la "So noone told you life was gonna be this way"-klapklapklapklap. Bare ikke helt så hurtigt.
Det var bare det jeg ville sige og så fordi de klappede så fint og jeg i drømmen tænkte "Århåhåhåhå, de klapper! Hvor cool, er det ikke lige".
Fire damer (inkl. en ung Goldie Hawn look-a-like) sidder i en bil, vistnok en limo, og prøver at overbevise føreren af bilen at de skal til Top Gun akademiet (eller hvad det nu hedder). De synger det. Sangen er meget Top Gun agtig og der er håndklap. Håndklap a la "So noone told you life was gonna be this way"-klapklapklapklap. Bare ikke helt så hurtigt.
Det var bare det jeg ville sige og så fordi de klappede så fint og jeg i drømmen tænkte "Århåhåhåhå, de klapper! Hvor cool, er det ikke lige".
onsdag, februar 22, 2006
Count down
Så er der kun ca fire måneder til Roskilde Festival (og dette bliver ikke den eneste post derom, believe you me!). Roskilde er mit eneste sommer-must. Jeg har nu ikke være så begejstret for deres foreløbige udmeldinger. Det plejer jeg nu også først at blive omkring april-maj, men nu begynder de første interessante navne at pible frem. Jeg har ikke fået tid til at kigge på alle de bittesmå nye navne, det er noget jeg gør kort tid, inden jeg tager derned, eller når jeg sidder i mudderet/støvet med en kølig håndbajer. Suk, glæder mig allerede!
Det bliver for spitzenklasse at høre Under Byen, The Streets, Sigur Rós, Magtens Korridorer, Franz Ferdinand og så Tool (mest for gamle dages skyld).
Op i nummeren med Roger Waters og rygterne om Morrisey og Bob Dylan. Har hørt brudstykker af deres koncerter dernede før og det er dødsygt.
Jeg har store forventninger til (og et væddemål kørende) på at David Bowie (han skylder BIG TIME, gør han!!!) og Kashmir kommer. Spiller de samme dag, opfører de naturligvis den der sang de har lavet sammen. Kashmir er forresten også kedelige.
Og så har Håkan jo udgivet ny plade, så han kommer naturligvis også. Ingen tvivl der.
Det bliver for spitzenklasse at høre Under Byen, The Streets, Sigur Rós, Magtens Korridorer, Franz Ferdinand og så Tool (mest for gamle dages skyld).
Op i nummeren med Roger Waters og rygterne om Morrisey og Bob Dylan. Har hørt brudstykker af deres koncerter dernede før og det er dødsygt.
Jeg har store forventninger til (og et væddemål kørende) på at David Bowie (han skylder BIG TIME, gør han!!!) og Kashmir kommer. Spiller de samme dag, opfører de naturligvis den der sang de har lavet sammen. Kashmir er forresten også kedelige.
Og så har Håkan jo udgivet ny plade, så han kommer naturligvis også. Ingen tvivl der.
En god regel når man er på kur,
er at stoppe med at spise når man er mæt. Det må jeg virkelig til at lære en af dagene. Jeg sværger!
To fuldkommen urelaterede emner
Ja, for jeg gider ikke skrive to poster.
Sag nummer et: Jeg var til et foredrag i går, der handlede om hvordan maddiker renser det døde væv fra kroniske sår og manner, hvor var det klamt! Der var billeder. Og video. Maddiker, der kravler rundt i halvrådne sår. Peter Jackson, gå hjem!
Sag nummer to: I nat drømte jeg endnu en syret drøm. Noget med en opera, der blev holdt i en skov, hvor man som publikum sad på grenene. Sangerne var lidt alfeagtige og så løb jeg pludselig seeeeensvag hurtigt hen over en græsmark med en af sangerinderne, men vi skulle huske at stoppe ved byen, for der stoppede kulissen. Og så skulle jeg sørge for ikke at blokere for lyden fra hendes sang. Hun sang hele tiden. Så kom der et par (vistnok) sømænd, som hver smed en mønt på jorden og blev sure, hvis jeg ikke også gjorde det. Og så noget med at løbe igennem København, selvom det ikke lignede København, med en mand på slæb som vistnok var fra middelalderen. Han kunne imidlertid, under vores flugt igennem byen fra et eller andet, jeg har glemt, fortælle om hvordan kloaksystemet var vældig meget forbedret siden hans tid og havde oplysninger om hvor store besparelser kloakdriften var på lagt af for tiden. 2% af al løn skulle budgettet ned med. Så tror jeg at jeg begyndte på en ny drøm, der handlede om at køre i tog (jeg kører tit i tog i drømme), men toget kørte ude i havet. Ud til vandet lå en masse huse, med deres baghaver, hvor en masse vasketøj hang til tørre. Der var utrolig meget sportstøj, der hang der og blafrede. Og så var der noget med min mobiltelefon, der havde hukommelse til enormt mange billeder, men jeg kunne ikke finde det billede jeg ledte efter. Jeg kan ikke huske hvad billedet skulle forestille.
Jeg tror bare jeg holder op med at drømme nu. Det er da for sært, mand!
Sag nummer et: Jeg var til et foredrag i går, der handlede om hvordan maddiker renser det døde væv fra kroniske sår og manner, hvor var det klamt! Der var billeder. Og video. Maddiker, der kravler rundt i halvrådne sår. Peter Jackson, gå hjem!
Sag nummer to: I nat drømte jeg endnu en syret drøm. Noget med en opera, der blev holdt i en skov, hvor man som publikum sad på grenene. Sangerne var lidt alfeagtige og så løb jeg pludselig seeeeensvag hurtigt hen over en græsmark med en af sangerinderne, men vi skulle huske at stoppe ved byen, for der stoppede kulissen. Og så skulle jeg sørge for ikke at blokere for lyden fra hendes sang. Hun sang hele tiden. Så kom der et par (vistnok) sømænd, som hver smed en mønt på jorden og blev sure, hvis jeg ikke også gjorde det. Og så noget med at løbe igennem København, selvom det ikke lignede København, med en mand på slæb som vistnok var fra middelalderen. Han kunne imidlertid, under vores flugt igennem byen fra et eller andet, jeg har glemt, fortælle om hvordan kloaksystemet var vældig meget forbedret siden hans tid og havde oplysninger om hvor store besparelser kloakdriften var på lagt af for tiden. 2% af al løn skulle budgettet ned med. Så tror jeg at jeg begyndte på en ny drøm, der handlede om at køre i tog (jeg kører tit i tog i drømme), men toget kørte ude i havet. Ud til vandet lå en masse huse, med deres baghaver, hvor en masse vasketøj hang til tørre. Der var utrolig meget sportstøj, der hang der og blafrede. Og så var der noget med min mobiltelefon, der havde hukommelse til enormt mange billeder, men jeg kunne ikke finde det billede jeg ledte efter. Jeg kan ikke huske hvad billedet skulle forestille.
Jeg tror bare jeg holder op med at drømme nu. Det er da for sært, mand!
mandag, februar 20, 2006
Tada!!
Så holder jeg sgu housewarming*! Invitationerne er mailet. Har du ikke fået en og mener at det da må være en fejl, så har du såmænd sikkert ret i det. Send mig en mail på tante punktum fjas krølledulle-a hotmail punktum com, så retter vi hurtigt den sag.
På den anden side, så kan det jo være at det ikke er en forglemmelse fra min side af. Jaaah, det er jo et gamble...
*Og nej Eivind, det strider lidt imod hele housewarming-ideen at holde festen på den lokale cocktailbar. En anden gang...
På den anden side, så kan det jo være at det ikke er en forglemmelse fra min side af. Jaaah, det er jo et gamble...
*Og nej Eivind, det strider lidt imod hele housewarming-ideen at holde festen på den lokale cocktailbar. En anden gang...
Lisa tackar er!
Ja, det sagde hun sgu! Lisa Ekdahl i VEGA i lørdags. Magen til krukkethed skal man lede længe efter. Fingerkys i slowmotion, "tilfældigt" roden i hår og koketteri. Snak om hendes "vän, som är en mycket generösa man" og som endte med at sørge for hun fik sin første pladekontrakt, nu hvor hun ikke kunne synge kor ordentligt til hans plade. BAH!
Hun sang da meget godt (altså vi snakker ikke Eivør'ske højder her, men det er jo heller ikke Lisas stil), bandet spillede hvad de skulle men ikke synderligt engageret. De så faktisk ud til at kede sig det meste af tiden. Og så er jeg ikke særlig pjattet med hendes nye sange. De lyder for ens.
Nå, min "ledsager", som det hedder i restaurationsanmeldingsbranchen, var vældig begejstret for hende. Altså så smuk er hun ikke længere. Ked af at sige det. Ja, det var hun for 5-10 år siden. Men hendes hud er underligt stram i det. Har hun mon fået en ansigtsløftning? Og så var hendes øjne sorte på en meget uhyggelig måde. Lidt ligesom dæmoners øjne ser ud i sådan nogle dårlige tv-serier a la Heksene fra Warren Manor. Jeg håber meget at det bare var belysningen, der fik dem til at se sådan ud.
Jeg tror lige jeg tager en Lisa Ekdahl pause.
Bagefter skulle vi liiiige have en øl eller tyve og gik ind på Ideal Bar. Halvtomt. Ekko-ko-ko-ko. To piger ved siden af bliver udråbt til dikes, mest pga den enes måde at ryge på. Hvem sagde betonarbejder? Hovsa, irriterende og lidt sær kollega kommer ind, vi flygter videre til Riesen, da Boutique Lize, Bang & Jensen og Strassen ser lidt proppede ud.
Nogen (det var ikke mig) ville ikke på Kluden, der kunne vi garanteret have raflet. Hm. Inde på Riesen er der siddepladser. Oh, hvilken lykke. Desuden smukt billede af Fidel Castro, jeg vil ikke ødelægge charmen ved billedet. Tjek det selv ud. Billedet hænger ved bordene bagerst. Vi flygter derfra da vores ører ikke længere kan holde de tre tøser med skærebrænderstemmer ved nabobordet ud.
Hen til Bang & Jensen, hvor det er tyndet ud. En lille øl og så hjem i taxa. Taxamand skal køre fra Vesterbro til Nørrebro, men er så flink at han viser mig halvdelen af indre by også. Jeg får naturligvis lov til at betale også selvom jeg nåede at få ham til at ændre retning inden alt for længe. Klaphat!
Hvad kan man lære af dette?
(Nej, der er ingen morale. Det er et spørgsmål. Belær mig venligst!)
Hun sang da meget godt (altså vi snakker ikke Eivør'ske højder her, men det er jo heller ikke Lisas stil), bandet spillede hvad de skulle men ikke synderligt engageret. De så faktisk ud til at kede sig det meste af tiden. Og så er jeg ikke særlig pjattet med hendes nye sange. De lyder for ens.
Nå, min "ledsager", som det hedder i restaurationsanmeldingsbranchen, var vældig begejstret for hende. Altså så smuk er hun ikke længere. Ked af at sige det. Ja, det var hun for 5-10 år siden. Men hendes hud er underligt stram i det. Har hun mon fået en ansigtsløftning? Og så var hendes øjne sorte på en meget uhyggelig måde. Lidt ligesom dæmoners øjne ser ud i sådan nogle dårlige tv-serier a la Heksene fra Warren Manor. Jeg håber meget at det bare var belysningen, der fik dem til at se sådan ud.
Jeg tror lige jeg tager en Lisa Ekdahl pause.
Bagefter skulle vi liiiige have en øl eller tyve og gik ind på Ideal Bar. Halvtomt. Ekko-ko-ko-ko. To piger ved siden af bliver udråbt til dikes, mest pga den enes måde at ryge på. Hvem sagde betonarbejder? Hovsa, irriterende og lidt sær kollega kommer ind, vi flygter videre til Riesen, da Boutique Lize, Bang & Jensen og Strassen ser lidt proppede ud.
Nogen (det var ikke mig) ville ikke på Kluden, der kunne vi garanteret have raflet. Hm. Inde på Riesen er der siddepladser. Oh, hvilken lykke. Desuden smukt billede af Fidel Castro, jeg vil ikke ødelægge charmen ved billedet. Tjek det selv ud. Billedet hænger ved bordene bagerst. Vi flygter derfra da vores ører ikke længere kan holde de tre tøser med skærebrænderstemmer ved nabobordet ud.
Hen til Bang & Jensen, hvor det er tyndet ud. En lille øl og så hjem i taxa. Taxamand skal køre fra Vesterbro til Nørrebro, men er så flink at han viser mig halvdelen af indre by også. Jeg får naturligvis lov til at betale også selvom jeg nåede at få ham til at ændre retning inden alt for længe. Klaphat!
Hvad kan man lære af dette?
(Nej, der er ingen morale. Det er et spørgsmål. Belær mig venligst!)
torsdag, februar 16, 2006
Hvad handler DET her lige om?
Nu hvor det er så moderne at skrive om sine drømme, vil jeg dele en af denne nats drømme med jer. Den opnår en mellemklasse rating i syrethed (for mit vedkommende).
OK, jeg er på sådan en slags safaristed. Og alligevel skal jeg ud at fiske i en lille å inde i en skov, der grangiveligt ligner en typisk nordisk løvskov. Nevermind. Åen er meget klar og jeg får øje på en torskelignende fisk (ja, jeg ved godt at torsk ikke er en ferskvandsfisk, men det er en DRØM, ok?) som jeg vil fange. Så jeg smider en line ud og der sker ikke en skid. Til sidst hiver jeg linen op fordi jeg ikke gider mere og hovsa, der sidder en rødfisk på den (ja, jeg ved godt at rødfisk er en dybhavsfisk og derfor hverken lever i ferskvand eller lavvandede åer. Lad nu være med at hænge dig i detaljer!). Den gider jeg ikke at have, kaster den til side (den er jo alligevel død af trykforskellen). Så står jeg pludselig med den fisk jeg ville have, som nu ikke længere er en torsket fisk men noget der mest af alt ligner en cykelpumpe. Men det er jo snyd. Jeg har jo ikke fanget den, den dukkede bare op i min hånd. Så jeg kaster den ud i åen, med det mål at fange den igen. Jeg tænker at den nok godt kan lide et ordentlig stykke bøf, så det putter jeg på krogen og venter. Og venter. Til sidst er der bid, men det er ikke min cykelpumpefisk, det er en med et kæmpe gab og meget drabelige tænder, over 20 cm lange. Oh well, det er bare ikke min dag. Jeg hiver den i land, men da jeg igen kan se den, for broen jeg står på har taget noget af udsynet, er det i stedet noget der ligner den der Alienbaby som Big Mama Alien får i Alien 3. Den får et ordentlig slag i hovedet, som går i stykker, det var åbenbart lavet af porcelæn.
Så er jeg tilbage i campen eller på hotellet eller hvad det nu er for et underligt sted. Senere på dagen går jeg på en græsvold, hvor der sidder nogle folk lidt spredt og hyggesnakker. Jeg skal forbi en af dem, men kommer til at træde ud i en mudderpøl, hvor jeg hurtigt synker i til knæet. Jeg bliver irriteret og brokker mig. Til det siger ham jeg skulle udenom, der viser sig at være Toke fra min folkeskoleklasse, ganske roligt at det da er kviksand jeg er trådt ud i. Så suger kviksandet mig meget hurtigt under og jeg mærker at jeg bliver suget flere meter under indenfor få sekunder. Alligevel er jeg i stand til at forstå hvad der sker oppe på overfladen. Folk står og glor på det mudderhul hvor jeg stod indtil for få sekunder siden, men der er ingen der gør noget. Pludselig kommer min yngste niece. Hun har åbenbart en hemmelig dagsorden med at fjerne alle kviksandshuller i verden og har en speciel teknik til det. Det handler om at man skal fjerne kviksandet i kegleformede hug. Nå, men indenfor et par minutter har hun gravet mig fri.
Så ligger jeg livløs på jorden og folk laver alt muligt andet end at sørge for at måske eventuelt give mig lidt luft. Det er jeg ret irriteret over. Helt ærlig, folkens! Jeg ser at en af mine gamle rokammerater, Jesper, med beskidt ansigt og utrolig kruset hår kommer over for at se om jeg er ok. Han siger et eller andet fjollet og jeg kommer til at grine og så er den potte ligesom ude.
Om aftenen er der fest. Ikke fordi jeg ikke er død alligevel, men bare fordi det er der sådan nogle steder. Jeg står og hænger lidt. Vibeke fra min gymnasieklasse kommer over til mig og siger at jeg ser træt ud. Jeg svarer en anelse sarkastisk at det jo ligesom også har været en lidt hård dag for mig. Responset fra alle omkring mig er irritation. "Nu skal vi IGEN høre om dengang Ulla var lige ved at dø!" Ehm ja, men det VAR jeg jo!
Så kigger jeg ud over dansegulvet, hvorfra Kamilla fra min gymnasieklasse flygter vist nok sammen med Henning fra samme klasse, men det kan jeg ikke helt huske. Altså om det var ham hun løb sammen med, jeg kan godt huske at jeg har gået i klasse med Henning. "Arhhh, væk væk!" siger hun og griner. Jeg kigger ind på dansegulvet og ser David fra min folkeskoleklasse stå og kigge efter hende. "Ah, jeg kan se hvad du mener", siger jeg. Kamilla og Henning går ind på dansegulvet igen gennem en anden dør, men ender med at stå stort set samme sted som før. Jeg undrer mig.
Til sidst sidder jeg i en sofa i et rum med TV og anlæg og en masse CD'er. Jeg taler med en skaldet bøsse med meget pjuskede øjenbryn. Han siger han vil have alle tingene i rummet. Det kan jeg ikke rigtig forstå og spørger hvorfor. Han remser bare alle tingene op igen. "Ja, men hvorfor?" "Og anlægget, jeg vil også have anlægget!" "Hvad skal du have alle de ting for?", spørger jeg igen. Så ser han på mig som om jeg er landet fra Mars og forresten er han ikke længere skaldet, nu ser han anderledes ud i ansigtet og er halvlanghåret og har fuldskæg. "For din historie, selvfølgelig" "Hvad?! Du vil have alle de her ting for at fortælle min kviksandshistorie?" Og ja, det er det han vil. "Jamen sådan fungerer det sgu da ikke, din tumpe! Det er da mig der skal have en masse for at fortælle historien", afbryder jeg ham.
Og så ringer vækkeuret.
OK, jeg er på sådan en slags safaristed. Og alligevel skal jeg ud at fiske i en lille å inde i en skov, der grangiveligt ligner en typisk nordisk løvskov. Nevermind. Åen er meget klar og jeg får øje på en torskelignende fisk (ja, jeg ved godt at torsk ikke er en ferskvandsfisk, men det er en DRØM, ok?) som jeg vil fange. Så jeg smider en line ud og der sker ikke en skid. Til sidst hiver jeg linen op fordi jeg ikke gider mere og hovsa, der sidder en rødfisk på den (ja, jeg ved godt at rødfisk er en dybhavsfisk og derfor hverken lever i ferskvand eller lavvandede åer. Lad nu være med at hænge dig i detaljer!). Den gider jeg ikke at have, kaster den til side (den er jo alligevel død af trykforskellen). Så står jeg pludselig med den fisk jeg ville have, som nu ikke længere er en torsket fisk men noget der mest af alt ligner en cykelpumpe. Men det er jo snyd. Jeg har jo ikke fanget den, den dukkede bare op i min hånd. Så jeg kaster den ud i åen, med det mål at fange den igen. Jeg tænker at den nok godt kan lide et ordentlig stykke bøf, så det putter jeg på krogen og venter. Og venter. Til sidst er der bid, men det er ikke min cykelpumpefisk, det er en med et kæmpe gab og meget drabelige tænder, over 20 cm lange. Oh well, det er bare ikke min dag. Jeg hiver den i land, men da jeg igen kan se den, for broen jeg står på har taget noget af udsynet, er det i stedet noget der ligner den der Alienbaby som Big Mama Alien får i Alien 3. Den får et ordentlig slag i hovedet, som går i stykker, det var åbenbart lavet af porcelæn.
Så er jeg tilbage i campen eller på hotellet eller hvad det nu er for et underligt sted. Senere på dagen går jeg på en græsvold, hvor der sidder nogle folk lidt spredt og hyggesnakker. Jeg skal forbi en af dem, men kommer til at træde ud i en mudderpøl, hvor jeg hurtigt synker i til knæet. Jeg bliver irriteret og brokker mig. Til det siger ham jeg skulle udenom, der viser sig at være Toke fra min folkeskoleklasse, ganske roligt at det da er kviksand jeg er trådt ud i. Så suger kviksandet mig meget hurtigt under og jeg mærker at jeg bliver suget flere meter under indenfor få sekunder. Alligevel er jeg i stand til at forstå hvad der sker oppe på overfladen. Folk står og glor på det mudderhul hvor jeg stod indtil for få sekunder siden, men der er ingen der gør noget. Pludselig kommer min yngste niece. Hun har åbenbart en hemmelig dagsorden med at fjerne alle kviksandshuller i verden og har en speciel teknik til det. Det handler om at man skal fjerne kviksandet i kegleformede hug. Nå, men indenfor et par minutter har hun gravet mig fri.
Så ligger jeg livløs på jorden og folk laver alt muligt andet end at sørge for at måske eventuelt give mig lidt luft. Det er jeg ret irriteret over. Helt ærlig, folkens! Jeg ser at en af mine gamle rokammerater, Jesper, med beskidt ansigt og utrolig kruset hår kommer over for at se om jeg er ok. Han siger et eller andet fjollet og jeg kommer til at grine og så er den potte ligesom ude.
Om aftenen er der fest. Ikke fordi jeg ikke er død alligevel, men bare fordi det er der sådan nogle steder. Jeg står og hænger lidt. Vibeke fra min gymnasieklasse kommer over til mig og siger at jeg ser træt ud. Jeg svarer en anelse sarkastisk at det jo ligesom også har været en lidt hård dag for mig. Responset fra alle omkring mig er irritation. "Nu skal vi IGEN høre om dengang Ulla var lige ved at dø!" Ehm ja, men det VAR jeg jo!
Så kigger jeg ud over dansegulvet, hvorfra Kamilla fra min gymnasieklasse flygter vist nok sammen med Henning fra samme klasse, men det kan jeg ikke helt huske. Altså om det var ham hun løb sammen med, jeg kan godt huske at jeg har gået i klasse med Henning. "Arhhh, væk væk!" siger hun og griner. Jeg kigger ind på dansegulvet og ser David fra min folkeskoleklasse stå og kigge efter hende. "Ah, jeg kan se hvad du mener", siger jeg. Kamilla og Henning går ind på dansegulvet igen gennem en anden dør, men ender med at stå stort set samme sted som før. Jeg undrer mig.
Til sidst sidder jeg i en sofa i et rum med TV og anlæg og en masse CD'er. Jeg taler med en skaldet bøsse med meget pjuskede øjenbryn. Han siger han vil have alle tingene i rummet. Det kan jeg ikke rigtig forstå og spørger hvorfor. Han remser bare alle tingene op igen. "Ja, men hvorfor?" "Og anlægget, jeg vil også have anlægget!" "Hvad skal du have alle de ting for?", spørger jeg igen. Så ser han på mig som om jeg er landet fra Mars og forresten er han ikke længere skaldet, nu ser han anderledes ud i ansigtet og er halvlanghåret og har fuldskæg. "For din historie, selvfølgelig" "Hvad?! Du vil have alle de her ting for at fortælle min kviksandshistorie?" Og ja, det er det han vil. "Jamen sådan fungerer det sgu da ikke, din tumpe! Det er da mig der skal have en masse for at fortælle historien", afbryder jeg ham.
Og så ringer vækkeuret.
onsdag, februar 15, 2006
Grrrrrr!
Jeg er konfliktsky og tilskriver det min fars hysteriske udbrud. Da jeg var lille galdt det bare om at forholde sig roligt og ikke provokere, når han blev vred. Og det gjorde han tit. Ikke at jeg er blevet slået eller sådan noget. Den værste straf, jeg har fået, var vist, at jeg selv skulle finde mig en skammekrog at stille mig i. Men ukontrollable raseriudbrud fra ens far er sgu ikke ligefrem at foretrække. Aaaaaanyways, det her handler ikke om min far. Det handler om en konflikt, der er under opsejling mellem min ældste søster på den ene side og mig og den mellemste søster på den anden side. Og vi snakker naturligvis en strid omkring min mors bodeling. Ting og penge. Det er jo pisseligemeget, for helvede! Rend mig i nummeren!
Lige nu har jeg alle argumenterne parat, men jeg ved bare, at når jeg står i konfrontationen, bliver jeg så forbløffet over, at nogen kan være sur på mig, at jeg helt glemmer, hvad jeg ville sige og bare ender med at sige ja og undskyld. Hader det!
Lige nu har jeg alle argumenterne parat, men jeg ved bare, at når jeg står i konfrontationen, bliver jeg så forbløffet over, at nogen kan være sur på mig, at jeg helt glemmer, hvad jeg ville sige og bare ender med at sige ja og undskyld. Hader det!
Eivør Palsdottir
Der står hun. Så pjusket. Så lille, net og fin. Tilsyneladende så let, at man kunne puste hende væk, hvis man ville. Men det vil man ikke. Hun synger ikke klassisk smukt med afrundende klange, men med en stemmekontrol og med indre naturkræfter, der vil ud og det kommer de skam. Der er storm i stemmen. Dertil kommer improvisationen. De utallige intonationer. Jeg tror ikke, hun nogensinde har sunget den samme sang på samme måde to gange. Lille og let, men alligevel stærk med sine bare fødder og kun bevæbnet med et par guitarer og en tromme.
Og der står jeg. Med tårer i øjnene og kuldegysninger. I Jazzhouse. På en ganske almindelig tirsdag. Tryllebundet og med smil på læben.
Se datoer for resten af Danmarks turneen her.
mandag, februar 13, 2006
HVAD!?! - del 2
Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig at vinter OL er begyndt? Jeg er jo totalt hægtet af ræset.
Årh manner, jeg har virkelig brug for et fjernsyn. Jeg tilstår! Jeg savner et fjernsyn.
Årh manner, jeg har virkelig brug for et fjernsyn. Jeg tilstår! Jeg savner et fjernsyn.
Valentine - my ass
Det der Valentine's Dag, ik? Er det ikke bare noget fis? Noget opreklameret gejl fra blomster- og chokoladehandlere.
Eller er det bare mig, der er en mavesur gammel kælling?
Eller er det bare mig, der er en mavesur gammel kælling?
lørdag, februar 11, 2006
Snus(fornuft)
Fy for satan!! Det er eddermame sidste gang, jeg propper snus i min mund! Æv, hvor fik jeg det bare rockerskidt. Var ellers til drønhyggelig fødselsdag* på femstjernet spiseri og bar (tænk at det findes), næ det var ikke bare en café.
Jeg havde fået hvad, 5 øl, måske. Max! Og jeg kunne ikke gå lige eller lade være med at sidde og vugge fra side til side. Men mit hovede var sådan set klart nok. Bortset fra at jeg var svimmel. Klokken halvtolv gav jeg op og fandt mig en taxa. Og havde det sådan nogenlunde igen kl halvtolv her til formiddag. Urimeligt længe!
Til gengæld har jeg lige købt billetter til koncert med Eivør Pallsdottir i Jazzhouse på tirsdag allerede. Damn, det bliver for fedt, mand!
*Helt uden (rettelse: indsæt "irriterende" her) ekskæreste! Wheeeee!
Jeg havde fået hvad, 5 øl, måske. Max! Og jeg kunne ikke gå lige eller lade være med at sidde og vugge fra side til side. Men mit hovede var sådan set klart nok. Bortset fra at jeg var svimmel. Klokken halvtolv gav jeg op og fandt mig en taxa. Og havde det sådan nogenlunde igen kl halvtolv her til formiddag. Urimeligt længe!
Til gengæld har jeg lige købt billetter til koncert med Eivør Pallsdottir i Jazzhouse på tirsdag allerede. Damn, det bliver for fedt, mand!
*Helt uden (rettelse: indsæt "irriterende" her) ekskæreste! Wheeeee!
fredag, februar 10, 2006
Storpanik aflyst, afløst af panik i mellemklasse
Hej hej. Det er mig med ulven. Den kommer, den kommer! Arj, helt ærlig folk, det gør den altså!! Måske ikke lige nu, men så om lidt, da.
Nå, men jeg skrev jo lidt om, hvor propfed jeg pludselig var blevet. Og altså, jeg er stadig rundere end jeg har lyst til at være, men... i betragtning af at jeg er 1,4 kg lettere her til morgen end jeg var søndag morgen* (ja, søndag, som i for fire dage siden!), så er min umiddelbare tanke: Vand. Væske evt. Altså at en del af min pludselige overvægt kan tilskrives en uhensigtsmæssig ophobning af væske.
Ikke at det gør mig gladere. Nu er jeg altså blevet så gammel, at jeg er sådan en, der har vand i kroppen. Eiiih, altså... Ja ja, alle har vand i kroppen, ik'? Men sådan "vand i kroppen" på en gammel-kone-agtig-måde. Det er jo det, jeg mener!
Jeg planlægger dog at fortsætte mit nyfundne træningsregime. De siger man skal give den 100 dage. Der er nu gået 5. Jeg burde altså være et nyt og mere fit menneske engang midt i maj. Klaaaart!!
*Men der i søndags, der var der satme også bare krise! 100 g fra den onde 60 kg's grænse. Vægten pinte mig endda ved først at vise 60,0 kg og så ombestemme sig til 59,9. "Jamen, Ulla! 60 kg, det er altså ikke særlig meget!", siger nogle så. Og nej, det er det ikke når man er højere end mig og det er ALLE! Undtagen babyer. Altså, jeg er lav og splejset, så 60 kg er klart for meget. Stadig under BMI 25, men det er da også for bvadr stort til mig, altså. I andre må sgu gøre som I vil...
Nå, men jeg skrev jo lidt om, hvor propfed jeg pludselig var blevet. Og altså, jeg er stadig rundere end jeg har lyst til at være, men... i betragtning af at jeg er 1,4 kg lettere her til morgen end jeg var søndag morgen* (ja, søndag, som i for fire dage siden!), så er min umiddelbare tanke: Vand. Væske evt. Altså at en del af min pludselige overvægt kan tilskrives en uhensigtsmæssig ophobning af væske.
Ikke at det gør mig gladere. Nu er jeg altså blevet så gammel, at jeg er sådan en, der har vand i kroppen. Eiiih, altså... Ja ja, alle har vand i kroppen, ik'? Men sådan "vand i kroppen" på en gammel-kone-agtig-måde. Det er jo det, jeg mener!
Jeg planlægger dog at fortsætte mit nyfundne træningsregime. De siger man skal give den 100 dage. Der er nu gået 5. Jeg burde altså være et nyt og mere fit menneske engang midt i maj. Klaaaart!!
*Men der i søndags, der var der satme også bare krise! 100 g fra den onde 60 kg's grænse. Vægten pinte mig endda ved først at vise 60,0 kg og så ombestemme sig til 59,9. "Jamen, Ulla! 60 kg, det er altså ikke særlig meget!", siger nogle så. Og nej, det er det ikke når man er højere end mig og det er ALLE! Undtagen babyer. Altså, jeg er lav og splejset, så 60 kg er klart for meget. Stadig under BMI 25, men det er da også for bvadr stort til mig, altså. I andre må sgu gøre som I vil...
EW!
Det er bare for klamt først at opdage at man har glemt at børste tænder, når man er næsten er nået frem til arbejdspladsen.
"Man", det er så mig.
Note til selv, børst tænder når du kommer hjem! Kl lidt over fem... Ahh, noget at se frem til*! Yipee!
*Udover weekend, det siger sig selv.
"Man", det er så mig.
Note til selv, børst tænder når du kommer hjem! Kl lidt over fem... Ahh, noget at se frem til*! Yipee!
*Udover weekend, det siger sig selv.
torsdag, februar 09, 2006
De skønne mennesker på VEGA
har booket Belle & Sebastian til maj. Jeg skal såååååå meget med, men mon jeg kender nogen jeg kan lokke til at tage med?
Nårh ja, så skal jeg også se Lisa Ekdahl næste lørdag og vist nok The Sounds (selvom hun vist ikke kan synge) og Under Byen, hvis Eivind ellers kunne få fingeren ud og bestemme sig for om han kan lege. Hm, ville da også skrækkelig gerne se Rasmus Nøhr*. Især nu hvor hans nye cd kommer her om et par uger.
Men seks koncerter med TV-2? Er det bare mig eller er det en anelse i overkanten? (Når nu de kommer og spiller på Oure alligevel... Eneste catch er at regne ud i hvilken uge de kommer. Detaljer detaljer.)
*Seriøst, Rasmus! Gør noget ved den hjemmeside! Den sutter!
Nårh ja, så skal jeg også se Lisa Ekdahl næste lørdag og vist nok The Sounds (selvom hun vist ikke kan synge) og Under Byen, hvis Eivind ellers kunne få fingeren ud og bestemme sig for om han kan lege. Hm, ville da også skrækkelig gerne se Rasmus Nøhr*. Især nu hvor hans nye cd kommer her om et par uger.
Men seks koncerter med TV-2? Er det bare mig eller er det en anelse i overkanten? (Når nu de kommer og spiller på Oure alligevel... Eneste catch er at regne ud i hvilken uge de kommer. Detaljer detaljer.)
*Seriøst, Rasmus! Gør noget ved den hjemmeside! Den sutter!
Og hassss
Ehm, jeg mener gas. På tirsdag får jeg gassen tilsluttet. Hvor skal det dog ikke ende? Med hjemmelavet mad, lys i lamper og internet. Civilisation?
onsdag, februar 08, 2006
Hov, hvad er nu det for noget?
Ulla online om AFTENEN!!
"Jamen, det må jo betyde, at hun har fået net derhjemme", tænker den snarrådige læser, som også har let ved at danne konklusioner på et løst grundlag. Og ja, det har jeg. Men den trådløse router virker ikke ordentligt, så jeg sidder på stuegulvet ved døren til entreen, fem centimeter fra netstikket og en grim underlivsbetændelse.
Men jeg får mit fix!
"Jamen, det må jo betyde, at hun har fået net derhjemme", tænker den snarrådige læser, som også har let ved at danne konklusioner på et løst grundlag. Og ja, det har jeg. Men den trådløse router virker ikke ordentligt, så jeg sidder på stuegulvet ved døren til entreen, fem centimeter fra netstikket og en grim underlivsbetændelse.
Men jeg får mit fix!
tirsdag, februar 07, 2006
Denne weekends erfaringer
Jeg er blevet en del klogere i løbet af den forgangne weekend. Jeg har lært at forbinde elektriciteten rigtigt i de lamper der skal hænge i loftet. Her skal man ikke lade sig forlede af at ville matche alting. Altså blå ledning i lampe skal til blå ledning i loft, men brun ledning i lampe skal ikke til brun ledning i loft, men til sort. På den anden side går sort jo godt til alting.
Så fandt jeg min babybog. Sådan en hvor min mor har skrevet ind hvornår jeg fik diverse tænder og hvornår de faldt ud igen. Blandt de mere interessante oplysninger (og det siger faktisk foruroligende lidt) er mit første ord.
Derudover fandt jeg ud af at jeg var ved at kløjs på et eller andet og min far måtte give mig kunstigt åndedræt. Tak for det, far. Underlig nok står der ikke noget om min første (og eneste) udpumpning. Det var engang hvor min søster (der er 18 år ældre) havde efterladt et par smøger på bordet og var på vej ud af døren. Så jeg var alene i rummet, mens de voksne sagde farvel (måske det er der jeg har det fra?). Da de kom tilbage var smøgerne pist væk. Ergo havde jeg nok ædt dem. Måske. Under alle omstændigheder: Ulla til udpumpning.
Så fandt jeg min babybog. Sådan en hvor min mor har skrevet ind hvornår jeg fik diverse tænder og hvornår de faldt ud igen. Blandt de mere interessante oplysninger (og det siger faktisk foruroligende lidt) er mit første ord.
FarvelFarvel?! Møgunge!
Derudover fandt jeg ud af at jeg var ved at kløjs på et eller andet og min far måtte give mig kunstigt åndedræt. Tak for det, far. Underlig nok står der ikke noget om min første (og eneste) udpumpning. Det var engang hvor min søster (der er 18 år ældre) havde efterladt et par smøger på bordet og var på vej ud af døren. Så jeg var alene i rummet, mens de voksne sagde farvel (måske det er der jeg har det fra?). Da de kom tilbage var smøgerne pist væk. Ergo havde jeg nok ædt dem. Måske. Under alle omstændigheder: Ulla til udpumpning.
Ros
Hvad sker der for folk, der ikke kan tage imod ros? Det er skrækkelig kejtet for mig som ros-giver at en person bare ikke vil tage imod den, når den nu er givet med rette. OK, eksempel:
Jeg flyttede jo ud fra min gamle lejlighed i sidste uge og har flyttesyn med min vicevært. Selvom jeg tidligere har kaldt ham vicevorten, så er det jo bare sagt i spøg, ikke? Han er sgu god nok. Han har i alle de otte år jeg har boet i lejligheden været ude og skovle sne hver morgen. Altså når der var noget sne at skovle. Så kunne man trygt gå på fortovet uden at frygte for liv og lemmer, i hvert fald indtil man kom videre til nabogrunden og alle andre grunde i området, men det er en anden historie.
Nu ved jeg fra min heldigvis meget korte karriere som oldfrue på et hotel at rengøring er sådan cirka verdens mest utaknemmelige job. Der bliver kun lagt mærke til det, når det ikke er i orden. Og jeg tænkte at snerydning må falde ind under samme kategori. Så jeg ville rose min vicevært for al det sure arbejde. Og så gjorde jeg det. Men hvad siger manden så? "Jamen, nu er de andre ejendomme i området jo også blevet bedre til at rydde fortovene." Ehm ja, men det var ikke min pointe. Hvorfor kan han ikke bare smile og sige tak? Så smil dog!! Eiiih...
Jeg flyttede jo ud fra min gamle lejlighed i sidste uge og har flyttesyn med min vicevært. Selvom jeg tidligere har kaldt ham vicevorten, så er det jo bare sagt i spøg, ikke? Han er sgu god nok. Han har i alle de otte år jeg har boet i lejligheden været ude og skovle sne hver morgen. Altså når der var noget sne at skovle. Så kunne man trygt gå på fortovet uden at frygte for liv og lemmer, i hvert fald indtil man kom videre til nabogrunden og alle andre grunde i området, men det er en anden historie.
Nu ved jeg fra min heldigvis meget korte karriere som oldfrue på et hotel at rengøring er sådan cirka verdens mest utaknemmelige job. Der bliver kun lagt mærke til det, når det ikke er i orden. Og jeg tænkte at snerydning må falde ind under samme kategori. Så jeg ville rose min vicevært for al det sure arbejde. Og så gjorde jeg det. Men hvad siger manden så? "Jamen, nu er de andre ejendomme i området jo også blevet bedre til at rydde fortovene." Ehm ja, men det var ikke min pointe. Hvorfor kan han ikke bare smile og sige tak? Så smil dog!! Eiiih...
mandag, februar 06, 2006
Søndagshår
Sådan en arbejds-/bliv-hjemme-og-sten-igennem-weekend er virkelig ikke godt for frisuren. Lørdag var jeg ude i mors lejlighed og smed en masse ting ud (der var dømt TOTAL deja-vu). Bedste feature: Lege det muntre køkken med kongeligt (skåret) porcelæn på genbrugspladsen. Flyvende tallerkener... Wheee! Bang! Nå, men så kom jeg jo først i bad ud på eftermiddagen og vidste at jeg bare skulle tulle rundt derhjemme, så jeg glemte lige at sætte håret bare nogenlunde mens det var vådt. Resultat: Strittende 80'er-agtigt tullehår. Charming as always.
Næste morgen vågnede jeg så med morgen-tulle-hår, men det var lige meget for jeg skulle i svømmeren med Camilla. Tog en kasket på og så var det det. Så havde jeg hatte-morgen-tulle-hår. Det bliver bedre og bedre. Elleve hundrede meter lettere og adskillige liter klorvand tungere er mit hår vådt og klasket, så det kommer ind under kasketten igen. Søndag bød jo bare på endnu en tulledag. (Lige bortset fra at jeg da lige skulle ind at se Brokeback Mountain i en fuldstændig proppet Empire-sal kl 13!!!. Hvad sker der? Her troede jeg at jeg kunne sidde næsten alene i mørket med mit vokuhila hår og gemme mig lidt. Groft!)
I dag er fritsen en anden, jeg har nemlig næsten sat det. Går efter en halv Pernille Rosendahl. Pandehåret er der næsten, nu mangler jeg bare resten af håret. Det kan vel ikke tage mere end 1-2 år.
Næste morgen vågnede jeg så med morgen-tulle-hår, men det var lige meget for jeg skulle i svømmeren med Camilla. Tog en kasket på og så var det det. Så havde jeg hatte-morgen-tulle-hår. Det bliver bedre og bedre. Elleve hundrede meter lettere og adskillige liter klorvand tungere er mit hår vådt og klasket, så det kommer ind under kasketten igen. Søndag bød jo bare på endnu en tulledag. (Lige bortset fra at jeg da lige skulle ind at se Brokeback Mountain i en fuldstændig proppet Empire-sal kl 13!!!. Hvad sker der? Her troede jeg at jeg kunne sidde næsten alene i mørket med mit vokuhila hår og gemme mig lidt. Groft!)
I dag er fritsen en anden, jeg har nemlig næsten sat det. Går efter en halv Pernille Rosendahl. Pandehåret er der næsten, nu mangler jeg bare resten af håret. Det kan vel ikke tage mere end 1-2 år.
fredag, februar 03, 2006
FÅÅÅÅÅÅRHÅHÅHÅÅÅÅÅÅÅRK MAAAAND!
Har taget 1½ kg på i løbet af 2 uger. Panikker... Har ikke tid til at skrive mere, skal i gang med heftig kur NUUUUU!
torsdag, februar 02, 2006
Hensyns Ulla
Bare for at stjæle andres vitser. Det er jo så nemt. Nej, det er bare fordi jeg lige synes at det er lidt pudsigt at jeg sådan lige passede ind i de to roller (altså Fordoms Per og Hensyns Henriette) indenfor et par dage.
Jeg sad nemlig til et personalemøde i dag, hvor Ragnarok nærmest brød ud. Alle mente de havde noget vigtigt at sige og det gør man jo bedst ved at tale i munden på hinanden. Nu har jeg tidligere nævnt at jeg er lydsensitiv, og i dag var ingen undtagelse. "Er I ikke søde at tage den en smule ned? Bare lidt, vi skal allesammen være her, ik?", eller det burde jeg måske have sagt. I virkeligheden sagde jeg ikke noget, sad bare og prøvede at lukke larmen ude og forsvandt så snart mødet var slut. Ah, stilhed...
Lidt ligesom dengang en faglig diskussion i frokoststuen tog lidt overhånd for to af mine kolleger. De taler begge normalt højt og nu afbrød de hinanden og blev derfor nødt til at tale endnu højere for at overdøve den anden. Jeg når til det punkt hvor jeg ved at jeg ikke længere kan bede dem pænt om at dæmpe sig, men det vil nærmere sig et verbalt overfald, så jeg anstrenger mig for ikke at sige noget. De må vel holde op på et tidspunkt. Pludselig er der en der meget højlydt tysser på dem. Ah... Tak! Og så kigger de allesammen på mig. Her bliver jeg klar over at det er mig, der har SSSHHHHH!'et dem. Flot håndtering, Ulla.
Jeg sad nemlig til et personalemøde i dag, hvor Ragnarok nærmest brød ud. Alle mente de havde noget vigtigt at sige og det gør man jo bedst ved at tale i munden på hinanden. Nu har jeg tidligere nævnt at jeg er lydsensitiv, og i dag var ingen undtagelse. "Er I ikke søde at tage den en smule ned? Bare lidt, vi skal allesammen være her, ik?", eller det burde jeg måske have sagt. I virkeligheden sagde jeg ikke noget, sad bare og prøvede at lukke larmen ude og forsvandt så snart mødet var slut. Ah, stilhed...
Lidt ligesom dengang en faglig diskussion i frokoststuen tog lidt overhånd for to af mine kolleger. De taler begge normalt højt og nu afbrød de hinanden og blev derfor nødt til at tale endnu højere for at overdøve den anden. Jeg når til det punkt hvor jeg ved at jeg ikke længere kan bede dem pænt om at dæmpe sig, men det vil nærmere sig et verbalt overfald, så jeg anstrenger mig for ikke at sige noget. De må vel holde op på et tidspunkt. Pludselig er der en der meget højlydt tysser på dem. Ah... Tak! Og så kigger de allesammen på mig. Her bliver jeg klar over at det er mig, der har SSSHHHHH!'et dem. Flot håndtering, Ulla.
onsdag, februar 01, 2006
Tilfredse Ulla, sårn da
Jeg går sådan rundt og er rigtig godt tilfreds med mig selv. Det er faktisk kun mine IQ lamper, der driller for tiden. Altså ikke det at samle dem, men at få dem hængt op i loftet og tilsluttet strømmen. Enten lyser de hele tiden eller også slet ikke. Nogle gange kortslutter de også systemet. Jeg tager den lidt på trial and error.
Ja ok, mit internet fungerer stadig ikke. Tror jeg ringer efter Gøgler og får ham til at smadre internetudbyderfirma, for det er garanteret ikke min skyld at det ikke virker. Kunne også bare spørge datalogkæreste til veninde, som begge bor i naboopgang, men det er for nemt.
Nå, nok brok. Jeg fik overleveret den gamle lejlighed i går temmelig smertefrit. Og så får jeg endda hele depositummet igen, også selvom gulvene er temmelig hærgede. Whee! Det er fedt i helt ubegribeligt mange dimensioner at jeg er fri for den lejlighed. Tænk kun at have to lejligheder, der skal ordnes (min mors, der skal tømmes, og min egen der skal bare lidt mere i stand end nu). Jeg overvejer ellers at beholde min lejlighed så rodet som den er nu og så kalde det for trashy-chiq eller noget i den stil.
Desuden fandt jeg mit bestik i en flyttekasse i går, så nu kan jeg næsten spise som et rigtig menneske igen.
Og så var jeg til MUS i dag. (Det hedder altså ikke MUS-samtale, for S'et står jo for samtale. Medarbejder UdviklingsSamtale, ik'oss! Kan du så forstå det, Marianne!) Blev rost. Undrer mig stadig, men ok. Det tager jeg da også med.
Så nu tænkte jeg at det var på tide med en lille opmuntring. Inde på CDon kan man gemme sin indkøbskurv efterhånden som man er derinde og snuse rundt og den havde vokset sig lidt stor. Indkøbskurven altså. Så nu måtte der ske noget. Jeg er nu snart den lykkelige ejer af 2 Lisa Ekdahl CD'er, opsamlingen og den nyeste nye. Derudover lidt med Eivør Pallsdottir, Cajsa-Stina Åkerström, Kenneth Thordahl, Raymond & Maria, Kaizers Orchestra, Mugison, The Knife, Dungen, Timbuktu, Sci-Fi Skåne og så et par Håkan Hellström, som skal bruges til gave. Hvem sagde svenskofil? OK, nordiskofil*, så... Og Det-eletriske-barometerofil. Ja, jeg ved godt det er sådan noget man hører når man er misforstået teenager, men altså... jeg kan bare så godt lide musikken. Eiiiih...
Nu mangler jeg bare tiden til at lytte til det hele. Og mere plads til CD'er. Orv ja, der kom også et twin pack med Alien vs Predator /Master and Commander i kurven. Næsten gratis, jo.
*Baseret på fordelingen: 8 svenske, 1 dansk, 1 færørsk, 1 norsk og 1 islandsk gruppe eller solist.
Ja ok, mit internet fungerer stadig ikke. Tror jeg ringer efter Gøgler og får ham til at smadre internetudbyderfirma, for det er garanteret ikke min skyld at det ikke virker. Kunne også bare spørge datalogkæreste til veninde, som begge bor i naboopgang, men det er for nemt.
Nå, nok brok. Jeg fik overleveret den gamle lejlighed i går temmelig smertefrit. Og så får jeg endda hele depositummet igen, også selvom gulvene er temmelig hærgede. Whee! Det er fedt i helt ubegribeligt mange dimensioner at jeg er fri for den lejlighed. Tænk kun at have to lejligheder, der skal ordnes (min mors, der skal tømmes, og min egen der skal bare lidt mere i stand end nu). Jeg overvejer ellers at beholde min lejlighed så rodet som den er nu og så kalde det for trashy-chiq eller noget i den stil.
Desuden fandt jeg mit bestik i en flyttekasse i går, så nu kan jeg næsten spise som et rigtig menneske igen.
Og så var jeg til MUS i dag. (Det hedder altså ikke MUS-samtale, for S'et står jo for samtale. Medarbejder UdviklingsSamtale, ik'oss! Kan du så forstå det, Marianne!) Blev rost. Undrer mig stadig, men ok. Det tager jeg da også med.
Så nu tænkte jeg at det var på tide med en lille opmuntring. Inde på CDon kan man gemme sin indkøbskurv efterhånden som man er derinde og snuse rundt og den havde vokset sig lidt stor. Indkøbskurven altså. Så nu måtte der ske noget. Jeg er nu snart den lykkelige ejer af 2 Lisa Ekdahl CD'er, opsamlingen og den nyeste nye. Derudover lidt med Eivør Pallsdottir, Cajsa-Stina Åkerström, Kenneth Thordahl, Raymond & Maria, Kaizers Orchestra, Mugison, The Knife, Dungen, Timbuktu, Sci-Fi Skåne og så et par Håkan Hellström, som skal bruges til gave. Hvem sagde svenskofil? OK, nordiskofil*, så... Og Det-eletriske-barometerofil. Ja, jeg ved godt det er sådan noget man hører når man er misforstået teenager, men altså... jeg kan bare så godt lide musikken. Eiiiih...
Nu mangler jeg bare tiden til at lytte til det hele. Og mere plads til CD'er. Orv ja, der kom også et twin pack med Alien vs Predator /Master and Commander i kurven. Næsten gratis, jo.
*Baseret på fordelingen: 8 svenske, 1 dansk, 1 færørsk, 1 norsk og 1 islandsk gruppe eller solist.