Optur over nedtur

Ny natfilm: The Descent (flere links: natfilm, imdb og rotten tomatoes).

WAUV, MAND! Den var saftsuseme fed. Handlingen lyder lidt lam, men det fungerer sgu på skærmen. En flok tøser tager på en grotteklatretur, deres eneste passage ud kollapser og de må finde en anden vej. Men der er noget andet der lever i mørket. Nogle superhurtige menneskelignende væsener, der er tilpasset at leve i mørket. Så begynder kampen for overlevelse. Kampen er ikke kun imod kravlerne, som de kaldes, men også mod dem selv. Psykologisk gyser med splattereffekter. Fan-fucking-tastic! Bl.a. en scene hvor vores følelsesmæssige dybt ustabile hovedperson i en flugt fra kravlerne falder i en sø af blod (OK, lidt urealistisk med den her sø, men det ser så fedt ud at det ikke gør noget). Det er et billede af hende, lige efter udstigning af blodsø, der er ude i siden af bloggen. Arj, I får sgu lige et til.

"Come get me, you fuckers!" Arh ok, det siger hun faktisk ikke, men sådan er hendes attitude. Intet at miste. Jeg ville så gerne have fundet et billede af hende, der hvor hun er supertough. Så kan ham Rambo og hvad de ellers hedder godt tage hjem og putte. Men ak, jeg kunne ikke finde det.

Ikke mere om handlingen, blot vil jeg klappe i mine små hænder over slutningen, som er så dobbeltydig at det halve kunne være nok.

Forestil jer nu en Ulla, der sidder igennem største delen af filmen med fortrukket ansigtsudtryk og enten hænderne oppe i ansigtet eller det ene ben hevet lidt op i forsvarsposition. Det er altså scary shit, den der film. Jeg forlod biografen med en stenhård knude i maven, var pissebange og dybt lykkelig for at en film kan gøre det ved mig. Dog måtte jeg stene ligegyldigt tv i en times tid, før jeg kunne gå i seng.

Desværre kommer filmen ikke i dansk biografdistribution, hvilket er en stor fejl. Den er desværre også gået for sidste gang på natfilmfestivalen her øst på, men jeg kan på det varmeste anbefale den, hvis nogen skulle tage på natfilmfestival i enten Århus eller Aalborg. Og så kan man stemme på den til publikumsprisen, hvor vinderfilmen kommer i distribution. Bare et hint.

Jeg må eje den! Seks ud af seks Rani'er, det er dommen.

B&S

Silles* musikpost mindede mig lige om vores halve aftale om at tage i VEGA at se Belle & Sebastian. Hun har billet. Jeg har lige købt. AnetQ mumlede noget om måske at overgive sig også. Hvorfor laver vi det ikke til en blog'n'music? Det er den 19. maj. Kom frisk, kom glad.

Men jeg klager altså hvis jeg får flere guitarister i skallen.

*Sille: Jeg ville have lagt en kommentar, men kunne ej få lov. Total strengt!

Lone Rider

En film nede, seks tilbage (udover den film vi skal se i dag, og som ikke er med i natfilmprogrammet). Det bliver en hård uge, men nøj, det bliver godt!

Pludselig kunne jeg alligevel få herligt selskab på min biftur og så blev den oprindelige film udskiftet i næsten sidste øjeblik. Ud røg Wonderful Days, mest fordi den gik i Palads i en lorte lille biograf. Så Ulrik og jeg tog i Park Bio og så Riding Alone for Thousands of Miles af Zhang Yimou, som jo er ham instruktøren, der har excelleret med bl.a. "Hero" og "House of Flying Daggers" (den har jeg godt nok til gode, men derfor kan jeg jo godt lade som om jeg ved noget). Men ingen sværdkampe her. Vi snakker menneskelige relationer, misforståelser, ensomhed og afstumpede far-søn forhold. Jeg må være en usandsynlig hård kvinde, for det rørte mig ikke. Faktisk blev jeg mest irriteret over at få symbolikken (det er der en del af) skåret ud i pap. Og kinesisk maskespil/folkeopera? Det bliver nok aldrig rigtig noget for mig.

Filmen får tre Rani'er ud af seks.


Bonusinfo: Min gymnasielærer i religion sad lige ved siden af Ulrik. Hun tudede efter sigende.

Natfilm 2006

Så! Nu har jeg endelig nogenlunde styr på Natfilmfestivalen. Den er jo alt alt alt for kort.

Jeg favner en masse forskellige film, mere om det senere. Første film er i dag. Og ja - CHOK! - jeg skal alene i biografen...

OK, her så!

I ville have billeder. Dette er det eneste, jeg har. Det er taget dagen efter festen og viser de tiloversblevne flasker. Egentlig ser det ikke så vildt ud nu som jeg huskede det. Min opfattelse må have været en anelse sløret.

Jeg aner stadig ikke, hvad man bruger Drambuie til. Men den har fulgt mig i lang tid, den flaske. Den hører lissom til i hjemmet. Det er bare ikke det samme uden.

Q: Hvad forestiller billedet?
A: En flaske Bacardi Lemon, 2½ flasker almindelig hvid Bacardi, omkring 2½ flaske Gordon's Gin, en halv flaske Finbury, to Bombay Sapphire, godt to flasker Absolut Vodka og en halv slavevodka (noget med en bjørn på), 1½ flaske Kahlua, Gajolshots (aner ikke hvor meget der er tilbage), en flaske Cointreau og så den famøse Drambuie flaske (som der vist ikke er så meget i).
Q: Hvor mange flasker er uåbnede?
A: 6, måske 7. En Bacardi, en Bombay, to Gordon's og to Absolut og måske en Kahlua. Hvor er det TYNDT, mand!

Enya

"Hmmm, pausemusik til telefonkøen? Hvad skal vi dog finde på? Bum bum bum... Hey, hvad med Enya! Hun er sådan en gæv pige."

Til dig har jeg et ord: DØ!*

Iøvrigt mener jeg at al musik i telefoner lyder som bæ. Drop det, bare stop! Helst nu, tak.


*Det gælder også alle, der har udvalgt Kaare Norge og George Zamphir som pausemusik nogensinde.

Housewarmingen

OK OK... Here goes. Housewarmingen. Suzy er utålmodig, og jeg ville have skrevet noget mere, hvis ikke det var fordi mit netstik er blevet væk. Det passer altså! Før festen var det der, godt nok sad det lidt løst og så pludselig på et tidspunkt under festen, var det væk. Helt ærlig, kammerater! Nu er det ikke sjovt længere, hvem har taget det? Suk, ok, jeg ringer og får et nyt installeret.

Nå, men jeg ved jo at mine venner er noget drikfældige, så jeg havde købt en masse sprooot. Så med det plus mit overskudslager fra tidligere, gik jeg ud fra at der måtte være nok. Næsten uden at være forsinket og med kun en anelse stress bliver vi (det er så kæresten og mig) klar til at tage ned på Kates Joint i Blågårdsgade sammen med Camilla og Niels. Spise spise, "så luk dog den dør", over at hæve penge til Atame, som lavede natmaden men ikke har fået dankortmaskine endnu. Og så hjem og fyre op i et par lys og åbne noget sprudlevand. Hitkiks og jordbærkys op på fad og så kom folk dumpende. Glimrende.

Hvad jeg så ikke lige havde husket, var at jeg havde endnu et sprutoverskudslager. Vi kan kalde det et fjernlager, det stod nemlig ovre hos Maj og bestod af cirka 8 flasker. Alt sammen rester efter Ursulas polterabend, som endte hjemme hos Maj. Jeg havde yderst galant (naturligvis!) tilbudt at overtage sjatterne, betalt for det, og så igen havde glemt alt om dem. Det havde Maj så ikke og hun tog dem med til festen. Godt så! Tak så! Og så kører toget vist!

Og så legede vi med tøris (den slags havde ham Morfar vist ikke set før - hehe, og nej, jeg er ikke synderlig syg i roen) og blandede sære drinks, nogle af dem smagte næsten godt. Janus fik vist reddet sig en mindre hjernerystelse, men det er altså ikke Dollys skyld. Dolly er en udmærket fårskammel. Ja, den er så! Man skal bare sidde omtrent lige på den.

Kontrolla mistede næsten en finger. Ja, man skal huske at vende den skarpe side af kniven ned mod citronen og ikke fingeren. Bare et tip til en anden gang!

Og som jeg kan læse mig til på AnetQ og Kontrollines blogs har vi en Oscaraftale næste år. Det havde jeg sgu helt glemt. Gad vide hvad jeg ellers har glemt? Erfaringen siger mig at poster som disse har godt af at stå lidt, for med tiden kommer jeg i tanke om et par ekstra småhistorier der også liiiige skal med.

Sommertiden stjal jo en time fra festen, hvor er tiden der tager os? Omkring kl 4 (nytid) skred de sidste lige idet Kontrolla vendte tilbage med en flok venner, "der ikke ødelagde noget", men altså... Der stod jeg lige og så frem til min dyne. En anden gang, kære.

På mirakuløs vis kom der ingen klager fra naboerne, men ok, det kan jo nå at komme endnu. [Ryste. Skælve.]

Her skulle der så have været et billede af al sprutten, der er tilovers, men det er for besværligt når netstikket derhjemme er kaputski. Jeg overvejer dog at holde en sjatfest. En ganske gevaldig sjatfest. Til sommer måske, i parken. Med grillede pølser og sårn. Jaaah!

Søndag sov jeg til omkring kl 16. Oprydning og opvask tog en halv time, hvilket betød at vi lige præcis blev færdige før Brøndby kampen startede. De vandt. Life is good!

OK, jeg mangler stadig at ordne CDer og vaske gulv, men det betyder jo ikke noget. Så tak for nu, det var god spas, hvis jeg selv skal sige det.

Hey, dommer!

Jeg var lige ved at blive kørt ned af Kim Milton lige før. Næsten da. Altså hvis jeg havde været lidt mere uopmærksom, så måske. Men der skete så ikke noget. Det gør der heller ikke i den her post, jeg tror bare jeg stopper nu.

En næse for sex

Her i går så jeg og kæresten noget af sexskolen med vores allesammens yndlingsaversion Joan Ørting på tv3. En af de kvindelige deltagere har en helt fantastisk næse. Når hun taler bevæger den sig helt utrolig meget. Den snakker simpelthen med. Det er umuligt at høre efter hvad hun siger, man kan kun stirre på næsen, der vipper. Jeg ved ikke hvad hun hedder, men det er hende her (til venstre i billedet, ik?), så kan I selv tjekke i næste uge. Den er god nok.













Nu er den her! Verdenssensationen: Den snakkende næse! Kom og se, kom og se. Step right up, folks!

OK, jeg skal nok stoppe nu. Hun er jo også et ganske almindeligt menneske af kød og blod som os andre og med følelser ligesom os. Hun kan ikke gøre for at hun har en ivrig næse. Undskyld pige i tv-show, jeg ville ikke fornærme dig. Det er bare så let at gøre sig morsom på andres bekostning. Fy, Ulla!

Prosit

Hurra, i dag er første dag i to uger hvor jeg kan nyse uden der gør ondt i mine lunger. Takket være den dumme guitarist og kun perifert mindre dumme Ulla-to-uger-yngre der stillede sig i vejen for ham. Oh, happy day (og nej, "den synger vi altså ikke" i gospelkoret)!

Endnu en gang tak til Hexokain for at gøre min hverdag tålelig. (Må dog indrømme at jeg ikke er kommet længere med hymnen til Hexokain, måske jeg skulle prøve med en anden melodi. Flickorna från Småland, fx.)

Hvor heldig kan man være?

Jeg har lige modtaget nye varer her på arbejdet. Det er frostvarer, så de er kommet i to kasser med prima første klasses tøris i.

HIIIIIIhihihihihihihi!!! Tøris er sjovt. Også i drinks. Drinks, det er sådan nogle vi skal have på lørdag.

Skat, det er dælme smart

Det der skat, det synes jeg er en drønsmart måde at spare op på. I dag har jeg fået tilpas meget tilbage i skat til det ikke bliver de billige flasker sproot, der kommer på bordet til housewarmingen på lørdag. Jeg tror endda jeg investerer i et par flasker boblevand. Og natmad? Det har man da folk til. Iiiih, jeg glemmer næsten helt at jeg har hammerondt i halsen. Tralala-lulalej.

Ray

I går så jeg Ray. For at vende ham Oscarværtens, som jeg lige har glemt hvad hedder, vits på hovedet, så var det som at se Walk the Line bare med sorte folk. Og det passer sådan set meget godt, selvom Walk the Line er en væsentlig bedre film.

Nå, men det mindede mig om dengang, waaaay back in the day. I 1996 var jeg og tre gymnasievenner på en lille rundtur i det amerikanske. Masser af forviklinger, forelskelser og knuste hjerter (jeg holdt mig heldigvis udenfor), men det er en anden historie. Den her handler om mig og Ray Charles, we were like this, you know! [flettede fingre] Den lille danske flok er nået til Las Vegas, hvor jeg og Sanne sidder en aften i hotelbaren på Riviera Hotel (efter Excalibur ikke havde plads til os længere og efter jeg havde nægtet at flytte til Circus Circus, som drengene stemte for, men altså, jeg fucking HADER klovne). Den står på cola i baren for jeg er kun 20 år og de var sateme så pisse strikte med at tjekke den slags. På scenen i baren spiller jazzband, men vi hører ikke rigtig efter, sidder bare og sludrer (har vist en lille hotelværelsesvodkaføraltmuligbuzz kørende, for HA!, det kunne de jo ikke tjekke, vel?). Pludselig introducerer bandet en vis Mr Ray Charles. Og vi sidder sådan: "Arj, det ka da ik være rigtig, mand! De ta'r sgu da røven på os!" og så alligevel ikke. "Er det ikke? Narj, hvad skulle han lave her lige pludselig. Det er da bare en, der lader som om. Os narrer de ikke så let! Hm, jeg ved nu ikke helt alligevel, han ligner godt nok meget." Sådan sidder vi og diskuterer i en rum tid mens bandet spiller og spiller. Til sidst overgiver vi os og indrømmer at det er Ray Charles, der står der og giver os til at lytte efter. Få takter senere slutter nummeret og manden takker af for i aften og går. Flot, virkelig flot!

(Til gengæld trak det lidt op at jeg så David Bowie på gaden i NY et par uger senere, for jeg var lige netop gået glip af at høre ham på Roskilde, fordi jeg skulle med et fly til min kusines bryllup i NY. Ekstra bonus var at Eivind ikke så ham selvom han gik lige forbi os, HAHAHAHA!)

Hvordan ku jeg glemme det?

Det med maden, altså. I den der fire ting-liste. Mad, for hulan da! Det er jo det bedste i verden. Ja ok, hver ting til sin tid.

4 retter jeg ikke kan leve uden
1. Nyfanget hornfisk med nye kartofler, dild og noget andet sommerligt
2. Unghane stegt i ovn med rosmarin og en citron i røven, dertil nye kartofler, hjemmelavet agurkesalat og rabarberkompot.
3. Moulles et Frittes - ja, blåmuslinger og pomfritter passer fint sammen.
4. Burgere. Store, fedtede og svedige.
5. Stort set al Thaimad, men helst det med kød karry eller kylling med cashewnødder.

Ja ok, så blev det fem, men hvem tæller, der er sikkert langt flere. Og det er så kun hovedretter, vi snakker her. Falder snakken på desserter kunne jeg fortsætte i det uendelige. Mindst!

Ret skal være ret

Ulla Ulla Ulla, dog! Tsk tsk. Hvor er mine manerer dog henne?

Jeg vil gerne bruge et par linier på min mæcen, hvorvidt han stadig læser med er dog uvidst. Men. Havde du, kære mæcen, ikke købt en måned ekstra abonnement på dating.dk, så havde jeg ikke været der, da ham den over-for-vildt-meget søde skrev og så havde jeg ikke stået her i dag med sådan en dejlig kæreste. Så selvom jeg var et utaknemmeligt skarn dengang, vil jeg gerne sige pænt tak.

Pænt tak.

Hvad blev der forresten af din egen blog, hr. Kongepingvin?

Fire gange ævl

LaQuack har fuldstændigt ret, jeg synes, den slags ting her er håbløse. På den anden side kan jeg ikke lade være. Dybt frustrende. OK, here goes.

Fire jobs jeg har haft
1. Telefondame på A-film, en måned i en sommerferie. Sagde "A-film, det' Ullaaaaah!" med blondine stemme til dem der ringede, spille tetris, terpede aminosyrestrukturer, lavede kaffe, generede Jakob Stegelmann og kastede jævnligt op af druksyge. De holdt en afskedsreception for mig da jeg stoppede. De må have haft nogle virkeligt ringe vikarer inde før mig. Skræmmende.
2. Kassedame på et posthus. Jeg kunne bare sende breve afsted, du. Og betale regninger. Sådan der!
3. Pilot på Experimentariet. Det var ikke lige mig og så er de der grønne kedeldragter bare ikke i orden. Har de stadig dem på?
4. Navlestrengsblodnedfryser i weekenderne på CopyGene. Og jeg siger ikke hvilke kendte damers nyfødte ungers blod, jeg har frosset ned.

Fire film jeg kan se igen og igen og igen
1. Der er for mange fantastiske film,
2. jeg mangler at se,
3. til at bruge (alt for meget) tid
4. på at gense andre.

Fire steder jeg har boet
1. København K, N, NV og Ø
2. Kgs. Lyngby
3. Charlottenlund
4. Frederiksberg

Fire tv-shows jeg elsker
1. Onside
2. Simpsons
3. Venner
4. Sex and the City

Denne liste bærer næsten ikke præg af at jeg ikke har haft tv i 1½ år (ja, jeg har overgivet mig nu).

Fire steder jeg har været på ferie
1. USA (NY, Washington DC, Disney World (OK, jeg var altså ikke så gammel), LA, San Francisco, Seattle, Vegas, osv)
2. Island, hele vejen rundt med snestorm i hælene. I september.
3. Finland, flere gange end jeg kan tælle til.
4. Rundt omkring i Europa, helt ærligt - who cares.

Fire websites jeg besøger dagligt
1. blogbot.dk
2. google.com
3. nordea.dk - minus styr på økonomien, men jeg forsøger dog
4. lauritz.com - et overgangsfænomen. Det er bare indtil mors ting er blevet solgt

Fire steder jeg hellere vil være lige nu
1. I min seng (har ikke kunnet sove i nat)
2. I en seng med min søde kæreste
3. I en seng på et lækkert hotel et varmt sted (og med min søde kæreste)
4. Enhver fantastisk restaurant - man er aldrig så træt at man ikke kan spise en fem retters tasting menu.

Fire bloggere jeg tagger (ingen af dem bliver glade for det her - hehe)
1. Lort og lagkage - jeg ved ikke om hun læser med her, men jeg læser hende og det er GREAT fun
2. Kontroltøsen - Hjemmetøs nummer et. Update: Ik´alligevel, hun er taget af Blah, så må det blive Morfar i stedet, han vil også hade det - gnæk gnæk
3. AnetQ - nummer to Update: Pis, hun duer jo ikke! Altså linket duer ikke. Bah!
4. Mokken - hvordan ser listen ud for en skabssvensker?

Gnæk gnæk

Så er dartskiven købt. Min chef får KLØ på afdelingsseminaret til sommer. Undskyldninger så som "Sidst havde jeg tennisalbue i en uge efter" accepteres ikke!






*Grum latter*

Update: Har fået en bekræftigelsesmail fra firmaet, sendt af en fyr der kalder sig Kniv-Per. Nu tør jeg i hvert fald ikke annullere købet.

Wasså? Wa!

Er det tid til grøn øl i dag eller hva'?


Grøn Tuborg tæller ikke.

Skaaaat? Ser min røv stor ud i den her kjole?

Flere forglemmelser

I serien "Ullas forglemmelser" (som inkluderer det banebrydende Glemt Tandbørste og mesterværket Glemt Deodorant) er vi stolte af at kunne præsentere Glemt Sminke, Men Også Glemt Hårvoks. Hverdagsdrama med hidtil uset højde og dybde.

Handlingen udspiller sig i en lejlighed på Nørrebro. I åbningsscenen ser vi en kvinde i begyndelsen af 30'erne lede efter noget. Det er tydeligt at se at panikken og magtesløsheden stiger for hvert minut, der går. Hvad kan det dog være, som er så vigtigt? Pludselig standser hun og åbner sin taske. Hun finder et bundt nøgler frem og trækker vejret lettet. Derefter skynder hun sig at trække i overtøjet, tager et bundt gamle aviser under armen og går ud af køkkentrappen. Nede i gården smider hun aviserne ud i aviscontaineren, låser en nyere men ikke særlig velholdt damecykel op og går ud af porten. Udenfor porten undgår hun med næppe en cyklist, der cykler på fortovet. Hun ser efter ham og barnet bagpå cyklen, mens hun mumler noget uforståeligt, sætter sig derefter op på cyklen og kører hen ad fortovet og ud på vejen. Efter få meter mumler hun igen noget og vi bliver klar over at noget er helt galt. Her får vi et indblik i hendes tanker: Det går op for hende at hun har glemt at lægge sminke og komme voks i håret. Dilemma! Skal hun vende om og gøre det, der er jo også den reception senere på dagen? Eller skal hun bare køre på arbejde, klokken er allerede mange. Receptionen afholdes alligevel ikke så langt fra lejligheden, måske hun kan nå hjem og lægge makeup på inden der skal mingles? Ja, det må være sådan det bliver! Kvinden har nu et fast besluttet udtryk og cykler afsted på arbejde.

Nu vil jeg ikke ødelægge plottet og afsløre slutningen. Ja, jeg ved det er spændende, men måske den kommer senere.

It's electrifying

Mail til NESA

Navn: Ulla [efternavn]
Adresse: [hjemme hos mig]
Postnr. 2200
By: København N
Telefonnr.
E-mail [privatmail]
Nesa kundenr. 600xxxxxx

Angående: Dødsbo

Besked: Jeg varetager boet efter min mor, [navn]. Lejligheden er opsagt pr 14. marts 2006 og jeg har aflæst elmåleren til 28471. Desværre ser det ud til at man på jeres hjemmeside ikke kan tænkes nogensinde at ville forlade jeres distrikt eller denne verden (ny adresse: Garnisons Kirkegård blev så IKKE accepteret), så nu får I aflæsningen på denne måde og så må det være godt med det.
Evt ekstraregning kan sendes til mig på ovenstående adresse.
Mvh
Ulla [efternavn]

Altså, hvor svært kan det være: Hak af her hvis du flytter væk fra NESA eller ikke synes det rager os at vide hvor du nu skal bo. Fascister!! Nå, måske ikke, men det er i hvert fald drønstrengt.

Note til selv III

Ved eftermiddagsforedrag undgå da at sidde op af radiator. Hjørnerne er for skarpe til at læne det alt for tunge og døsige hovede op af.

Er der ægge noget galt her?

Hvad er det her Operation Påskeglad for noget? Forårsglad, det kan jeg forstå, men påskeglad?

Altså, påsken ik? Det er der, hvor ham Jesus bliver hængt på korset og dør. Er vi ikke enige om det? Og så er det at han befrier os for vores synder, hvilket i grunden er ret pænt gjort af ham. Hvis man altså tror på det. Vi kender jo slutningen på historien, altså... Han genopstår jo. Det er jo lidt det samme som ikke at have været rigtig død. Men når det så er sagt, er det så ikke meningen at man skal være bare en anelse trist på mandens vegne? Måske det bare er ukristelige mig, der har misforstået noget.

Lidt mere galde: Ligesom jeg hader nisser og julemænd til jul, så hader jeg også kyllinger og harer til påske. STOP SÅ! Det er ikke nuttet, det er tingeltangel og det er grimt. Jeg kan heller ikke lide påskeliljer, de er ikke engang særlig kønne og så stinker de. Men de farvede æg og sukkeræg og marcipanæg er ok. De er lidt ligesom påskens pebernødder. Og dem kan jeg godt lide. (Men ikke de hjemmelavede eller dem fra Karen Wolff, adr. Det skal være dem fra Irma (fakta har vist nogle, der minder gevaldigt om dem også, de er ok).) Gad vide om Summerbird eller Peter Beier laver påskeæg? Uhm. Hov nej, nu kom jeg i godt humør, det var jo slet ikke meningen. Eiiiih...

PS. Undskyld for overskriften, den er VIRKELIG ringe.

En moralsk opsang

Den her kampagne, Falck kører for tiden, fik mig til at tænke på en grusom historie fra min barndom.

Da jeg var omkring 7-8 år gammel, legede jeg tit med en pige, som boede i samme villakvarter som jeg. Sådan et med privatvej med "Pas på, Børn leger"-skilte osv. Hun gik til spejder, så det hændte at jeg tog med. Ikke at det sagde mig noget særligt. Det var også KFUK. Helt ærligt. Nå, men... Et par gange kom en anden jævnaldrene pige fra kvarteret også med. Hende legede jeg ikke så tit med, men det hændte dog. Vi kan jo kalde hende Tine. De gange, hvor Tine er med til spejder, gennemgår lederne forskellige første hjælps tricks. Jeg husker dem ikke rigtig, kun noget om hvordan plastre skulle sættes på uden at ødelægge al klisterevnen. Det er egentlig også lige meget, jeg har aldrig (7-9-13) haft brug for den viden. Men det fik Tine.

Et par måneder efter hun havde været med os til spejder havde hun besøg af en helt fjerde veninde, ellers var det kun faderen, der var hjemme. De to piger er i køkkenet og laver kakao. Det ringer på døren. Tine går ud og lukker op. Der står en mand, der gerne vil tale med hendes far, som hun så kalder på og går tilbage til køkkenet. Idet faderen kommer hen til døren, skyder manden ham flere gange i maven og forsvinder så. Tine løber naturligvis ud til døren, da hun har hørt larmen og ser sin far ligge der og storbløde. Hun henter en masse viskestykker og propper dem i maven på sin far og ringer efter en ambulancen. Faderen overlever, men bliver lam fra brystet og ned. Ingen naboer reagerer på larmen, de tror det er nogle knægte, der er ovre at fyre fyrværkeri af på skolen, som ligger på den anden side af gaden.

Kort tid efter angrebet på faderen bliver huset pakket ind i et kæmpe-rockerborgs-agtigt hegn og et par år senere flyttede de. Det blev aldrig opklaret, hvem manden var og hvorfor han havde noget imod Tines far.

Men han havde ikke overlevet hvis hun ikke havde handlet så hurtigt. Så hvad kan man lære at det? Den kan I vist selv regne ud.

Minder mig om jeg skal have opfrisket min første hjælps viden, som vist er 10 år gammel efterhånden.

Update: Tog også lige testen her. Fire rigtige ud af ti. Det er eddermame dårligt, mand! Og nej, jeg er ikke vokset op i en dansk version af Compton.

Brunch klubben

Der skal vist en del til for at forbavse mine veninder efterhånden. Her til brunch i søndags gav det fx højere løftede øjenbryn at jeg brokkede mig over at hæveautomater ikke vender pengesedler samme vej end mit få-svensk-guitarmand-i-hovedet-stunt. Utak er verdens løn.

Arj, men seriøst, er det ikke mangel på respekt for penge at ikke vende dem den samme vej? Bare lidt? Med samme vej, mener jeg at de vender sådan at man kan se både Karen, Carl og en gang imellem frk Heiberg (resten af flokken ser jeg så sjældent at det er til grin, hvis det altså ikke lige var så trist), hvis jeg laver en vifte med sedlerne, hvilket egentlig også sker alt for sjældent.

Nå ikke? Glem det.

Yeah, that's rock'n'roll for ya, baby!

HaHA! De rare folk på VEGA har fundet min mobil. Det meste af den i det mindste. Låget til batteriet mangler og der er tonse mange ridser i skærmen. Men den virker og jeg har alle mine telefonnumre og kalender igen. Ah! Min mobil er nu tres cool rock'n'roll stylet. Jeg tænker at lidt gaffatape vil fungere fint som låg indtil videre. Sort telefon med ridser og sølvfarvet tape. Ikke dårligt, slet ikke dårligt. Som om jeg har gaffa tape liggende...

Hunden åd min ogave, Hr Lærer

Manner, jeg fik klø i går. Eller. Ikke sådan rigtig klø, men det gør sgu ondt alligevel. Eivind og jeg var i VEGA for at høre The Sounds. Vi kommer helt op foran og står og er rigtig vilde. Vilde folk der hopper rundt, ja det er os. Nå, men bandet ville så være endnu vildere, så de beslutter sig for at stagedive. DET er nemlig reddi reddi vildt. Det er sådan set også fint nok. Når altså der står nogen bagved en. For jeg ene kvinde, stående midt i et pludseligt opstået hul i menneskemængden, kan ikke bære en guitarist der hopper ud i hovedet på mig. Så jeg falder. Slår hovedet i gulvet og kan ikke komme op igen, der er folk overalt. Jeg ser mængden lukke sig hen over mig. Og jeg bliver bange. Tænker på Roskilde 2000. Så ser jeg en hånd, der hiver mig op. Om jeg er ok? Jo, det er jeg vist. Melder mig ud af resten af koncerten. Kigger på det hoppende menneskehav, som nu danser dødsdans ovenpå min mobil, der røg ud af lommen i faldet.

Status i dag er tre forstuvede fingre på venstre hånd, et rimelig ømt område på baghovedet, dog ingen buler, en trykket brystkasse og et blodsprængning i venstre øje. Mangler stadig min mobil. Så jeg har meldt afbud til svigermor præsentationen. Jeg havde nu aldrig troet at "jeg kan ikke komme i aften for jeg har fået en guitarist i hovedet" ville blive en undskyldning. Det smager af en dårlig en af slagsen. Men det passer altså.

Hit me hard
Hit me right between the eyes
I wanna see the stars
Hit me, hit me
- The Sounds

Nopal

Det er løsningen på disse to ellers så uforenlige størrelser: Bytur med Eivind og middag hos svigermor i morgen.

Men hvorfor skal de være så pokkers svære at sluge? De satans kapsler flyder jo ovenpå vandet der fungerer som delivery device (You're gonna get your fix*).



*Bonus: Hvilken film stammer dette citat fra?

Jeg bruger ikke noget

Jeg ejer tre deodoranter. Ikke fordi jeg sveder specielt meget, men fordi jeg er et udisciplineret rodehovede. I det mindste er jeg dog klar over, at jeg er et udisciplineret rodehovede, og det er dog altid noget. Så jeg synes, det er rart at have en liggende sammen med træningstøjet, hvis nu lysten til træning skulle melde sig, så er det i det mindste ikke mangel på deodorant, der er undskyldningen for at lade være. Så er der en der er i brug hjemme og så en ekstra fordi jeg har det med at glemme at købe sådan nogle ting når jeg er løbet tør. På forunderlig vis er det dog lykkedes mig at forlægge alle tre. Eller. Det vil sige, jeg vidste godt i morges da jeg kom ud af badet at de to af dem lå i mit garderobeskab på arbejdet. Jeg havde dog fuld tiltro til at reserven var et eller andet sted i min lejlighed. Flere afsøgninger af alle lokaler frembringer dog ingen deodorant, ergo har jeg nok også glemt den i omklædningen på arbejdet.

Så jeg tager afsted, helt au naturel. Altså, med tøj på og Boss Woman, men føler mig stadig vældig naturlig på den der lidt hippieagtige måde. Ret uhyggeligt, egentlig. Vel fremme på arbejdet leder jeg så efter back up deo'en. Den er der ikke. Posen er sikkert glemt i metroen. Bussen måske? Hvem ved. Så er det jo bare lidt ærgeligt at der i den pose også lå back up af mascara, foundation og eyeliner. Til gengæld blev tingene købt i Matas i Charlottenlund i søndags (mens mænnerne svedte med at slæbe hårde hvidevarer ned fra mors lejlighed, helt rimelig arbejdsfordeling iøvrigt). Der har de strygerkvartet, der spiller og de serverer sørme også champagne. Bare fordi det er søndag. Sådan gør de satme ikke i Matas i Nørrebrocenteret.

Nu, hvor vi snakker strikning,

så er der altså noget dybt naturstridigt ved at sidde og strikke/hækle og samtidig snakke om sex. Der er noget galt i det her billede.

Og nej, I får ingen detaljer.

Hvis summen af ens laster er konstant,

så må jeg være på vej til at vænne mig at med noget. Hvad mon?

Nå, men så fik AnetQ jo alligevel ret. Nu havde jeg ellers lige planer om at modbevise hendes påstand om at man ikke kan lære at blogge/strikke/whatever efter en bog. Jeg tror, det er for sent for mig at begynde at læse bøger om at blogge, så jeg tænkte, jeg ville lære at strikke. Mest fordi dem der strikker, er nogle enormt tålmodige mennesker i mine øjne, og det vil jeg også være. Helst med det samme.

Men så går det jo hverken værre eller bedre end at jeg har besøg af Vibeke i går. Ikke at det er skidt, overhovedet ikke. Og her skulle jeg til at skrive at hun er en gammel veninde, men hun er jo ikke gammel, vi har bare kendt hinanden længe. Siden gymnasiet. Hm, hvis det er længe, så er vi begge måske gamle. Nå. Aaaaaanyways, konen er begyndt at hækle. Strikning og hækling er åbenbart in, eller også har det været det, og det er først nået til min bekendtskabskreds i de sidste par måneder. Alle gør det. Lidt ligesom Su Doku. Undervurder endelig ikke faren! Åh, alle disse små sidespor jeg kommer ud på, måske jeg burde overveje den der Blogging for Dummies-bog alligevel.

Forfra.

Vibeke kommer over til mig, nu er vi jo næsten naboer. Hvor hyggeligt. Hun er i gang med at hækle et sjal. Jeg har fundet en pose med strikkedimseting på min mors loft og hjembragt den i håb om at blive et tålmodigt menneske med overskud osv. Vibeke lærer mig at slå op, strikke ret og vrang, lægge masker til og tage ud. HALLO! Jeg kan strikke nu. Og det griber om sig, jeg kan mærke det. Jeg er fanget. Hooked.

Jeg mangler bare at lære at stoppe det hele. Hvordan stopper man den hersens tingest?

Uuuuuuuuh!

Opmærksom og bekymret læser: "Hey, Ulla! Hvordan kan det være at der ikke har været nogle pis-oss-blev-stiv-i-går-aftes-og-fornærmede-stor-svedig-bøssemand-og-flygtede-til-ny-bar-hvor-jeg-diskuterede-relativitetsteori-og-prøvede-at-få-barmand-til-at-spille-Håkan-Hellström-og-derpå-(vistnok)-glemte-min-taske-OG-lipgloss-(slet-ikke-godt)-og-senere-snavede-med-næsten-gift-mand-og-nu-smerter-mit-hovede-jeg-drikker-aldrig-ALDRIG-tequila-igen-jeg-mener-det-og-mine-fødder-er-forresten-bustede-på-grund-af-lang-gåtur-hjem-så-jeg-gad-nok-vide-hvor-min-cykel-står-og-er-der-ikke-en-der-henter-fritter-og-cola-til-mig-pleeeeeaaaase!-poster på det sidste? Du er da vel ikke blevet sat og kedelig?"

Nej, må jeg nu bede om min himmelblå! Aldrig er jeg blevet mere fornærmet. Moi? Sat og kedelig? Som om! Fnys!

Men siden du nu spørger så pænt, vil jeg indvie dig i en lille hemmelighed. I hvert fald har det været sådan lidt tys-tys her på bloggen. Omend nogen læste noget mellem linier for noget tid siden (alle svar til punkt 2 er altså løgn. Ja, jeg har løjet på min blog. So shoot me!).

Ja, jeg har sørme mødt en skidesød og dejlig fyr og han kan endda også holde mig ud. Jarrrhhhhmen altså altså... Så jeg tuller rundt og er egentligt sådan lidt glad i låget for tiden. (Skal nok stoppe inden det når Marisse-"suk-min-pilot-er-bare-sååååh-skøøøøhhn"-højder.) Men damn, altså...

Der er dog et lille bitte bitte aber-dabei. Og jeg vil lige advare dig om at jeg - fordi jeg netop er i et særligt godt lune for tiden - vil tillade en kort grinepause, men så er det også det! Basta! Forstået?! Sagen er nemlig den, at han hedder Ulrik. Ja, Ulla og Ulrik, det er os!

Og der må grines fra nu...
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
...til nu!

Stop så!

Seriøst!

Stop, eller jeg tvinger dig til at æde blomkål og bladselleri til alle måltider i resten af dit usle liv! (Jeg ved hvor du bor!)

Neeeeiiiiiiiihhhiihhhhiiiiij, altså!

Bare fordi jeg skal til læge i næste uge, går jeg glip af det her foredrag på arbejdet:

Arvelige hjertesygdomme og pludselig død

Drama drama! Og det misser jeg så. Men ok, jeg fik da det med rådnende sår og maddikerne med for et par uger siden.

"Me and Lucifer, Lucifer and me"

Citatet stammer fra første linie i sangen som Berger synger i Hair, lige der hvor han er blevet smidt ud af skolen. MEN... Denne post handler hverken om Hr. Lucifer, Hr. Berger eller om Hair (jeg har bare fået sangen på hjernen og den er ikke særlig god), den handler om TV. HaHA, den havde I ikke set komme, hva'?

Nå, men jeg har jo været lidt af en TV junkie. Når jeg kom træt hjem fra arbejde eller studie eller hvad jeg nu ellers lavede, skulle jeg liiiiige sidde to sekunder inden jeg gik i gang med maden, og så var det at jeg tændte for TV'et. Som regel var der et eller andet ligegyldigt, der fangede min opmærksomhed og så gik der lige lidt længere tid inden, jeg begyndte på madlavningen. Da maden så endelig var lavet og skulle spises, var det fluks mig ind foran TV'et igen. Og så var det pludselig tid til at gå i seng, som oftest også lidt over tiden. Og hvad havde jeg så set? Ingen anelse. Men et hak til i kalenderen, endnu en dag overstået.

Så kom tiden, hvor min eks gerne ville have sit fjernsyn tilbage. Det er jo fair nok, jeg havde lånt det i omkring et år efter vi slog op. Jeg havde bare ikke råd til at købe et nyt på det tidspunkt og bestemte mig for at så kunne det sgu også bare være pisseligemeget med det der åndsvage TV. Jeg indledte nu min TV-fri æra. Som jeg stadig er i. Jeg var sikker på at jeg ville nå tusind milliarder (mindst) flere ting om aftenen, og få læst bøger og alt det der. Hvad skete der? Jeg blev internetjunkie i stedet. Efter lidt tid fik jeg endda denne hersens blog, som jeg i grunden stadig synes er noget underligt noget. Når jeg bliver spurgt hvorfor jeg blogger, kan jeg ikke rigtigt svare. Det bliver noget i retning af "bare fordi". Hov, tilbage til fjernsynssnakken.

Dengang Madonna fik et barn, sagdes det at barnet ikke måtte se TV. Jeg husker, at jeg syntes Madonna var helt ekstrem i den opdragelse. Kultagtig, faktisk. Nu ser jeg jo at konen havde ret. Fordi her forleden så jeg noget typisk aften-underholdning: "Er du rigtig klog?" Nej nej nej!! Er I rigtig kloge? Fuck, hvor er det ringe! Er det virkelig det folk bliver spist af med? Og Lasse Rimmer, hvad er nu det for noget? Husker du ikke længere det eneste seriøse indslag i Casper og Mandrilaftalen? Opråbet i allersidste afsnit? Det der handlede om at ikke lefle for seerne og lave det TV man har lyst til at lave? Mor er skuffet.

Hvorfor nu al den snak om TV? Joooooo, jeg har mulighed for at låne et, nemlig. Ved bare ikke om det nu også er det jeg har lyst til. Åhh, alle disse valg og endnu værre: Fravalg.