Mig, sære shoppevaner og mad

Når jeg skal ud at købe en eller anden livsnødvendighed, a la ting til lejligheden eller noget tøj, ender jeg som oftest med at købe noget bizart mad med hjem. Fx købte jeg sidst sammen med mine nye sorte bukser: Nordsvensk fladbrød, noget superlækkert pickles, Bonne Maman's Mirabelle-marmelade og chai te, som jeg er blevet helt pjattet med.

Idag holdt jeg fri og ville i IKEA. Udover at vælge nogle af de ting på min liste fra men til gengæld købe noget andet, jeg dybest set ikke har brug for, fandt jeg også deres "svenske madspecialiteter"-afdeling. Nu er jeg jo temmelig svenskofil, så det kunne jeg jo ikke sige nej til. Beherskede mig og købte ikke elg-pølsen eller røget rensdyrkød, men kunne ikke stå for den blomstrede Falukorv (som jo i virkeligheden er noget klamt noget) og for deres lingonsaft (tyttebærsaft).

Gad vide om mine venner stadig vil være mine venner hvis jeg springer ud som svensker... Var jo næsten ved at blive det engang... Men det er en lang historie, som I må få en anden gang.

Afsked til en trofast ven

Kære Casio fx-180P,

Du har aldrig været køn. Eller smart. Eller i moderigtige farver. Men damn, du kunne regne. Tage både den ene og den anden slags logaritmer. Hjælpe med statistik og radianer. Sinus, cosinus og tangens. Grader og timer. Diverse potenser og rødder.

Du vil blive savnet.

Som de siger, hvis du elsker noget, så lad det gå. Jeg lader dig nu gå dine egne veje, må du få et godt efterliv.

Tak for alt.

WTF?

Så for nylig en gruppe 2g'ere (altså ikke nødvendigvis gymnasieelever). Dem er der mange af hos mig, så det er hvad det er. Hej hej. De her var en gruppe fyre, omkring 15-16 år, og sådan en 5-6 stykker. De lignede lidt nogle bad-asses. Eller nogle der i hvert fald gerne ville være det. Måske sådan lidt street-bande-agtige. Da jeg så dem var de lige ved at sige farvel til hinanden.

Jeg har jo set film om bander og der kaster de håndtegn og sådan. Men de her... ehm... ja... De kindkyssede altså.

Ikke bare en gang som gode venner kunne finde på det, ikke to gange som de gør nogle steder, heller ikke tre gange som endnu dem endnu længere sydpå gør, men hele fire gange. Fire gange. Det er altså meget. Smask-smask-smask-smask. Og de gjorde det alle sammen. Med alle. Det tog lang tid at sige farvel.

Virkelig mystisk. Nå, fred være med det, vi har vel alle brug for lidt loving care...

Min nye kik-kæreste

Dem på arbejdet - fjollehoveder - havde lagt en idolplakat til mig idag. Den forestiller min nye kik-kæreste. Får måske ikke et sug i maven, mere sådan ondt, egentlig.

Det er nemlig billedet af Lars Hjortshøj som Prince i 100FM reklamen. Nu æææææælsker jeg Lars Hjortshøj (altså ikke sådan "Oooh-loverboy-come-to-mama-show-me-what-you-got"-æææææælsker, men "hold-da-op-han-er-sørme-godt-nok-morsom-og-en-rigtig-vittig-fætter"-æææææælsker) og haaaaaaaaader og afskyr (fra mit aller-allerinderste) Prince eller hvad han ellers vælger at kalde sig. Så jeg er lidt ambivalent mht billedet. Tror det lige får lov til at ligge lidt rullet sammen endnu...

Fik ellers en superflot au naturel buket og endnu en orkide. Sjældent har min stue set så mange planter. Jamen dog... Undgik også spørgsmål fra tidligere vejleder om artiklen OG fik kompliment af tidligere kontor-flirt. I'm on fire!!!

Mig og Refn

Øv, hørte lige i radioen at ham nitten, Nicolas Winding Refn, også har fødselsdag idag. Hvor er det typisk at have fødselsdag samme dag som en luder-instruktør.
Ærger mig nu rigtig meget over at min dumme eks har fødselsdag samme dag som Michael Laudrup. Det er sgu da fedt, hvis man endelig skal sammenligne kendisfødselsdage. (Og så er det også om sommeren istedet for efterår-koldt-og-våde-døde-blade).

Nedtælling

2 timer og 14 minutter, tik tak... (Ja,ok, helt præcist er det 18 timer og 24 minutter, men hvem tæller?)

Bliver jeg så gammel nu? Hm, tror det ikke. En af mine kollegaer spurgte idag, efter et særlig fjollet indslag fra min side, om den slags ville holde op fra imorgen. Det mener jeg da bestemt ikke. Sådan har jeg jo altid været.

Får jeg styr på mit liv? Næppe. Har dog i et ynkeligt forsøg på at se ud som om jeg har overblik og overskud købt nogle planter:
En lilla dims, der skal stå i solen og ikke have så meget vand, helst tørre ud engang imellem. Jeg elsker den allerede!!
Og en orkide, hvilket er til grin. Orkideer ser cool ud i minimalistiske omgivelser, og hvis der er noget min stue ikke er, så er det minimalistisk. Nå, den dør sgu alligevel nok snart og så er jeg ude over det problem.

Aaaaaaanyways, jeg glæder mig til imorgen, og her er planen:

8.30-9
Uforholdsmæssig lang transporttid, da min cykel er til reparation efter et mislykket forsøg på at forkorte kæden selv. Eller... Det var lidt ligesom "operationen lykkedes, men patienten døde". Jeg fik forkortet kæden fint nok, bare så meget at den nu er for kort til at nå rundt om begge tandhjul samtidig... Suk.
9-11
Til et forhåbentlig meget spændende foredrag.
Omkring 9.30
Kæmpe for at holde øjnene åbne. Ikke falde i søvn, ikke sove... Håber der er kaffe... Og ikke alt for bløde stole...
11-12
Besøg hos mit speciale-laboratorie, der har til huse på samme institut hvor foredraget holdes. Har lovet at tage kage (Camilla Plums Citron-birkes-kage) med og den er også lige bagt. Tjek! Undgå spørgsmål fra tidligere vejleder om hvor min artikel dog bliver af. Hey, det er kun 2½ år siden jeg blev færdig. Ting ta'r tid... Eller også er det mig noget så bedøvende ligegyldigt!
12-12.30
IGEN: Alt for lang transport, denne gang hen til arbejdet. Ah, idé: Tag en bog med!! Men en lille én, har jo kage(r) og tilbehør at balancere med. Uh, måske jeg skulle tage høje hæle på, så er der en risiko for at jeg falder med det hele og så er der noget at grine af. Bagefter...
12.30-?
Frokostpause med kage nummer to, som også lige er bagt. Det her bliver luksusudgaven af citrus-kagen: Kille Ennas uovertrufne tunesisk mandel-appelsin-kage med mango-ananas-sirup. Is nice...
Eftermiddag
Går nok tidligt. Skal lige fede den lidt.
Omkring 17.30 (måske)
Forbi svømmehallen og mødes med tøserne, nu hvor jeg ditcher vores næsten faste svømmeaftale (dvs ikke engang to uger i træk har vi alle tre kunnet komme - virkelig usselt!). Hente gave ("nej, det skulle I da ikke have gjort!") og se glad ud! Og være glad, naturligvis. Naturligvis!
18-? (Sent forhåbentligt)
Middag med Vibeke, indtagelse af grove mængder mad og øl, dertil sang og glade dage. Og jazz (Ulla rynker på næsen og ved ikke helt hvad hun skal mene, men må forberede sig på at træde ind i de voksnes rækker og så hører man altså jazz, man gør!).
Lidt over 20
Sende småsnalrede sms'er til alle (ALLE!!!), der har adgang til enten tv eller internet, hvad enten de interesserer sig for fodbold eller ej, holder med Brøndby eller ej (dog er FCK'erne sparet, de har vist nok at se til), og plaaaage om en beskrivelse af Zürich-Brøndby kampen. En stilling i det mindste. (Her kunne en hvilken som helst god ven tilbyde at sende disse opdateringer, bare et forslag...)

Overvejer stærkt at holde fri fredag.

Deadline?

ADVARSEL! Triste tanker kan forekomme!!

To dage til min tredive års fødselsdag og jeg har indset at jeg skal dø.

Nok ikke lige foreløbig... men så alligevel, måske... Fik det her brev idag:

"Lægerne [opremsning af navne]

[adresse]

26-09-05

Kære Ulla [Mellemnavn] [Efternavn].

Vi har modtaget svaret på din celleprøve. Prøven viser også denne gang atypiske celler.

Når der er atypiske celler x 2 anbefales en yderligere undersøgelse foretaget af en speciallæge.

Vi sender derfor en henvisning til [hospitals gynækologiske ambulatorie] hvorfra du vil blive indkaldt. Undersøgelsen kræver ikke indlæggelse. Hvis du ikke har hørt derfra indenfor 3 uger skal du kontakte os ligesom du er velkommen til at ringe hvis du har yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen

[hende den mopsede læges navn]"

Jamen... Så gammel er jeg da slet ikke... Stort set alle i min familie dør af kræft, så jeg synes egentlig ikke, det er så fedt, det her... Faktisk overhovedet ikke... Jeg tager lige en time-out... Fuck!

(Men det irriterer mig dog grusomt, at de kan ikke finde ud af at sætte kommaer.)

Brikkerne falder på plads

Aha, det er sådan læger kommer til verden.

Frk. Pernittengryn

Kender du typen der sidder og finder fejl i film? Sådan nogle: "Hvordan kan det være han har koppen i højre hånd nu, den var jo i venstre for et picosekund siden, da vi så ham fra den anden side?"

Det er mig! Sig pænt goddag.
Goddag goddag...

Nu har jeg jo ikke fjernsyn, så jeg bliver ikke udsat for så mange pinefulde fejl længere. Men for nu lige at nævne et par stykker, så vil jeg kaste mit had på reklamerne. Det kan vi vel blive enige om(?).

Eksempel nummer et:
Tips-reklamen "Der er så meget kvinder ikke forstår". Ja ja, det er skam rigtig nok. Jeg forstår ikke hvordan hendes Converse sko kan lyde som hårde træsko når hun går ud for at åbne døren mens drengene ser dong-fodbold.

Eksempel nummer to:
Carlsberg-reklamen med ham den lækre fra Voksne Mennesker (som forresten er god, se den!*), der nu spiller knap så motiveret studerende. Han kommer op til overboen og tager en øl fra six-packen. Den, der sidder længst til højre nærmest ham og sætter sig så over i sofaen. Så tager overboen en øl. Den længst til højre, det ses tydeligt med zoom ind og alt muligt. Hvordan kan det lade sig gøre? Der er kun én sixpack, det har de sørget for er blevet indprentet hos os. Og pakken er ikke blevet drejet. Selv hvis den var blevet drejet, så ville den manglende øl være længst til venstre i den bagerste række, og så burde man stadig kunne se at pappet var revet. Sjusk!

*Hurra! Ifølge Voksne Mennesker "Hvor voksen er du"-barometer er jeg kun 40% voksen. Det passer vist meget godt.

Wasabi - i dit fjæs!

Har ædt utrolige mængder sushi idag (og kom så til at tænke på Åskov(l)'s kommentar til mig: "Hvordan kan en så lille pige spise SÅ meget?"). Ikke noget fancy, bare sådan nogle halvkedelige nogle fra føtex. De smager ikke af så meget, derfor mætter jeg soyaen med wasabi. Det er simpelthen umuligt at opløse mere wasabi deri. Og så føles det som om min næse eksploderer! (Indsæt her billede af Ulla, der sidder for sig selv og spiser og rågriner og vifter med armene, som om det ville hjælpe...)

Ha! Det er frydefuldt!! Fantastisk!

Jag vill KNARKA!!!

Man må jo lide for skønheden

Jeg synes i hvert fald jeg har lidt (og vraltet sidst på aftenen og jamret "av, det gør ondt" for hvert skridt).

Sådan ser mine fødder så ud dagen derpå... (Altså det vil sige, her skulle der have været et billede af mine fødder, men blogger vil ikke uploade lortet). Her er en beskrivelse: Lettere opsvulmede og med mange plastre i glade farver.

Har nu meldt afbud til Kashmir koncert i Tivoli iaften, mine fødder strejker (og jeg gider heller ikke).

Update: Har åbenbart også spændt temmelig meget. Mine skinnebensmuskler smerter!!! Piv, næste gang har jeg sko fra Hallberg på (også selvom taxamanden syntes, det ville være grimt, men nu er det jo ikke ham jeg skal i byen med, vel? VEL?!).

Jeg er blevet skamferet II

Meget kan ske på en enkelt dag. Nu ser listen således ud:

Scoringschancer = måske, men der sker nok ikke en skid... Jardaossbarpisliglad...

Grund #1. Udslettet som jeg fortalt om, er er indtil videre på kraftigt tilbagetog. Det bliver ender vist med at se nogenlunde ok ud. Skal bare stadig have købt en foundation der passer i farven. Det er ikke et tidspunkt hvor man skal have for travlt, kan jeg så rapportere.

Grund #2. Ny frisure. Jeg synes den blev for kort, men har hørt fra mange at det ser godt ud. Måske fordi de vil trøste mig når jeg har set så umådelig trist ud... Hvem ved? Det går såmænd nok også, selvom jeg ikke kan se helt så troldet ud som jeg gerne ville...

Grund #3. Topmaven er stadig enorm og det er stadig et enormt problem. Har købt de der trykke-mave-flad strømpebukser. Fordelen ved dem er at de er så svære at få af og på at jeg helt automatisk vil drikke mindre, bare for at slippe for at skulle på toilettet så tit. Det vil sige knap så mange nu-skal-jeg-satme-fortælle-dig-en-ting-makker-og-det-er-ikke-to-ting-kommentarer til uskyldige, falden på halen og så videre... Living da vida Ulla...

Jeg har forresten også købt et par nye cool sorte bukser (ja, jeg ved det, det er lidt vildt), der naturligvis er aaaalt for lange, eller også er mine ben for korte. Jeg troede dog at jeg bare kunne tage de højhælede på (nu hvor det kan lade sig gøre at gå med sådan nogle en hel aften - juhuuu!), men skidtet er sgu stadig for langt. Åh, jeg hader at lægge bukser op.

Her havde jeg lige før en jobannonce, til hvem som helst, der ville gide at lægge bukserne op. Har bestemt mig for at det er svagt af mig. Nu gør jeg det sgu selv. Har lige målt hvor meget de skal lægges op og er faktisk forundret. Synes vi skal have en gættekonkurrence. Bær over med mig, jeg kan ikke finde ud af at lave de der afstemningsbokse, det må klares med kommentarer. Du behøver ikke at begrunde, men må da gerne.

Hvor meget skal mine bukser lægges op:
a) 7 cm
b) 10 cm
c) 13 cm
d) Ingenting, jeg overdriver. Finder på historier for at få opmærksomhed. Se mig, hør mig, læs mig, elsk mig!

INXS

OK, jeg indrømmer det. Jeg er vist ikke altid den skarpeste blyant i penalhuset...

Historien starter med mig, der brokker mig for mig selv over p3 spiller for meget INXS om morgenen. Eller i hvert fald har gjort det et par morgener nu. Der er nemlig visse bands jeg hader. Vil ikke nævne dem alle nu, da jeg frygter hademails... Men INXS er et af dem.

Og så er der den der ugens uundgåelige med ham den lækre Pharrel og hende der Gwen Stefani. Den spiller de sjovt nok også hele tiden og den er røvdårlig, nemlig. Men på et tidspunkt nævner han INXS og finder endda på et eller andet der rimer, har dog glemt hvad. Aaaaaaaaanyways, jeg står og forundres over hvor mange gange på en morgen, jeg skal plages med INXS. Det betyder jo ikke engang noget. Det er jo bare nogle tilfældige bogstaver. Eller er det? IN-XS... Ja, Ulla, hvad giver det?

Flot. Det har så kun taget mig, hvad, 15 år at regne ud?!?!?

Jeg er blevet skamferet

Weekenden står for døren. Scoringschancer = 0!

Grund 1. Udslettet som jeg fortalt om, er dog lidt på tilbagetog.
Grund 2. Ny frisure. Alt for kort. Og kortere i venstre side end højre side. Grrrr.
Grund 3. Kæmpe OG enorm topmave.

Muligheder:
Ad. 1.
a) Køb ny foundation, der denne gang passer i nuancen.
b) Vent og æd piller.
c) Drik samtlige mænd stangberusede, håb de ikke ser så meget.

Ad. 2.
a) Vent.
b) Køb hat.
c) Ring til Maj, med det evigt seje hår og få en tid hos hendes frisør når mit hår er vokset lidt mere.
d) Håb mænd får muldvarpetendenser efter mørkets frembrud.
e) Absolut nødløsning: Ring til Helga og lån trimmeren. Af med lortet, vi starter forfra. Det kræver dog ny garderobe med en masse lyserødt i... For lissom at opveje betonlebbe-looket.

Ad. 3.
a) Ingen vigen fra kuren.
b) Træn, evt. paniktræn.
c) Køb klemmer-din-mave-men-også-røv-heeeelt-flad-strømpebukser.
d) Gå i teltagtigt tøj, der skjuler topmave.
e) Sug maven ind hele aftenen, spis intet (medfører dog lammestiv Ulla kl 21).

Løsninger:
Ad. 1. Alle muligheder tages i brug.
Ad. 2. I hvert fald a, c og d. Måske b. Venter lidt med e.
Ad. 3. Vælger nok også alle mulighederne her...

Ulla til grin - igen

Var til kor igår. Gospelkoret altså. Når man går til gospel så synger man naturligvis, men man går også på stedet og så klapper man helt ustyrligt meget. Nu griner de af mit klap. Klapper jeg forkert? Altså jeg er da en af de få der kan finde ud af at klappe på 2 og 4 når det går hurtigt... Hm...

Marie, hedder hun vist, hende der står ved siden af mig siger i pausen: "Eiiiihhh, Ulla, altså! Du har bare det sjoveste klap!"
Mig: "Klapper jeg sjovt? Hvordan klapper jeg sjovt?"
Marie [klapper med grotesk overdrevne bevægelser, hvor hele kroppen svinger rundt]: "Du gør sådan her!"
Mig: "Na-harj!"
Marie: "Jo-houv! Og nu er jeg også begyndt på det. For jeg gjorde grin med dig overfor en af mine veninder og skulle vise hvordan du klapper og nu kan jeg ikke holde op."
Mig: "Du gjorde grin med mig? Ehm, tak!"

Jeg klapper altså ganske fint. Hun har godt af at klappe lissom mig, ja!

Strategi til sejr

Uh, jeg er simpelthen så nervøs. Det er faktisk ikke til at bære. Tænk nu, hvis vi taber.

Jeg prøver at leve mit liv på en moderne og rationelle måde, og det går såmænd også fint. Det meste af tiden. For så er der lige de vigtige fodboldkampe. De fjerner enhver logisk tankegang hos mig. Jeg bliver overtroisk.

For eksempel var jeg indtil for nylig overbevist om at vi (det være sig Brøndby eller landsholdet) spillede dårligt hvis jeg ikke var ordentlig forberedt til kampen (det vil sige kom for sent ind i den eller lignende fadæser), ikke var koncentreret nok (sad og spiste eller andet unødigt) eller ikke havde husket at tage de blå-gule eller rød-hvide trusser på. Ja, sådan nogle har jeg rent faktisk. Man gør jo, hvad man kan... Og nårh, ja: ALDRIG spille på kampen imod Brøndbysk eller dansk favør. ALDRIG!

Her på det sidste har det dog vist sig at forholde sig ganske omvendt.
Eksempel nummer et: Brøndby-Ajax. Har glemt mine blågule trusser. Resultat: 2-2. Burde godt nok have vundet, men fra at være bagud var uafgjort afgjort ok.
Eksempel nummer to: Ajax-Brøndby. Har nu husket de blågule trusser. Resultatet taler vi ikke om, men jeg tænkte med gru på hvad der var sket hvis jeg havde glemt trusserne.
Eksempel nummer tre: Tyrkiet-Danmark. Har de rødhvide trusser på. Kommer i god tid. Spiser ikke under kampen. Alligevel får vi kun uafgjort. Nok fordi jeg glemte at tyrkerne også spiller i rødt og hvidt. Undskyld, Danmark!!
Eksempel nummer fire: Danmark-Georgien. Kommer for sent ind i kampen. Godt nok kun 27 sekunder, men var stadig nervøs for hvad jeg dog havde gjort... Resultat: Stor-fucking-sejr. Min overtro begynder at smuldre...
Eksempel nummer fem: Spiller på at Brøndby taber 1-2 til Zürich. Hvorfor? Fordi jeg aldrig får ret. Omvendt psykologi. Hvis jeg spiller på vi taber, vinder vi garanteret. Resultat: Sejr til Brøndby 2-0. Hurra, endelig har jeg ret i noget! Altså det med den omvendte psykologi.

Så hvad gør jeg så i aften?
1. Glemmer de blågule trusser derhjemme.
2. Spiller på FCK-sejr. Om ikke andet kan jeg da måske tjene lidt på min ulykke.
3. Sørger for at komme lidt for sent. Bare en lillebitte smule. Vil jo heller ikke gå glip af for meget...

Så kan jeg vist ikke gøre mere for drengene... Resten må I selv klare. KOM NU!! PLEEEASEEE!!

Et ansigt der kan passe

Jeg havde igår besøg af to piger fra RUC der skriver speciale om kvindelige bloggere, gad vide om de kan bruge min vrøvlen til noget fornuftigt. Nå, det er ude af mine hænder. Held og lykke med det.

Der var dog en ting, vi talte om, som jeg har tænkt lidt over. Hvilken Ulla, det er man ser her og hvilken Ulla, der bevæger sig rundt i virkeligheden. For det kan jo nok ikke komme bag på nogen at mit liv ikke er helt så kaotisk og latterligt, som det fremstilles her. I hvert fald ikke hele tiden. Der er faktisk indtil flere minutter hver dag, hvor jeg tænker rationelle tanker og udfører logiske og fornuftige handlinger. Når jeg så er blevet færdig med dagens Su Doku, kalder hverdagens latterligheder igen. Arh, pis, nu gør jeg det igen.

Nå, men det var de forskellige roller man enten påtager sig eller bliver tildelt her i livet som jeg kom til at tænke på. Når man bevæger sig inden for en lukket flok mennesker, som fx en skoleklasse, bliver man tildelt en rolle - mere eller mindre retfærdigt baseret på hvem man er. På denne vis var jeg i folkeskolen hende, den kloge, men ret kiksede pige. I gymnasiet var jeg hende, den underlige, der altid sang og på universitetet hende, der altid var på frebar, aldrig til forelæsninger, men som alligevel på mystisk vis bestod eksamenener (OK, sikkert stavefejl der, men det er for tidligt på dagen at slå det ord op). På mit arbejde har jeg to roller: Den ene er i pauserne, der er jeg hende den anti-autoritære klovn, som man altid kan grine af hvis der ikke er andet at tage sig til. Når vi så ikke lige holder pause, er jeg hende, der prøver at lave om på det hele. Hvilket er ok, for det er det jeg er ansat til. Stort set.

Se det var jo en del roller at navigere rundt i, og så har jeg slet ikke taget de roller, min familie og venner pådutter mig (uden det skal lyde alt for negativt). For af alle disse roller eller ansigter, er det kun den fra folkeskolen, der generer mig. De mennesker fatter mig bare ikke, på trods af de har kendt mig 9 år. Der er folk, jeg mødte til fest i lørdags, der vil kende mig bedre end de 20 stykker. Det er derfor jeg ikke er så vild for at komme til klassesammenkomster. Jeg er jo ikke hende den kloge kiksede mere... synes jeg... Men det er jo bare min beskedne mening.

Jeg ligner noget der fucking er løgn

Udslet i hele krydderen. Nå, op og få recept på piller. De har kraftedderrådme bare at virke hurtigt. Duer bare slet ikke at være single, næsten 30 år (10 dage igen) og så ligne en bebumset teenager.

Det her udslet kom efter et af mine større cykelstyrt. Faktisk det største. Sommer 2001. Meget varm dag. Alt for mange flasker kirsebærvin, rødvin og øl sammen med Club Biokemi bestyrelsen. Det er introducer-de-nye-bestyrelsesmedlemmer-til-essensen-af-sand-latterlighed. Det gik fint (det vil sige tøserne blev sure da jeg og drengene lige ville se landskamp, men altså det var jo mod Frankrig. Fornærmede tøser #1-4 i kor: "Arjiiihh altsåååå, hvis I bare sidder og ser fodbold, så går vi altså ud i køkkenet og tager opvasken, vi gør!", Os: "OK! Er der mere kirse?") lige indtil vi skulle ned til den Lilla Havfrue, hvor vi hvert år tager ned og tager et billede med hele bestyrelsen klatrende på hende. Pokkers så besværligt det er blevet med alle de sten de har fjernet, det er faktisk ikke muligt at komme derud længere uden af få en sok. Dermed ikke sagt at man ikke fik sok de tidligere år, men det er en anden historie.

Nåmmen, jeg cykler afsted, tjubangstiv. Nogle af rødderne står lige og skal tage sig sammen til at køre men jeg er utålmodig. Vender mig om mens jeg næsten cykler ligeud: "Kom nu, røvhuller!" Whoa, hvem flyttede den kantsten? Nå, gik liiiige præcis... Jeg må vist hellere lade være med at kigge mig bagud lige foreløbigt. To sekunder senere (no shit, det VAR to sekunder senere): "Hvad shatan laaaaaaver I? Kom nuuuuuu!!" Hov, arj pis, nu falder jeg! Vælger så at tage fra med hele hagen, det øverste af min næse, højre skulder og venstre knæ. Tog taxa hjem. "Av av, piv piv. Kæreste, rens mine sår, jeg er gået i udu!" Tude tude tude og av. Gik resten af august med kæmpeplastre i hovedet. Var forresten også plysset den sommer, eller det vil sige, det var ved at vokse ud igen. Damn, jeg var satme grim...

Det kan jeg jo så bare glæde mig over nu. Ulla giver et trøstens ord til Ulla: "Ja, kære Ulla, der har faktisk været et tidspunkt i dit liv, hvor du var grimmere end du er nu. I det mindste kan det (næsten) kun gå en vej nu..."

Har lige gjort det man bare slet aldrig nogensinde gør

Nemlig takket nej til en ny lejlighed. Den talte lissom ikke til mig. Eller... Det gjorde den, men jeg kunne ikke lide det, den sagde. "Mig skal du bruge reddi-reddi meget tid på!" Så... Nej tak!

Men nå, jeg er i det mindste nummer et (se det burde jo ikke komme bag på nogen... ehm) på listen. Så næste gang er den der!! Juhuuuuu, jeg skal flytte!! Ind til det mondæne Nørrebro!

Eneste nitte er at jeg lider af tingesitis. I den kommende uge har jeg som mål at få ryddet op i mindst et af mine loftsrum.

Det gør herrenas...

... at have en t-shirt med tykt print på uden at have BH på. Av!

Stor ståhej over en vams

Jeg forstår ikke hvad tøjbranchen har brokket sig sådan over med de der importrestriktionerne eller hvad det så end handlede om. Med de kollektioner de har på gaden idag (SAMTLIGE mærker!!) er det da fløjtende ligegyldigt. For føj, hvor er det GRIMT!! Det HELE!!

Godt, vi stadig har Nørgaard...

Håkan fik mit nummer...

Nå ja, det gjorde resten af Pumpehuset også. Nåede lige at råbe det i en pause i ekstranumrene. Han svarede bare at han ikke forstod dialekt. Dialekt? Som i dansk? Jeg har fandme ikke nogen dialekt...

Fantastisk koncert. Han ER fantastisk. Fik lige præcis ikke rørt ved hans hånd, men til gengæld råbt en masse.

Fx. i den der sang, hvor han på pladen synger "Jag var arton år för tio år sen...", hvor han nu sang for "tretton år sen" og så stod og regnede lidt på fingrene, så jeg mit snit til at råbe "Du er stadig lækker!". Han hørte det sgu. Og nå ja, det gjorde resten af Pumpehuset også.

Bonusinfo: Efter koncerten drak vi flere øl og jeg så mig nødsaget til at lave en gymnasiefinte - ud på toilettet og fingeren i halsen. Taxa hjem. Pis, hvorfor er det kun onsdag idag?

Update: Har luret hvorfor han ikke har ringet. Advarsel, svensk kan forekomme...

Ulla - nu med autistiske tendenser

Tænk, jeg var slet ikke klar over at jeg er sådan et vanedyr. Imorges bestemte jeg mig nemlig højst usædvanligt at lægge mascara på det højre øje først, helt stik imod min rutine.

Og det er helt forkert.
Det ser forkert ud. Det føles forkert. Som om jeg er spejlvendt. Vendt på vrangen, og højre er venstre, mens venstre er højre. Jeg er hende der er gået igennem spejlet til en anden dimension. Som om jeg ikke er faldet på plads i min krop idag. Jeg er forskudt med en nanometer.

Jeg har lyst til at fjerne det og starte forfra, men kan godt høre hvor hysterisk det lyder.

Bare nu andre ikke kan se at mine øjne har byttet plads idag...

Know your enemy

Ja, det sang/skreg vi meget dengang i gymnasiet i start-midt halvfemserne. Mig med langt hår i udtrådte Doc Martens, slidte cowboybukser, Strictly Undergrounds "No Fucking Nazis" t-shirt (den med dødningehovedet) eller en t-shirt med et eller andet band (Tool, Rage, Faith No More osv). Udover det hele min fars gamle skovmandsskjorte. Det hele blev smukt afsluttet med et weltsmertz udtryk. Jeg var bare smart!!

Nå, men det her handler slet ikke om gode gamle Rage, heller ikke om de fede koncerter i Grå Hal, hvor tåregassen hang tungt i luften eller hele grungebølgen, men om hende der Nynne.

Nu har jeg nemlig købt den første bog. Vender tilbage når jeg har rekognosceret* grundigt og fundet frem til min fjendes svage punkter... De må være der et sted!


*Uh, et ord jeg måtte tjekke stavning på... En sjælden gave! Ah, retskrivningsordbog, vil du være min ven?

Madindtag søndag

Kl ca 2: En pølse med tilhørende brød, ketchup og sennep. Natmad til en fest.
Kl ca 13: To iprener og to panodiler
Kl ca 23: To iprener og to panodiler

Stram op

Jeg har på det seneste stillet mig selv et ganske enkelt spørgsmål:
Ville jeg læse min egen blog, hvis jeg nu ikke var mig?

Svaret var måske. Det vil sige jeg ville ikke gide læse indlæggene om så var jeg der og der og sagde sådan og sådan, men så ringede ven nummer et som sagde at ven nummer to havde glemt en dims hos mig og om jeg kunne tage den med til ven nummer tres fødselsdag, hvor vi desuden fejrer sammenflytning med kæreste nummer fem. Who gives a flying hooha?

Altså færre men måske lidt sjovere indlæg fra min side fra nu af.

(Lige et spørgsmål: Hedder det egentlig indlæg eller poster? Indlæg minder mig sådan om Always eller Libresse...)

Kropssprog?

Igår var jeg i svømmehallen, havde lavet aftalen før gårsdagens uheldige oplevelse som øgede min motivation noget... Jeg brugte stort set hele min barndom i et bassin, svømmede frem og tilbage og frem og tilbage og... Dengang var min hovedsvømmeart (dvs. "specialet") rygcrawl. Og jeg er stadig glad ved ryg (som det hedder i svømmerslang, det er bare så streetagtigt). Så det svømmede jeg også igår.

Men så sker der noget der aldrig er sket før. Jeg kommer til at røre ved en mand der svømmer på samme bane men i modsat retning. Det i sig selv er ikke det usædvanlige, man rammer tit ind i andre i svømmeren, men for det meste er det et spark i maven eller to arme på to crawlsvømmere der rammer hinanden over vandet - og det gør nas! Nå, men det usædvanlige er at jeg får raget ham på låret. Og ikke nok med det, min hånd kommer på mystisk vis og op i hans bukser (men altså uden at ramme de sartere dele). Det var altså virkelig ikke med vilje, jeg sværger!! Kort tid efter går han op. Undskyld.

Fem minutter senere tager jeg så en anden mand på en anden bane på røven.

Jeez!! Prøver min krop at fortælle mig noget? Som: "Man, I really need to get laid!!" eller...?

Somebody shoot me!!

En eller anden møgsæk på besøg i afdelingen har lige spurgt mig om jeg var gravid!

DØ! Jeg vidste jeg ikke skulle have taget den her rådne, mavefremhævende kjole på...

Who the fuck is Nynne?

Nu er det kraftedme tredje gang min blog bliver sammenlignet med en dagbog, som en eller anden Nynne-person skriver. Sådan en efteraber tabernar! Når jeg får fat i hende, er hun FÆRDIG!!

Hvad blev der egentlig af...

...den der kur jeg var på? Jeg må have holdt op med den, tror jeg. Den virker i hvert fald modsat hensigten. Men alt det er fortid, nu starter jeg forfra. Jeg stirrede nemlig med gru på vægten her i weekenden. Jeg var nu over den magiske fem-kilos grænse. Og søndag endda tæt på seks-kilo grænsen, og det går bare slet slet slet ikke. Hvorfor udskyde noget til imorgen, når der kan gøres noget ved det idag, tænkte jeg og gik straks på kur (også en anelse inspireret af hvor let det ser ud til at Kate taber sig som hun fortalte mig om da vi var på the Globe for at se landskamp). Her vil den vakse læser udbryde, jamen var hun ikke på en "altafgørende slik-hente-tur" søndag? Og jo, det var jeg, men lakridser tæller ikke.

OK, altså tilbage til at spise salater, bønner og kød. Ud med hygge-brødet om morgenen på arbejdet, ind med en grapefrugt. Ikke flere bajere i byen, men gerne en gin eller vodka med tonic eller lime eller lemon.
Og så kunne det være at jeg denne gang også skulle prøve det dersens sport-noget. De siger det skulle være så godt, så godt.

Med vanlig realitetssans...

...har jeg nu tilmeldt denne service og har indtil videre kun 200 film på ønskelisten. Med en maximum rate på 4 film om måneden giver det altså 50 måneder, altså godt fire år inden jeg har set mig igennem det hele. Det er vel at mærke hvis jeg ikke tager på ferie eller tilføjer nye film. Næste projekt bliver at prioritere dem. I hvert fald de første 20-30 stykker...

Jeg er sikker på det bliver et hit!

Update 6. september: Har nu tilføjet ca 100 film mere til ønskelisten, men også sorteret lidt - har nu en top 60.

Morgen a la Ulla

Kender du det når man har accepteret det man lige har oplevet i en drøm som virkelighed? Man kan blive skrækkelig forvirret.

For eksempel drømte jeg inat lige før jeg vågnede at mine negle af en eller anden grund var vanvittigt kortklippede og ti minutter senere - næsten vågen - forundres jeg over at de så hurtigt er vokset ud igen. Wauw!! Magi!!

Indtil sagens rette sammenhæng går op for mig. Note til selv: Det her fortæller du ikke til nogen!

....Arh, pis!

Sex and the City

Nina, Maria og jeg var idag været henne hos Sanne og så første sæson af Sex and the City. Ved en altafgørende slik-hente-pause foreslås en bytur med os fire forklædt som de fire tøser i serien. Nina bliver hurtigt udnævnt til Carrie pga hendes lyse, krøllede hår, Sanne er Charlotte pga langt mørkt hår. Og så er der Maria og mig. Vi ligner ikke nogen (ud over os selv).
Sanne: "Så må Samantha jo være..."
Ulla: "Hey hey hey, hvad fanden glor I på mig for?"

Typisk...

Det var jo det jeg sagde...

Jeg sagde jo at de skulle sætte Søren Larsen ind. Morten, næste gang hører du efter i timen og sætter Søren ind langt tidligere!!!

Jeg føler mig som Kassandra...

Deja Fald

Alle kender Deja Vu, Sex and the City har deres Deja Fuck, og jeg har så mit Deja Fald.

Igår var min afdeling på skovtur og det var jo ganske gevaldigt. Efter middag endte vi på Gulliver's og da svagpissserne tog hjem gik Ole, Helena og jeg på Den Tatoverede Enke og fik en lille udskækning. Fed ide! Nå, men på et tidspunkt indser jeg at jeg vist burde tage hjemad og kommer fornuftigt nok i tanke om at jeg skal bruge min cykel dagen efter, så jeg går hen til Holmens Kirke hvor den stod parkeret. Idet jeg tager afsted fra baren er jeg udmærket godt klar over at jeg burde tage en taxa. Men da jeg når frem til min cykel er der jo gået hundrede år og jeg vil bare HJEM!!! NU!! Så jeg cykler.

Så kan jeg ikke lige huske hvad der skete men jeg essensen er at jeg falder på cyklen, pissestiv som jeg jo er. Og bliver liggende fordi jeg bliver så edderspændt rasende på mig selv. Klaphat! Så kommer der en flink dame og vil se om jeg er ok, og jeg vil jo bare have lov til at være sur men så skal jeg til at være rar og sige tak og alt muligt. Pis mig i øret! Fis for helvede af og lad mig rase ud alene... Nå, men grunden til at det er et deja fald er heldigvis ikke fordi jeg gentog 2001-styrtet (den historie må I få en anden gang, men der var jeg også pissestiv og tog fra med hagen - flot!). Denne gang vælter jeg til højre. Lige ned på låret. Venter nu på et blåt mærke a la det her.

Ortho-dirigerende

Et ord, jeg ikke har hørt i lang tid...