mandag, oktober 31, 2005

Jeg fatter hat / bjælde / nada

OK, jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at skrive flere af de her de-tossede-ting-folk-søger-på-og-ender-her-poster, som den her eller den her, MEN... nogen gange skriver en post altså bare sig selv...

Vi starter med dem jeg bare SLET ikke fatter - til de fleste er kommentaren: "OK, hvad havde du forventet at finde?":

- En god historie hvor dyr knepper mennesker - Pænt klamt...

- fisse i familien - Ja sådan en har de fleste kvinder

- Sabine sluger - Undskyld Sabine, men det stod der altså

- Opskrift på hvordan man selv laver tøris - Og hvis du finder ud af det så sig til

-rungsted gymnasium porno - Nyt valgfag?

- batman hvad har du i dit sjal idag - Min personlige favorit

- gode ord der smager godt og betyder noget - ehm... ja... næste...

- umådelig stram fisse - HVOR har jeg skrevet det?

- fede lår i kort kjole - Den er helt sikkert ikke møntet på mig, jeg går nemlig aldrig i kort kjole.

- patter thurø - lidt i tråd med en anden søgning tidligere "svendborg fisse", hvad er det med jer i det sydfynske?

Og så dem jeg bare ikke fatter

- Prinsessen med de 12 par guldsko - Og jeg som hverken er prinsesse eller har et eneste par guldsko (længere...)

- Rocker muffin - Hvis det er noget Maizena laver, så pas på

- Spring stylter - eh?

- kattens lort

- bader nøgen billeder

- kunstig skinneben

- yoga strømper - lyder grimt

- tapet bonderomantik - Lyder også grimt og du er helt klart gået galt i byen, frøken! (Det er garanteret en tøs)

- tegnesex - jamen, hvad er det?

- giv mig noget fjas - clit'r'us

Og så de oplagte
Nymfo
Fetich - et åbenbart meget populært ord
simply press nine
Militærpoliti
bagstiv - for mange links...

Jeg sværger jeg smadrer den næste der klikker forbi på en søgning på enten barnedåbsinvitation eller bryllupsinvitation. SKRIIIIIID!

Kunsten at spise en burger

Jeg er selv et kvaj til det. Men her i min indholdløse weekend (udover fredag aften) åd jeg en burger med masser af fritter til. Det var rigtig rigtig godt. Godt nok lå der ketchup og mayonnaise og salat overalt bagefter, men det meste kom da indenbords.

Og så var det at jeg kom til at tænke på hvor latterligt mange burgere, jeg åd sidste år, da jeg var kæreste med en burger-fanatiker. Han elskede burgere. Det var helt grotesk. Vi snakker ikke en burger eller to om ugen her, det var fire-fem stykker om ugen.

Men damn, han var satme også god til at spise dem. Der faldt ikke så meget som et lille bitte salatblad fra, når han spiste. Jeg var faktisk en anelse imponeret i starten - altså inden jeg måtte skære igennem og lave noget lidt mere varieret mad til ham. Forstå mig ret, jeg er lige så pjattet med burgere som den næste, men en gang om ugen må altså være nok. BASTA!

Jeg mindes hvor heftigt imponeret jeg var over manden - der ikke var sådan synderlig stor i det - da han fortærede en af Den Sorte Grydes koloenormt store kæmpe BUGGI burgere på Roskilde og en time senere var sulten igen. Og vi havde ikke engang røget noget ulovligt der. (Indsæt billede af Ulla med store beundrende øjne her - no shit!)

Nå men det endte med at jeg kokkerede for ham. Tror han sagde de magiske ord: "Du laver bedre mad end min mor!" Jo tak, der! Sikkert løgn, men hvad pokker...

søndag, oktober 30, 2005

Ulla kvajer sig - del 517

Jeg er jo inde på det der dating.dk. Tænkte idag at NU skal der sgu ske noget andet, så jeg sendte en af de der sms, der ender på forside. Bare med en banal tekst: Bla bla.

Det endte i et par hits. Endda nogen der også kiggede på denne hersens blog.

Det er så først der jeg kommer i tanke om at de første poster handler om druk, kyssen på næsten-gifte-mænd og almindelig kiksethed. Ja, det skal jo nok få vækket deres interesse.

dating.dk-mand: "HER har vi da en sød og stabil pige, jeg ville kunne tage med hjem til moar!"
Nok næppe...

Men altså... Det ER jeg - jeg sværger!! Jeg ER typen man tager med hjem og viser frem mens jeg kan tale med om den seneste udstilling på Louisiana eller hvad forældrene nu ellers er interesserede af, spise pænt med kniv og gaffel, ikke drikke mig for fuld, sige tak for dejlig mad og hjælpe med at tage af bordet og alt det der. Men jeg er altså OGSÅ hende der vælter rundt af og til.

Det er bare sjovere at skrive om... Sådan er det.

lørdag, oktober 29, 2005

Bare endnu en bytur - på Ulollolask

OK, hvad skete der så igår?

Efter arbejde tog jeg til Lyngby med et par kolleger og så Nynne. Den var meget sød, sjov til tider og ganske uskadelig. Man er godt underholdt. Jeg fik et lift hele vejen hjem, luksus. Klokken er nu ca 19 og jeg får spist lidt og sms'er med Anne der med venner og kolleger har været på Bangs Bodega som flytter hen i Gulliver's gamle lokaler. Der er masser af gratis fadbamser.

Jeg shiner mig lidt op og tager afsted. De er nu på Borgerkroen. Der spiller vi meyer og drikker kedelig Classic. "Vi" er på dette tidspunkt ud over mig selv, Anne, Janus, Katrine, Rene, Lise, en af Cecilies venner (Cecilie er blevet på det nye Bangs) og nogle af Annes kolleger, som jeg har spammet - hej hej! Janus vil lægge arm med mig. Han er sikker på at jeg ville vinde. Jeg er sjovt nok sikker på at han ville vinde og ved hvor ondt det gør i albuen at tabe, så jeg takker pænt nej.

Nå men skal vi da aldrig hen og se det nye Bangs? Vi tager derhen. Det ligner sjovt nok Gulliver's på en prik. Oh well. Det var jo heller ikke helt skidt. Kl 24 er der opbrudsstemning. Her begynder jeg at brokke mig. Klokken er jo ingenting, vi kan da ikke tage hjem endnu. Anne bliver overtalt til at tage med i byen og Lise kommer også med. Hej til alle andre.

Vi tre tøser tager en alt for grineren taxatur til Riesen. Selv taxamanden morer sig. Under mildt pres tilstår han at vi var den sjoveste tur hele aftenen. Jo tak, der! Ind med os på Riesen efter at have stået lidt i kø udenfor og talt gynækologiske problemer. Vel at mærke som de eneste piger i køen, hej drenge, ja sådan kan det også være at være pige. Inde på Riesen er der fest og glade dage som altid. Bare lidt tyndt med snitterne. Nå men vi kan jo altid stå og sladre lidt. En særdeles fuld og uhøflig mand scorer Lise, eller også er det omvendt. Jeg lader ham vide at jeg synes han er en nar. Han siger han er bange for mig hvortil jeg svarer at det burde han også være. Synes selv det var enormt sejt sagt af mig.

Efter noget tid kaster Anne håndklædet i ringen og tager hjem. Lise står og snaver og jeg keder mig. Bestemmer mig for at tage hjem, Lise indser vist nok at han er en nar og tager også hjem (er ikke helt sikker her). Tyve meter fra Riesen møder jeg et par fyre der går den anden retning. De siger et eller andet plat som jeg på det tidspunkt synes er ustyrlig morsomt og bestemmer mig for at følges med dem videre.

Vi ender på en bar på Istedgade, jeg er ikke er helt sikker på hvilken. Hvilket er skidt, for det er vist nok der jeg glemmer min taske. Vi får en dårlig spansk øl, Al-HAM-bra. Ved ikke hvorfor med det er meget meget sjovt at sige Al-HAM-bra, lige der. Jeg kan ikke finde pigetoilettet på den bar og derfor overbevist om at det er en bøssebar. Nok også fordi jeg ikke bliver tjekket ud, ergo må der være noget galt med de fyre der er der. Det har i hvert fald ikke noget at gøre med min spritstivhed.

Så er det ikke sjovt længere. Vi tager videre. Her kan jeg så ikke lige huske hvorfor, men vi bestemmer os for at tage hjem til ham den ene. Vi får langt om længe prajet en taxa og kører derhen. Da jeg stiger ud af taxaen er min taske væk. Det har den jo nok været et stykke tid, men det er der jeg opdager det. Jeg panikker let. Vi kommer op i lejligheden og får ringet og spærret mit dankort. Jeg låner 100 kr og insisterer på at få adressen skrevet op, så jeg kan returnere dem senere. Jeg ringer til Camilla, der har mine ekstranøgler, som jeg mente lå i tasken.

Så tager jeg hjem. Ham der ikke bor der tager også afsted. Og så er det vi snaver og han pludselig kommer i tanke om at han har en kæreste som han skal giftes med og iøvrigt aldrig har kunne finde på at kysse på andre piger.

Yeah right! Hvorfor siger de altid det?

"Nå, jamen så kør da hjem med dig, hvis det ikke kan være anderledes." Pis! Jeg er vist ved at være lidt ked.

Dog opdager jeg at mine nøgler ligger i min jakke. Min mobil og lipgloss (jubii, har ikke mistet min lipgloss) er i bukselommen. Jeg ringer igen til Camilla og siger jeg ikke kommer forbi alligevel.

Jeg finder en bus og tager hjemad, falder naturligvis i søvn i bussen og kører et stoppested (selvfølgelig et meget langt stoppested) for langt. Vader en meget lang tur hjem. Idet jeg kommer ind i min lejlighed, spiller radioen. "Klokken er 6 og det er på tide at stå op, Ulla!"

Lørdag vågner jeg ved 12-tiden. Nusser lidt rundt. Har ondt i hovedet. Aftaler at låne nogle kontanter af Camilla indtil min dankortsituation er løst. Hun er flink og kommer forbi med dem, da hun alligevel var ude. Tak for lån.

Klaus kommer forbi to minutter efter Camilla er gået for at låne Nightmare before Christmas. Han er flink (læseroplysning: det var ironisk ment) og har taget sin søn med der vil se hvordan jeg ser ud når jeg ligner lort. Tak for det. Jeg stinker sikkert også.

Kl 16 skal jeg være i Fucking Måløv til noget Gourmet akademi. Lad mig lige beskrive det mulige scenarie for dig:

Mig, tømmermænd, rystende hænder og en stor kniv?
Nej vel?!


Mig og superfriske folk, der har sovet hele natten og ordnet praktiske ting om formiddagen eller fået en god brunch?
Det spiller heller ikke, vel?!

Jeg dropper det og får mig en god morfar på sofaen istedet. Det var så 850 kr ud af vinduet. Flot!

Ked af at sige det...

... nej det er jeg egentlig ikke. For jeg har nemlig ret denne gang!!

Anne, der ER et link til din fødselsdags-konen-vil-høre-Håkan i undskyldningsposten. Det er bare ikke så tydeligt. "Det københavnske natteliv" er delt i tre links, og din fødselsdag er beskrevet i "det'et". Godt så!

JEG havde ret og DU tog fejl! JAAAAAH! (Ulla løber rundt med hænderne over hovedet...)

Min indre manderadar

Når jeg vælger hvem der skal kysses på, er det med usvigelig sikkerhed altid ham der har en kæreste, som han snart skal giftes med eller allerede er gift med, uh, eller endnu bedre: er gift med og har en søn på 6 måneder med fremfor hans gode ven, der er single, hvis det ellers er muligt.

Vis mig en mand. Hvis jeg vil have ham, er han allerede taget... Typisk!

Nårh ja, glemte også min taske på en eller anden bar igår. Flot, Ulla! Hvorfor gik du ikke hjem bare lidt tidligere?

Update kl 19.30: Tror nu at jeg har lokaliseret hvilken bar den sandsynligvis ligger på. Ringer til dem imorgen. Har nu akut og altoverskyggende behov for burger og fritter med ekstra fedt og salt.

fredag, oktober 28, 2005

Som en tyv om natten...

Sakset fra en mail

Du har sikkert læst om folk, der er blevet bortført og har fået stjålet deres nyrer.... Det er uden tvivl en vandrehistorie - men det er det følgende ikke!!! Tyveri af kropsdele sker hver eneste dag - også her i Danmark.

Jeg fik mine lår stjålet for nogle år siden. Det skete en nat, jeg var gået tidligt i seng. Jeg gik i seng i min egen krop - og næste morgen vågnede jeg med en andens lår! Det var tydeligt, at de nye ikke var mine. De havde et udseende, der mindede om udkogt havregrød. Hvem kunne finde på at gøre noget så grusomt? Hvis var disse lår, og hvad var der mon blevet af mine egne? Jeg brugte den sommer til at lede efter mine lår. Såret og vred måtte jeg til sidst acceptere at selvsiddende strømper var yt - nu var det et liv i lange bukser - strømpebukser altså, med ekstra støtte.

Så en dag var jeg ikke længere på vagt, og tyvene slog til igen! Min bagdel var deres næste mål. Det må have været den samme bande, for selv om den var anbragt 10 centimeter lavere end oprindeligt, så matchede den nye bagdel fuldstændigt de lår, jeg tidligere havde fået! Nu passede mine lår og min bagdel til hinanden, men ikke til mig.... Rædselsfuldt, og jeg kunne kun bede til, at lange nederdele igen bliver moderne.

Men det var ikke nok med det. En morgen var mine mavemuskler væk. Jeg stod op, som jeg plejede, men det var helt oplagt, at nogen havde stjålet dem. Min overkrop virkede flydende, og det var tydeligt for enhver, at mine tarme nu lå og skvulpede hjælpeløst rundt lige bag maveskindet uden at blive holdt på plads.... Så var det jeg begyndte at gå med bodystocking, når jeg skulle ud. Jeg misunder min mor hendes hofteholder.

For et par år siden opdagede jeg, at turen var kommet til mine arme - nu var de også blevet ombyttet. En dag, da jeg var ved at sætte mit hår, så jeg fascineret og forfærdet, hvordan kødet på mine overarme svingede fra side til side i takt til hårbørstens bevægelser. I fortvivlelse holdt jeg op med at bære kortærmede trøjer. Det var skræmmende at erkende, at alle mine ydre kropsdele - langsomt, men sikkert - var ved at blive ombyttet.

- Alder? Alder har intet med det at gøre... Alder er noget, der kommer krybende, ubemærket, bid for bid - akkurat som modning. Nej - dette var noget udefra kommende - jeg blev angrebet igen og igen - pludseligt og uden varsel. Hvad ville blive det næste?

Jo, den nat min nakke forsvandt hurtigere end den julegås, den nu lignede, besluttede jeg at dele min historie med andre.... Kvinder i alle aldre - støt op i min kamp mod plastikkirurgien. Det er faktisk ikke plastik, de bruger. Men det vidste du godt, ikke?

PS: Sidste år troede jeg, at nogen havde stjålet mine bryster: Jeg vågnede, så ned ad mig selv - og de var væk! Jeg sprang ud af sengen, men til min lettelse opdagede jeg, at de bare havde gemt sig i mine armhuler, mens jeg sov...

Det her er bare for grotesk ulækkert!!

Jeg og et par af veninderne svømmer jo om torsdagen. Her efter sommerferien er to af banerne reserveret til nogle unger, der får en eller anden form for svømmeundervisning. Og siden de er begyndt at være der, smager vandet altså underligt.

Sådan med en eftersmag af noget, der smager sådan, som jeg tror tis smager. Hm....

"Nej, det kan det ikke være" tænker jeg til at starte med. "Det er sikkert bare mig der er hysterisk"

Og sådan har det været flere gange nu. Igår blev det så for klamt. Der var ikke længere tvivl. Og det er ikke bare fordi jeg er menstruations-sippet. Jeg kunne kun svømme 50 m og så var jeg ved at brække mig. Jeg gik op og hang ud i saunaen med Camilla, som kom lidt for sent og jeg ikke nåede at advare hende om vandkvaliteten. Nå, men sauna er jo også godt...

Kom i tanke om at der sidste uge ikke var nogle problemer, men der var det jo også efterårsferie.

Jeg og Camilla har nu brokket os til svømmehalspersonalet som lovede at undersøge sagen og gøre noget ved det. Jo tak!

(Som erstatning for tabt træning gik vi på cafe og åd, det er jo næsten det samme.)

torsdag, oktober 27, 2005

Ulla kvajer sig - del 516

Så er jeg tilbage. Og jeg har kvajet mig igen. Altså, det kunne være meget meget værre, men alligevel... Jeg synes en undskyldning er på sin plads. Here goes:

Kære Anne,

Undskyld*, jeg er en spade der ikke kan se forskel på "Besvar" og "Besvar alle" knappen. Det kan være vældig svært at se sådan her ud på eftermiddagen.

Det rider mig som en mare at hele dit kontor nu har linket til denne blog og kan læse med om vores fælles eskapader i det københavnske natteliv og på Roskilde.

Hvis bare jeg kunne gøre det hele godt igen... Hvad med en øl?




*Også undskyld til alle Annes kolleger, som fik den der mail. Jeg vil gerne ud og drikke øl med jer imorgen, hvis I stadig vil have kiksede lille mig med.

Det tager mig...

... fire gange Hurricane Gilbert at cykle på arbejde.

Så ved I det!

Ulla - nu med flere autistiske tendenser

Sikke en dag, jeg havde igår!!

Gulvmanden havde spærret vores gang af, så alle laborinerne og jeg måtte rykke hen i en anden bygning. Det var vi ikke glade for.

Vi kan vældig godt lide de andre i bygningen, det er såmænd ikke det. Tro endelig ikke andet. Det er bare det at der er andre lyde, der lugter anderledes, der går mennesker rundt udenfor vinduet (det gør der alligevel ret sjældent på fjerde sal, hvor vi normalt sidder) og så er der koldt.

Jeg sad på chefens kontor, for han var på kursus. Og åbenbart også halvblind, fuck, jeg har ikke kunnet se meget på hans skærm... Det er sløret. Og nej, det er ikke mit syn der er noget galt med.

Nå, men det er mest lydene der generer. Der er utrolig lydt derhenne. Man kan høre når der bliver krøllet papir sammen på nabokontoret. Jeg prøver at læse, det gik ikke sådan supergodt....

Jeg er vist lidt lydsart.

Glæder mig til jeg idag kommer tilbage til mit laboratorie med susende sterilbænke og inkubatorer, der gurgler og syder.

Lyde, man er vant til. Ja tak!

onsdag, oktober 26, 2005

Jeg proklamerer...

... denne vinter for fri for våde og kolde fødder.

Sig pænt god dag til mine nye støvler... Whee, sjask og slud, her kommer jeg!!!

tirsdag, oktober 25, 2005

Man ved man har moret sig til salsa når...

... man først opdager den begyndende vabel kort efter man er holdt op med at danse.

Iiiih, jeg kan godt lide tirsdage nu.

Torsdage er også gode - der svømmer jeg med tøserne og skråler bagefter løs med gospelkoret.

Fredag til søndag er også gode dage - pr definition. Så hey, nu er der kun to sådan mediumgode dage i ugen tilbage. Hvor overskudsagtigt er det ikke lige... Og onsdag er lige imellem to gode dage, jeg er stadig glad efter tirsdag aften og kan så småt begynde at glæde mig til torsdag. Så er det jo faktisk kun en mellemgod dag.

Nu skal jeg bare finde på noget at lave om mandagen, så kører det...

Hey, hvad med en kæreste? Sådan en ville der helt klart være plads til om mandagen...

Som oftest er der en grund til...

... at man sætter ting på loftet. Fx fandt jeg i weekendens oprydnings-craze et par af mine gamle sko. Mine gymnasievenner vil måske kunne huske dem, det er de gule laksko fra Red or Dead (som var vældigt hipt i 90'erne).

Iiiiih, tænker Ulla. Dem havde jeg næsten glemt jeg havde. De er da sjove, dem må jeg straks implementere i mit skorepertoire!

Som tænkt, så gjort. Jeg har taget dem på idag. Vidste godt at de ikke var sådan superbehagelige at have på og at de er mere spøjse end kønne, men altså. Det regnede, det var mørkt og jeg skulle have noget farvehalløj på, så derfor! Nu er jeg så kommet i tanke om hvorfor jeg i sin tid stillede dem væk. Damn, jeg har ondt i mine fødder. De sko skal blokkes - pronto!!

Med sædvanlig skidt timing vælger jeg så at få ondt i fødderne den dag jeg skal begynde til salsa. Typisk!

Men fik jeg nævnt at jeg skal danse salsa idag? Ai ai!!

Skal/skal ikke

Man bliver jo så glad når man bliver bekræftet i sine valg.

Valg 1

Var det det rigtige valg for mig at blive biokemiker?

Your Career Type: Investigative

You are precise, scientific, and intellectual.
Your talents lie in understanding and solving math and science problems.

You would make an excellent:

Architect - Biologist - Chemist
Dentist - Electrical Technician - Mathematician
Medical Technician - Meteorologist - Pharmacist
Physician - Surveyor - Veterinarian

The worst career options for your are enterprising careers, like lawyer or real estate agent.

OK, det var det så. Egentlig heldigt nok, nu hvor jeg har brugt 6½ år på det med et speciale fra helvede, der kun tog ca tre år. Wheee!
Valg 2
Skal jeg eller skal jeg ikke gå videre med en Ph.d.?

You Should Get a PhD in Science (like chemistry, math, or engineering)

You're both smart and innovative when it comes to ideas.
Maybe you'll find a cure for cancer - or develop the latest underground drug.

Underground drug? Hm... Det er nok ikke lige det der skal stå i ansøgningen til grundforskningsfonden...

Nå, jeg tror lige jeg tænker lidt mere over det. Det betyder jo mindre løn, men flere arbejdstimer. Ved ikke lige om det er et så fedt bytte, jeg har det jo godt der hvor jeg er. Men det kunne være fedt at der stod Dr foran mit navn. Hehehe...

Lidt ligesom min venindes mand der hedder Løve til efternavn og som overvejede at lave en Ph.D. bare så han i USA kunne blive kaldt Dr Love. Dr Loooooove!!

mandag, oktober 24, 2005

Snip, snap, snude

ADVARSEL! Denne post er ikke for sarte sjæle. Involverer blod og kønsdele.

Det er ikke hver dag ens livmoderhals bliver kaldt interessant og så gjort til et skoleeksempel. Men sådan en dag har jeg haft idag. Mig og min livmoderhals siger tak for kaffe!!

"Neeeej, sikke en interessant livmoderhals! Jeg har da aldrig set noget lignende!", udbryder gynækologen begejstret. "Vil du se?"

Se? Hvordan se? Så meget kan jeg sgu da ikke krummes samm... Ahh, med kameraet du lige har der. Tjoeh, hvorfor ikke? Aha, sådan ser en interessant livmoderhals ud? Så ved jeg det. Gad vide hvordan en uinteressant en ser ud.

Om det gør noget du underviser din medicinstuderende? Jeg er pludselig et skoleeksempel på transformationen mellem to slags epitelvæv, siger du. Aha... Nå ja, whatever. Kig I bare løs.

Hov, jeg vil da egentlig også gerne se.

Fast forward: Smear, snit og klip. Her vil jeg så ikke se mere. Kigger op i loftet hvor der hænger et verdenskort. Det ser ikke ud som hjemme på min globus, men ok, der findes Belgisk Congo så også endnu.

Det var i det store hele min undersøgelse af de atypiske celler. Den rare gynækolog siger der går et par uger inden svaret kommer, men det ser ikke ud til at der er noget at bekymre sig om.

Tak, så! Jeg er lidt lettet. For ikke at sige en del.

Mere end det han har skåret ud af mig i hvert fald... Ew, gross!

Tilføjelse d. 25. oktober: Jeg har haft nogle kvababbelser i forbindelse med denne post. Kan ikke helt finde ud af om den bør være her eller ej. På den ene side synes jeg det er sjovt at ham gynækologen blev så fagligt begejstret over min livmoderhals. Jeg mener, jeg kender det jo fra mig selv. På den anden side er det jo rimelig intimt og jeg kan egentlig ikke finde ud af om det rager jer. På den tredje side (hvis der er noget der hedder det), har jeg jo tidligere ytret mine ængstelser omkring det der brev jeg fik med besked om atypiske celler, og syntes jeg ville afslutte historien. Helt afsluttet er den jo ikke, teknisk set, men jeg er ikke urolig længere og det er vel det vigtigste. Nå... Jeg pillede posten af igår, men idag kom den altså på igen. Så må I sgu hoppe den over, hvis den er for klam. Sgu!

All I want for Christmas...

... er Alias, sæson 1 til 4. Femte sæson er lige gået i gang. I USA, altså.

Jeg ærger mig over kun at have set de to første, som TV2 gad at sende. Men det skal være slut nu!


Jeg tror sgu jeg giver mig selv en julegave... Men hvad skal det dog være? Åh, det er så svært... Hehehe...

søndag, oktober 23, 2005

Tørresnoren

Jeg er åbenbart lidt territorial. Eller besidderisk. Eller egoistisk.

Og så vasker jeg tøj. Det er vel meget normalt. Men det her tøj, det skal jo tørre. Det er i hvert fald sådan jeg foretrækker mit tøj - rent og tørt. Og her efter min vaskemaskine brød sammen i sommers vasker jeg på vaskeri, men er for fedtet til at bruge tørretumbleren. Eller også er det fordi det slider for meget på tøjet - ja, lad os sige det er derfor, det lyder bedre!!

Så jeg hiver mit våde tøj med hjem igen. Og går op på tørreloftet med det, for der har jeg hængt en snor op, og det plejer jo at være en fordel. Men da jeg kommer derop, er der nogen der har hængt deres tøj på min snor. Min snor! som jeg selv har købt og betalt og hængt op. Jeg blev sgu lidt knotten. Jeg har haft den snor i fred i flere år, hvad fanden ligner det at komme rendende og bruge den. Bare sådan... Skumle skumle... Og så er det ikke første gang, og sidst stjal de satme mine tøjklemmer. OK, godt nok hang klemmerne der igen lidt senere, men de er stadig nogle snyltere.

Hvad værre er, deres tøj er tørt. Men det fylder jo det hele, der er ikke plads til mit. Eiiih-jøhhhh!!

Her kan jeg godt se at det er lidt latterligt at hidse sig op over en snor. At det ville være langt ude at skælde dem ud. Så jeg nøjedes med at smide deres tøj på gulvet, som aldrig bliver gjort rent.

Bagefter spyttede jeg på det.

(Arj, det passer ikke, jeg skubbede det bare til side. Men den anden historie var sjovere...)

Fristil II

Nå ja, glemte lige hele pointen med min sidste post (jeg var jo sulten).

Pointen er at hele denne blog vel er at betragte som en slags fristil. "Hvad jeg lavede i sommerferien". Nogle gange kan det være en fordel at have et bestemt emne at skrive om, at der er en slags frihed i begrænsningen, men for mig er det sjovere bare at skrive hvad der ellers falder mig ind. Og så bare håbe at andre kan bruge det til noget eller bare grine af det.

Det er også ok, hvis I bare ryster på hovedet...

Nå, ikke flere overspringshandlinger - NU går jeg på loftet og ordner loftsrum nummer to!! [Indsæt billede af beslutsom Ulla her.]

Fristil

Ja, jeg begyndte jo mit Sisyfos-arbejde igår med oprydningen på loftet. Og så finder man jo ting og sager...

Jeg fandt en mappe fra gymnasiet med noter, fotokopier og stile i. Bl.a. en engelsk fristil fra 1.g. Jeg var lige ved at begynde at læse den, men ved jo godt man ikke skal gøre den slags, så bliver man aldrig færdig. "Man", det er så mig, igen. Skal nok holde op med at benævne mig selv i tredje person snart. Lover!

Nå, men stilen handlede om "LIVET!" på en meget banal teenage agtig måde, men nå, jeg var jo bare en banal teenager, så det er vel ok. Jeg skimmede lige første side og rystede på hovedet af mine betragtninger og barnlige runde håndskrift. Det var i 1991, dvs. før det var helt naturligt at alle havde computere hjemme. Vi havde i hvert fald ikke en (før 1994), så derfor blev stilene skrevet i hånden.

Mappen med det hele røg ud. Og så kom jeg i tanke om min dansklærer (som også var en af korlederne - behøver jeg at sige at jeg sang i skolens kor?), der til en af de der karakter-samtaler sagde:
Jytte: "Ja, Ulla, du synger jo godt, men... "

Ulla: "Jeg ved hvad du vil sige. At jeg ikke siger noget i timerne. Men måske
det er fordi jeg HADER dansk og at overanalysere alle tekster. Måske jeg hører til dem, der "ikke kan skrive" (det var hendes dom) fordi jeg keder mig noget så gudsjammerligt over de emner vi skal skrive om. FUCK DIG!! Hvad fanden skal jeg bruge dansk til? Nu bliver jeg bare kunstner og så kan I rende mig allesammen!!"

Eller det vil sige, alt efter "Men måske..." var det jeg tænkte og nok burde have sagt.

Nu er jeg altså sulten, i min mave er der to kopper kaffe, 400 mg ibuprofen (mod tandpine) og 500 mg tetracyclin (mod udslæt i ansigtet som har fulgt mig efter det her stunt).

lørdag, oktober 22, 2005

Stella, åh Stella

TØSER!!! For satan da!!

Sæt kryds i kalenderen d. 10. november. Der kommer Stella McCartneys kollektion for H&M (ja, jeg har stadig ikke en økonomi der tillader at droppe H&M) nemlig i butikkerne. Et lille preview kan ses her, hele kollektionen kan ses fra d. 27. oktober.

Det kommer til at passe, hvis jeg nu holder fri den dag, som jo også er Mortens Aften, så kan jeg shoppe om formiddagen og lave gås om eftermiddagen. Og rødkål, brune og hvide kartofler, sovs... Er det virkelig det hele? Hvor er det totalt overskuds-agtigt!! Må hellere lave en fancy dessert også...

Update d. 23. oktober: OK, erkender at det første udspil af kollektionen er ehm... lidt kedeligt. Men jeg håber bare sådan på at snart kunne få noget fedt tøj, synes ALT tøj sutter for tiden...

Overspringshandlinger

Dette er en overspringshandling.

At jeg har været ude at købe ind til en mindre hær er en overspringshandling.
At jeg har vasket alt mit tøj ligeså.
At jeg har lavet en kæmpe morgenmadsmåltid til mig selv er også en overspringshandling.

Hvad er det så jeg prøver at springe over?

Oprydning på mine loftsrum! Jeg gider simpelthen ikke!!! Hader at rydde op og endnu mere at smide ud. Jeg ved at når jeg har smidt noget ud, får jeg brug for mindst en af tingene i ugen derefter. Dette er nydeligt eksemplificeret af min veninde Camilla, som nok er en anelse hårdere end jeg til at smide ud. I søndags smed hun sit Heidi-kostume ud og i torsdags blev jeg inviteret til fest - "kom i dit Heidi-kostume". Nu kan jeg jo ikke låne det og tør ikke smide noget ud længere...

På den anden side er vejret jo perfekt til det. Det er hverken for varmt eller for koldt, ikke så godt vejr at jeg hellere vil være ude men heller ikke så fælt at tanken om at komme udenfor døren er uoverskuelig. Jeg har masser af tid. Og masser af sorte sække. Der er et storskraldsrum i vores gård, så ikke engang den undskyldning har jeg. Jeg ved at skidtet skal ryddes, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at beholde nogle af mine venner efter en flytning. (Jeg har også boet her i snart 8 år og ikke smidt noget ud i al den tid, så det måtte jo gå galt.) Jeg har ikke ondt i arme eller ben eller andet der kunne forhindre mig i at slæbe ting op og ned (nok mest ned) af trapperne (kun ondt i min tand, men det er vist ikke nok). Jeg er mæt. Ikke syndelig træt. Jeg har med andre ord ingen undskyldninger. Udover at jeg bare ikke gider...

Måske jeg skulle starte med at gå derop og danne mig et overblik... SUK! Dybt suk... Jeg kunne også lige tage opvasken og så gå derop...

Update kl 18.27: Så har jeg været det ene loftsrum igennem. Fandt mange mystiske ting. Nummeret på en fyr på Malta (fra 1994), mit passersæt, min studenterhue (kunne ikke længere læse alles indskriptioner, men Eivinds var "Får du hørt noget heavy?" - meget poetisk!), glansbilleder og racerbiler og meget andet...

Ellers har jeg smidt 9 sorte sække ud og nogle tasker ved siden af. Har gemt under halvdelen derinde. Synes selv jeg er meget dygtig!! Nu har jeg bare ondt i ryggen af at stå og rode i kasser og i lårene af at rende op og ned af trapper, og så lugter jeg af loft og havde indtil for to minutter siden meget sorte fingre.

Holder fri nu... Kigger måske på rum nr to imorgen.

Hende her kan mere end de fleste!!

Jeg er intet mindre end fuld af beundring!

Lille færøske Eivør Pálsdóttir synger simpelthen så hjertensskærende smukt og indlevende, ren naturkraft, hun er sgu i live!! Gør dig selv en en tjeneste og tjek hende ud.

Især Om jag vågar og Trøllabundin, men også Nú brennur tú í mær er helt forrygende. I min beskedne mening.

Iiiih, man bliver så glad når man* bliver introduceret til så glimrende musik. Tak for det!!



*"man", det er så mig... Hej hej.
You Are 90% Weird

You're more than quirky, you're downright strange.
But you're also strangely compelling, like a cult leader.
Jamen tak! Jeg rødmer helt...

fredag, oktober 21, 2005

Vist känns det fint att va vid liv?

Nu hvor jeg kan høre Håkan dag og nat, gør jeg det så faktisk også. Hurra!!

Igår kom jeg sgu til at tude på vej over Langebro og det var ikke på grund af vinden og kulden. Men det var jo bare fordi at den der søøøøørgelige sang kom på (I shuffle, therefore I am). Den om guitaristen, Hurricane (fedt iøvrigt at blive kaldt Hurricane, det kunne jeg godt tænke mig) og om hans kone, der blev helt tosset og blev indlagt.

Anne og jeg og slænget talte nemlig med Hurricane efter koncerten i VEGA i foråret og spurgte hvorfor de ikke havde spillet sangen. Så forklarede han at sidst de havde spillet den havde han bare tudet og tudet ("Och jag bara gråt och gråt!"). Nååårh... I Pumpehuset, her for ikke så lang tid siden, spillede de den så (ja, det gjorde de også på Roskilde) og der tudede han også (begge gange).

Stakkels Hurricane... Hon var väl kärleken.

Hur kan dom tro på evig kärlek?



(Hele teksten her (Hurricane Gilbert fra Ett Kolikbarns Bekännelser).)

Jeg HADER copy control

FUCK jer, blodsugende musikproducenter! Jeg har satme betalt for mine cd'er og så forhindrer de mig i at tage sangene med på min mobil med deres rådne copy control. De tvinger mig jo til ulovligheder. Ikke fordi jeg kimser af den slags, men måske jeg kunne finde på noget sjovere end at hente cd'er jeg allerede gladeligt har købt og betalt for.

Nå, men jeg har fået et par af mine elskede Håkan cd'er i mp3 udgave nu, så mine morgener på vej til arbejde er laaaaaangt federe nu, hvor Håkan kan synge så herligt pivfalskt til mig. Mere om det senere...

torsdag, oktober 20, 2005

Nymfo!?

Den her skal jeg klaaaart have, herfra...

Og så begynde at køre en masse i bus og tog... Jeg kan se det for mig. Smukt smukt...




(Asså, det er jo ikke en rigtig bog, bare et cover man smider udenom den bog man alligevel læser.)

Gløgg, nu med ild

Året er 1995, dvs. året inden jeg starter på biokemi-studiet. De heldige asner der allerede læser holder julestue og der er naturligvis også mere gløgg end man kan drømme om. Her bruges ikke snaps men finsprit. Alle er med til at lave den, så man stjæler da lige en lille flaske finsprit* til en laboratorieøvelse og tager den med til gryden.

Det er der så en del der gør.

Og den bliver stærk.

Faktisk så stærk at der på et tidspunkt går ild i den.






*En lille sikkerhedsnote til dem der selv vil nappe finsprit: Vælg altid fra beholderen med 96% ethanol, ALDRIG 99%. Den på 99% er nemlig kemisk renset med phenol og der er rester tilbage deri. Du har IKKE lyst til at drikke phenolrester.

Hvad er en thaiburger så?

Tja, efter kantinens mening består en thai-burger af:
En burgerbolle
En maskinudstemplet hakkekødsbøf
Icebergsalat (men helst ikke for meget)
Lidt ananas i stykker (!?!?!)
Og så en anelse kokos (Kokosmel?)

Dertil Rösti-kartofler.

Hvorfor?

Gløgg, nu med smag

Inspireret af Silles betroelser som gløgg-alkoholiker, vil jeg komme med min helt egen gløg anekdote. Men lad os lige hilse på hinanden først. "Hej, jeg hedder Ulla og jeg er gløggalkoholiker" [Hej Ulla].

Vi skriver år 1996. Jeg er lige begyndt på biokemi-studiet og bor stadig hjemme (det var altså svært at finde lejlighed - ok?). Det år til jul beslutter jeg mig for at starte en tradition, som jeg har tyvstjålet fra min veninde Vibekes familie: Julekagebagedag. Denne dag går i al sin enkelhed ud på at en masse biokomiker-tøser mødes og bager julekager og sladrer hele dagen og senere kommer de mandlige biokomikere så og æder vi alle kagerne og drikker en masse gløgg. Godt så...

Men det skal jo være fint, ikk'? Så hjemmelavet gløgg nu hvor kagerne også er hjemmelavede. Jeg ved ikke hvordan I andre gør, men jeg tager et par deciliter af vinen i en lille gryde ved siden af den store, der står og småvarmer. I den lille gryde smider man så sine krydderier ned i og så koger man på skidtet. Når man så mener det er godt nok, sier man krydderierne fra. Enkelt. Skulle man mene.

Men denne dag er jeg lidt stresset/distræt/træt/tømmermandsplaget, hvad ved jeg. Så hvad gør jeg når ekstrakten har kogt færdigt? Går over til vasken og hælder ekstrakten ud og gemmer de brugte krydderier i sien, som var det pasta jeg havde lavet. Og det var det jo slet ikke. Flot...

Her står alle tøserne så bare og stirrer på mig, ingen har sagt noget for at standse mig. Det så ud som om jeg vidste hvad jeg gjorde. Det troede jeg jo egentlig også selv...

Måske man skal se denne historie som en indledning til mine mange senere bommerter. How it all began...

onsdag, oktober 19, 2005

Jeg er en vinder!!

Jeg kommer hjem og ser min telefonsvarer blinker. "Åh nej...", noget jeg skal tage stilling til...

Der er kun to mennesker, der ringer til mit fastnetnummer. Den ene er min mor og den anden er min veninde Vibeke. Min eks (ham der skred med fjernsynet, ikke ham der gav mig sugemærket) brugte også det nummer, men vi taler ikke sammen mere, så deeet... Nårh ja, så kender alle avissælgere også mit nummer. Men ok, de eneste der kunne tænkes at efterlade beskeder er altså min mor og Vibeke.

Og nu bliver det jo så spændende, ikke? Hvem var det så?
Tada! Det var ingen af dem... Stemmen der mødte mig var en kvindes og den var overdrevet frisk. Den sagde:

Congratulations! [eller det vil sige "-gratulations" maskinen åd lige starten]
You have just won a FREE all inclusive cruise to the Caribean!
To claim your prize, simply press nine - that's the nine-key. Press it now!

Arh, mon dog?

Note til selv

Husk at tage mad med på arbejde imorgen... De serverer Thai-burger i kantinen imorgen, det lyder altså for underligt.

Fusionsmad er heller ikke rigtig in længere, vel? Det er bare 90'er. Eller hvad?

Afsløret!

Møder en kollega på gangen igår.

Hende: "Næh, sikke godt du ser ud idag! Skal du ud at rende senere?"

Mig: "Tak og næh." (Havde lige glemt at jeg skulle på visit hos veninde med nyfødt knejt, men det havde jeg nu også glemt om morgenen, så det var ikke derfor.)

Hende: "Så du skulle bare have noget lækkert på?"

Mig: "Ja, det er nejs."

Hende: "Eller er fordi vasketøjsbunken er blevet lidt for stor og det her var det der var tilbage i skabet?"

Mig: "Også lidt det..."


Typisk...

tirsdag, oktober 18, 2005

Jeg prøver igen...

... at tage på arbejde uden voks i håret. Lad os se hvad de siger denne gang. For at gøre det endnu nemmere for dem at komme med kommentarer (min chef er på ferie, så det er op til damerne selv at tage affære - de er ikke vant til at svine folk til så de skal lige have lidt hjælp), har jeg taget en højhalset bluse på idag.

Sidste år var jeg tvungen til at gå med højhalsede bluser en hel uge da min daværende kæreste var kommet til at lave et sugemærke på halsen af mig. Hvor kikset er det ikke lige? Nøj, hvor var jeg sur på ham. Det var nemlig slet slet ikke så koldt at højhalsede bluser var bare tilnærmelsesvis brugbare. Dumme eks...

Nå, men der er altså ikke nogen sugemærker nu, hvis nogen undrer sig. Og jeg HAR sovet hjemme i nat. Erjjj... Alle disse forklaringer...

mandag, oktober 17, 2005

30 år og NÆSTEN ikke pinlig mere

Hej igen. Så er jeg vendt tilbage til overfladen... Jeg undskylder for mine idefattige poster på det seneste. Tjah, hvad kan jeg sige: Lev med det!! Til gengæld vil denne post skorte kraftigt på pinlige indslag, så bare zap videre hvis det er det du kom for. Hej hej...

Et resume af festen er blevet efterspurgt. Jeg garanterer ikke for nogle som helst fakta og redigerer kraftigt i mine alt for omfattende betroelser til alle dem der egentlig ikke havde brug for min ævlen. OK here goes.

Eftermiddagen bruges på kedelige praktiske ting. Jeg går let i panik da jeg opdager jeg har glemt mine festsko derhjemme. Skynder mig ud til Field's som naturligvis ikke har noget jeg kan bruge. Underligt nok kunne jeg sagtens være nået hjem og hentet mine sko på den tid jeg brugte på at lede efter nye sko, men nå, min tankegang er åbenbart mudret. Især fordi jeg overser Ilse Jacobsen, som nok ville være det eneste sted derude der ville have nogle acceptable sko. Oh well, fuck it! Jeg fester i mine slidte Adidas. Det er også sådan lidt street...

Så bliver klokken omkring 19 og folk begynder at komme. Efter et stykke tid, hvor vi også har fået hentet maden, mangler der stadig nogle stykker. En af dem der mangler er min niece (som er tre år ældre end mig, men jeg sagde jo at min familie er underlig). Hendes mobil er død og der er ingen der svarer på fastnet telefonen, håber hun ikke er faldet om et sted. Gad vide om det ikke er fordi hun er sammen med ham, den nye kæreste.

OK, zapper lige over på fastforward - spise spise drikke spise drikke, sladre om gamle dage, børn, som jeg jo intet ved om, om Roskilde og hvor farligt det er at mikse Maizena muffinsmix med hashis. Åbne gaver. (Og så lige ned i tempo igen.) Jeg indkasserer:
- nogle inliners med sikkerhedsgrej, hvilket nok skal vise sig at være en god ide,
- en sangbog, der er vist nogen der kender mig lidt for godt der,
- en chokoladekogebog, flere der kender mig godt (eller bare har læst min ønskeseddel),
- noget sminke, altid brugbart har jo rundet et skarpt hjørne,
- nogle fade, dem har man aldrig nok af (hvilket minder mig om at det er ved at være på tide til at invitere til Mortens Aften, hvis der er nogle af mine venner der føler sig oversete de sidste mange år så sig til, jeg kan sgu ikke huske hvem der har ædt gås hos mig hvornår - det er ikke personligt at I ikke er blevet inviteret, Ama'r halshug! MAIL/SMS/WHATEVER MIG - først til mølle gælder!),
- en vinhældeprop (det er sådan noget man får når man bliver voksen, for så kan man pludselig ikke hælde vinen ud af flasken uden hjælpemidler, lidt ligesom de der tag-sokker-på-hjælpegreb, som man kan købe nede på apoteket),
- Californication med Red Hot Chili Peppers, som jeg har manglet siden eksen skred med den og fjersynet,
- nogle flasker vin, heppa!!,
- en billet til Blue Van på Loppen, jubii, og ikke mindst
- en Bombay Sapphire til deling med Eivind, som på mirakuløs vis ikke blev åbnet til festen (altså ginen, ikke Eivind).

FF igen: Bla bla bla skål og dessert og skål igen... Klokken er 22 og dem, der ikke var fine nok til at vi gad smide penge ud til at bespise dem, ankommer så småt. Væk med borde og vupti der er et dansegulv. Frem med sprutten, skru op for musikken og vupti folk danser. Magisk...

Klokken 22.58 laver jeg en isredningsaktion, meget dramatisk... Eller... nej ok, måske ikke men den involverer mig i løb og det sker ikke tit. Jeg okser ned til MacD (ca 20 m) inden de lukker kl 23 og køber en sæk is. Dernede står der en mægtig fuld mand der uden blusel spørger om adressen til festen. Heldigvis er han til at feje væk med et smil og mild ignorering (KOM NU med den skide is, så jeg kan komme væk!). På vej væk fra MickeyD tjekker jeg panisk at han ikke ser hvor jeg går hen... Undgår at falde i posen eller bumpe ind i nogen, hvad fanden sker der? Det er jo næsten som om jeg ved hvad jeg foretager mig?

Resten af aftenen og natten går med mig der ævler med en masse rare og sjove mennesker, men spørg mig ikke om hvad. Enten er det for internt og dermed ikke sjovt for andre end os (men der var noget med Faster Finn, som jeg også taler om her, jeg ved dog stadig ikke hvad det er), for "det-rager-ikke-jer " (det vil sige sjovt for andre end bare os, men - HA! - det rager ikke jer) eller også kan jeg bare ikke huske det (hvilket sikkert er ærgeligt, for var det garantert noget sjovt). Og jeg får danset og fuldet mig. Sehr schön...

Prisen for smadrede-flest-ting går til Gudrun, som er Eivinds lillesøster. Gudrun (som Sanne hilser på med et "Nej, hej Gudrun. Du ser større ud.") kan forresten ses her, hun er på billede nummer 15. Mit absolutte favoritbillede... Undskyld, Gudrun, for denne offentliggørelse, men hey, hellere dig end mig og så der er heller ikke så mange der læser denne blog... (Hvis nogen undrer sig over hvor jeg er, så er jeg med på billede nummer 2, 3 og 10, og ja, mit hår SKAL sidde sådan...)

Nårh ja, næste dag skal der ryddes op. Jeg kommer over til Eivind ved 17-tiden og vasker gulve og flytter rundt på ting, æder rester og køber en bizar sodavand der smager af Jägermeister - bare uden sprutten, og hvorfor skulle man så drikke den? San Pellegrino Chinotto, nu er I advarede. Mens vi gør rent, får jeg så endelig talt med min forsvundne niece, som bare havde glemt at ringe og melde afbud fordi hun var i Ballerup og så skulle med den nye kæreste - rigtig nok - til Tisvildeleje. Ehm... ok (??). Betyder det at jeg ikke får en gave?

Drukstatus: Næsten al sprut (og der var en del) og en pæn slat af øllene er drukket. Det er sgu ok. Vi har nogle dygtige venner. Tak for godt selskab endnu en gang. Jeg undskylder for manglen på cykelkældre, Camilla...

Jeg er oprigtig ked af jeg ikke kom til skade eller svinede nogen til eller lagde underlige beskeder på tidligere kulturministers telefonsvarer eller noget andet latterligt, jeg kunne have underholdt jer med. Eller... nej, glem det...

søndag, oktober 16, 2005

The BIIIIIG Lebowski test

Kokosnød?

En lille pige på Amagerbro Station synger:
"...det er fordi jeg elsker alt det hvide,
og fordi en neger er min ven"

Godt så...

lørdag, oktober 15, 2005

Fææææææææsd

Jeg holder 30 års fødselsdagsfest idag for mine venner og også lidt for Eivinds venner. Men mest mine... Eivind er så min medfest-holder. Og hurra! Det er hans lejlighed vi trasher. Men fuck det, han skal jo snart flytte...

Hvis jeg nu var en drink så ville jeg være en Bloody Mary . Kan ikke lide den, men det lyder sejt og det er jo halvdelen af det...

Og tænk engang, vores allesammens kære kære kronprisse har vel også været en Bloody Mary i nat, eller hvornår hun ellers fødte. (OK, den var dårlig... Undskyld! Også til kongehuset.)


You Are a Bloody Mary

You're a fairly serious drinker, who's experimented a lot with different drinks.
You're a drunk, but a stable drunk. You don't ever let your drinking get out of control.

fredag, oktober 14, 2005

Det er da for sjov, ikk'?

Inde på det dersens dating.dk er der jo en masse profiler. Jeg faldt lige en fra en fyr der er i officer i hæren (savle savle), MEN så skulle jeg jo liiiige læse profilteksten. Og ehm, altså... Det er da for sjov, er det ikke?

Der står i al sin enkelhed:
Spøger hvis du vil vide nået !
Bliver jeg så hjemsøgt nu?

onsdag, oktober 12, 2005

Gylden-ikke-lok

Er det mon tilfældigt at alopecia universalis (tab af al kropsbehåring) forkortes AU? Au som jo i det periodiske system står for guld.
Det tror jeg ikke. Hvem der bare var foruden disse evindelige barbering-sessioner hele tiden…

Hvilket minder mig om en historie. Jeg har den lidt mistænkt for at være en vandrehistorie, men nå, here goes…

Kids, don’t try this at home!!

En tidligere kollega fortæller om hendes 18-årige datter der tog til kostumefest med gymnasieklassen. Temaet var pimps and whores. Charmerende, forresten! (Ja ja ok, jeg indrømmer det. Jeg er bare misundelig over jeg ikke var inviteret…)
Aaaaanyways, en af fyrene tænker: ”Jeg barberer sgu alt håret af og polerer issen så den rigtig kan skinne. Men hvordan får jeg den dog til at skinne så svedigt meget? Ahhh, biler er polerede og de skinner – altså tager jeg noget bilvoks og polerer issen med.”
Som tænkt, så gjort. Han tager til fest og morer sig sikkert ganske gevaldigt, udklædningen er et hit. Det må man da i det mindste håbe. Tre uger efter – da jeg hørte historien – var der stadig ikke vokset så meget som antydningen af et hår frem på hans hovede.

Jeg overvejede straks at polere mine ben…

tirsdag, oktober 11, 2005

Ulla får mandebesøg

Endda af en ung pode... Jamen dog, og så er det kun tirsdag...

En vældig beleven ung mand endda, der høfligt spurgte til min elovn. Tager billeder af mit komfur. Før jeg ved at det vil han også se min gasmåler...

Jamen, hvad bliver det næste dog? En mand, der vil andet end sikre sig at jeg ikke sprænger bygningen væk når de overgår til bygas2? Det ville da være rart... Ikke at omtanken nu her er at kimse af. Bevares!!

Apropos manglende mandebesøg, så er det i grunden også lang tid siden ham Clorius-manden har været her for at aflæse radiatorer...

(Det er så ikke mig på billedet, jeg bruger ikke briller. Min dør er heller ikke laksefarvet... Men pudsigt nok skal jeg faktisk have laks idag.)

Følg med i næste nerveflænsende afsnit af "Mit liv som dødsyg"... Ååååh, sjove-liv-tyv, giv mig det tilbage...

mandag, oktober 10, 2005

Den virkelige grund til Pippis rigdom og styrke

Konen er jo pusher!!

Man skal sgu da også være mere end almindelig stenet for at gå med de strømper og så det der hår... Tsk tsk...

(Synes nu stadig hun er sej)

Den nye stil

Her i morges fik jeg en tosset ide. At lade være med at putte voks i håret og endda rede det. Vildt, ikke?

Da jeg kommer til kaffepause på arbejdet, pifter de ad mig. (Hvad satan er der i kaffen idag, giv mig noget af det.) Ja ja, haha. Reeeeal funny, guys!! Men det lyder som om de mener det. Hm... Indtil en af dem spørger: "Nååååh, du sov nok ikke hjemme i nat?"

Mig: "Ehm? Hvabehar?"
D: "...Og han havde ikke noget voks du kunne låne?"
Mig: "Den slags insinuationer tager jeg kraftigt afstand fra!!"

Mest fordi det er sørgeligt at det ikke er sandt...

Den melodiske klub

Var til koncert med dem her igår. De er satme grimme. Men sjove. Og spiller grineren musik. Og det var varmt og højt. Men masser af glade mennesker.

Kan hermed anbefales, man skulle ikke tro at det kun var søndag igår. Åh, jeg kan godt lide VEGA.

Hvis jeg havde sovet lidt mere i nat ville jeg nok stadig smile. Men nu skal jeg lige vågne, ikk'? Lissom...

lørdag, oktober 08, 2005

Happy days are over

Intet er så godt at det varer evigt. Jeg kan hermed proklamere min skønne tømmermænds-frie periode for slut. Not fair!

Update søndag: Har stadig tømmermænd. I hvert fald ondt i hovedet. Og i maven, men det er vist pga den ellers superlækre pizza jeg åd igår. Dumme Ulla! Er sikker på at chai te og Saint Etienne er en glimrende kur.

fredag, oktober 07, 2005

Arbejdshumor

Fra døren til udviklingsafsnittet:
I dag laver jeg ikke noget,
for det lavede jeg også i går
og det blev jeg ikke færdig med

torsdag, oktober 06, 2005

Fetich?

De reparerer huller i asfalten på mit arbejdes område.

Mmmmm, ny asfalt dufter bare SÅ godt!!! Jeg bliver helt salig...

tirsdag, oktober 04, 2005

Endnu en af den-må-du-få-en-anden-gang-historierne

Tilbage for fuld kraft... Nu med endnu en forvrøvlet og fordrukken historie fra min vilde ungdom. Denne historie handler om et af mine møder med det købehavnske bøssemiljø. Jeg omtalte den kort her.

Det er 1. maj 1995, det er en onsdag. Vejret er fremragende, så jeg er naturligvis i fælledparken. Drikker en masse øl. Fejrer at jeg ikke har en skid at lave og ikke aner hvad jeg i grunden vil med mit liv. Skåååål! Nå, jeg og tøseslænget, jeg dengang gik i byen med, bestemmer os for at tage hjem til Irene og lave noget mad og drikke sprut som forretningsmænd har efterladt på det hotel vi arbejdede på. Jeg tager lige et kort pitstop hjemme og fresher sminken op med ny lækker mascara, bl.a. Hurtigt hen til Irene, skulle jo nødig gå glip af noget. Æde mad, drikke klam Campari og så vil vi i byen.
Men det er jo onsdag. Der sker intet nogensteder... Lige bortset fra bøssebarerne. Fjong bong, der tager vi ind. Op på cyklen og ind til Cosy bar. Vi er overdrevet stive. Jeg falder i snak med en fyr oppe i baren. Siger sandsynligvis noget meget meget dumt. Kan virkelig ikke huske hvad. Men kort tid efter kommer hans kæmpestore kæreste og giver mig et par lussinger. Jeg bliver så forskrækket eller chokeret eller hvad ved jeg at jeg begynder at tude. Her viser det sig så at den nye mascara ikke er vandfast. Jeg er utrøstelig. Indser at aftenen vist nok er forbi nu og går ud og prajer en taxa, får cyklen med. Ligner en panda og er ret ked. Taxamanden synes det er synd for mig, så han siger: "Nårh, du skal se, han kommer nok tilbage."
Mig (rasende): "DU blander dig bare fuldstændig udenom!!" Håber da virkelig ikke han kommer tilbage...

Har senere (faktisk kun et par uger senere) været tilbage på Cosy. Vennerne mente jeg skulle op på hesten igen. Der var jeg også lige ved at komme i klammeri. Ham fyren mente ikke at vi heteroer havde en skid at lave der. Men det var jo onsdag igen... Og jeg blev sgu så provokeret at jeg svinede ham til. Eller nåede ikke så meget, før en mere diplomatisk veninde lagde sig imellem og fik udglattet sagen. Endte med at have en kanon aften sammen med ham den vrede bøsse, som vist nok endda gav os allesammen et lift hjemad.

Hvad kan man så lære af denne historie. TAL PÆNT!!

mandag, oktober 03, 2005

Så er krikken sadlet

Men hvem ved hvornår jeg rider (ingen sjofle kommentarer, tak!)?

Har nu tilmeldt mig dating.dk, selvom jeg tidligere har forsvoret det.

Giddyup!

En af den-må-du-få-en-anden-gang-historierne

Har det jo med at komme i tanke om gamle historie når jeg skriver om noget andet. Vil prøve at følge op på dem, hvis jeg ellers gider.

Så OK, her er historien om ham milimanden fra min folkeskoleklasse, som jeg nævnte her.

Først et billede af Ulla i folkeskolen. Langt lyst hår, i fletninger i de mindste klasser. Pæn (som i artig), klog, nørdet, stille, men dog syngende, og så bankede jeg drengene hvis de var for kække.
Vi spoler frem til foråret 2005. Jeg er på dating.dk, hvor jeg får en mail fra en fyr, der lyder ok (dvs ikke føj-for-satan-vig-bort), men på billedet har manden camouflage-maling i bærret, så han ikke sådan rigtig er til at genkende. Læser profilen inden brevet. "Hm, sjovt, ham der minder da lidt om X. Nå, det er nok bare mig (i betragtning af at X er den eneste armyguy jeg kender)." Læser så brevet.

Bla bla bla
Kærlig hilsen
X

Hm... I wonder...

Skriver til ham: "Hej hej, bla bla bla, men jeg må sgu lige spørge om du hedder [efternavn] til efternavn?"

X: "Næh nej da. Hvorfor? Hvem er han? Eks-kæreste/lover, røvhul?"

Ulla: "Narj, bare en fra min folkeskoleklasse. Synes det ville være lidt kikset hvis du var ham."

Der går lidt tid...

X: "Arh, ok. Det er mig. Men kunne sgu ikke genkende dig. Kan jeg sådan set stadig ikke. Men ok, hvis du synes det er kikset, så ses vi bare en anden gang."

Og jeg havde bare almindelig fest-krigsmaling i ansigtet... Sært!

Jeg græd mig selv i søvn igår

.... eller jeg forsøgte det. Så sved det resterende peber, som min svoger hældte i mit hår sgu alligevel for meget i mine øjne at jeg måtte stå op og gå i bad.

Real funny, guys!!

søndag, oktober 02, 2005

Min søster er en rollator-tyv

Har lige haft besøg af min skideskøre familie. Jamen, det ER de!!

Min mor er sådan semi-dement og går ikke så skide godt. Så hun har en rollator, hvilket vel er fint nok, når hun ellers husker den. Min søster kører så min mor hjem og pakker rollatoren fra opgangen ind i bilen, for den skal hun jo bruge.

Da de så kommer frem til min mors lejlighed, står der allerede en rollator i opgangen. Flot! Min mor har aldrig haft sin rollator med ind til byen.

Men nu har hun så to. Min underbo bliver dog nok ikke så glad.

Jeg foreslår spagt at min søster skal køre tilbage med den hertil. Det er hun lige ved at brække sig over (den var åbenbart ret svær at få bag på bilen). Nu er hun så kørt sin vej fra min mor, som nu skal regne ud hvordan hun får den tilbage. Her kunne man så indføre at min mor måske kunne have sagt at det ikke var hendes fucking rollator mens de brugte ti minutter på at få den spændt fast til bilen. Suk...

Skal jeg VIRKELIG tage en fucking taxa til Charlottenlund for at hente min underbos rollator??? Dammit!!

Tak for besøget, kære familie, så sker der sgu noget fucked-up i mit liv igen. Troede lige jeg skulle have en stille og rolig weekend.

Almindelig høflighed

Sig mig lige en gang, venner! Eller det vil sige, halvdelen af jer, som jeg plejer at kalde mine venner. Hvad filen har I gang i?

Her har jeg inviteret til fest - nogle af jer endda til middag. Invitationen er sendt ud i gooood tid. SU d. 1. oktober. Vi skriver nu d. 2. oktober og så har kun halvdelen af jer kunnet nosse sig sammen til at svare. Det er ganske enkelt for dårligt. Mor er ikke vred, mor er skuffet.

Desuden fatter jeg ikke folk der venter til absolut sidste øjeblik med at svare. Hvad venter I på? Et bedre tilbud? Er det mig der er helt galt afsporet, eller er det bare helt uhørt uhøfligt?

Og for lige at være super-hellig, så plejer jeg at svare så snart jeg ved om jeg kan komme eller ej, når jeg ellers er heldig nok til at blive inviteret til noget. Sådan er der også en del af mine venner der er. Men æv, I andre, I skulle skamme jer, skulle I!!

Uh, jeg kan blive grundigt irriteret over uhøflige mennesker...

lørdag, oktober 01, 2005

Biler og mænd

Der er nogle biler der er mere sexede end andre. Sådan er det bare. Ja, man kan godt score piger på at have en lækker bil. OK, ved ikke med andre, men man kan godt score mig. Så let er jeg altså. Sådan da...

Normalt er min favorit en flaskegrøn MG, røde er også ok, bare lidt for meget show-off. MG'ere er altså drønfrække. Suk. (Fangede du forresten den, drøn - bil... haha. "Ja, Ulla, men få dig et liv!")














Nå, men min historie idag, handler slet ikke om sportsbiler. Men om en helt almindelig Opel eller hvad ved jeg. Who cares. Mærket er ikke vigtigt. Det, der er vigtigt, er det der står på kølerhjelmen: Militærpoliti.

Militærpoliti...!!! Dybt suk... Jamen, det er jo ligesom chokolademousse med ekstra chokolade. Mænd i uniform er per definition lækre. Mænd i militæret, marinen, flyvevåbnet er toplækre per definition (med mindre jeg har gået i folkeskoleklasse med dem... men det er en anden historie, I må få en anden gang). Politimænd er også mums, med mindre de er klædt ud som smølfer så er de nogle pansersvin der skal kanøfles (hov, ungdommens vrede trænger frem i mig, glem det, jeg mener det ikke (særlig meget), nej seriøst, det er bare for sjov. AMAGER!!).
Men militærpoliti, det er jo lækkert med lækkert på. Hvor fedt er det ikke lige???!!

Men hvorfor kører de lækre altid den anden vej, når jeg møder dem?